Dem mod os mentaliteten

lineog4 skriver:

Nu bliver jeg nok skudt  

Men handler det ikke om usikkerhed og netop det med det her lille bitte barn som man ikke bare har ansvar for, men også skal sørge for for den bedste ernæring så de bedste grundsten bliver lagt. Det lille bitte barn kan gøre os så usikre, for de nok mad, for meget mad, for tyk mælk, for tynd mælk, vokser de nok, udvikler de sig nok. Selvom som erfaren flergangsmor kunne jeg begynde at svede tran hvis ikke SPs vægt gav det store udslag, ellers hvis hun kiggede med løftede øjenbryn hvis der var for stort udslag - åh hjælp har jeg fejlet som mor.

Jeg har ammet og givet flaske. Og jeg har hørt for begge ting, begge ting kunne kritiseres. Og bemærkningerne gik lige ind: for hvad om jeg havde gjort forkert og nu ville de ende som multiallergikere eller overvægtige.

Og når så man her inde eller andre steder i livet møder de skråsikre, så rammer det usikkerheden og så er det bedste forsvar et angreb. 

Jeg er så heldig så jeg kan ikke sige det ene er bedre end det andet, for så ville jeg sige jeg havde givet et eller flere af mine børn dårligere vilkår (og tro mig den skyldfølelse er der men jeg skyder den væk). Men jeg kan da huske da jeg sad med min datter hvor amningen gik som en dans på roser, nøj hvor kunne analysere hvorfor andre ikke kunne amme, og det var sjældent fejlen lå andre steder end i deres psyke - og nej hvor har jeg måtte æde mine ord i mig igen 

Om det er os versus dem, nej synes jeg ikke. Men rammer bare ned i noget hvor man som mor vitterligt kan få ondt i samvittigheden

Virkelig smukt skrevet!

men nu har jeg lagt mærke til du altid er meget velformulerede!

Røverdatter skriver:

Men hvis du får sådan noget "smidt i hovedet" hvorfor så ikke lade være med at tage det til dig - du har jo taget et bevidst valg, som du er glad for at have taget? Så skal andre ikke have lov at "ødelægge" det for dig. Og her må du selv tage aktiv del i, at lægge afstand fra sådanne kommentarer 

Det siger mere om dem, end det siger noget om dig.

Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor der stadigvæk bliver snakket om flaske vs amning. Jeg synes det bliver blæst op til en debat, som i bund og grund er unødvendig.

Vi har taget/tager forskellige valg i vores liv, og hvis vi pådutter andre at tage de præcis samme valg, så fortæller det mere om os end de andre.

Men jeg synes der er meget stor forskel på at opfordre nogen til at gøre det og det, frem for at sige "hvis du ikke gør det her, så gør du ikke dit bedste for dit barn/din ven/kæreste/mor" - Dét er at pådutte. En hjælpende hånd - et råd - en opfordring - er ikke det samme som at "smide noget i hovedet" på en anden person. Der er væsentlig forskel 

Jo det er er bevidst valg, men jo ikke nødvendigvis et valg baseret på ønske men på nødvendighed.

nu vil jeg sige, jeg hørte ikke mange kommentarer om at min ene søn måtte gå helt over på flaske, ikke mere end jeg hørte om at de to andre blev ammet - der findes mennesker uden pli med alle slags holdninger. Men jeg var nok tilbøjelig til at fortolke små blik og små bemærkninger som kritik eller "hvorfor ammer hun dog ikke". Men det handlede jo i høj grad og mig og ikke om dem - for jo jeg havde truffet et valg, men sørme ikke et valg jeg hverken var stolt af eller glad for - men er nødvendigt valg for ellers var min søn i mistrivsel.

Så gode råd og de fine ord om hvor godt amning er, kan sagtens føles som en spand koldt vand i hovedet når man tog valget af nødvendighed (og måske også lige tænker: kæmpede jeg hårdt nok, kunne jeg ikke have...?)

!!!!!

hvor har du ret!!!!

dog kan jeg ikke lade være med allerede nu at have dårlig samvittighed over at tænke at jeg ikke vil amme mit nr 2 barn. Sidder med et skide godt Ammeforløb bag mig, men nu vil pigen KUN falde i søvn ved babsen og hvis hun vågner vil hun igen have den og falder ikke til ro hvis jeg gør andet. Jeg ligger sammen med hende sammenlagt 3-5 timer hver dag! Hvor har jeg dog bare lyst til at jeg havde valgt flasken for lang tid siden(nu vil hun ikke tage den).

og der er jo intet galt i flasken i forhold til at amme. Udover at man skal op om natten for at varme(men den tror jeg at jeg har løst:en termokande med ind til sengen).

Nu har jeg efterhånden læst med på diverse babysitter sådan lidt on/off de sidste 5 år, og jeg synes meget sjældent, jeg er stødt på tilfælde, hvor folk taler grimt til dem, der har valgt flaske.

Jeg er derimod stødt på mange tilfælde, hvor der er blevet henvist til undersøgelser, der underbygger amningens fordele - i en tone af, at det er vigtigt, at folk træffer deres valg på et oplyst grundlag. Men hold da op hvor er det noget, der kan få "flaskemødre" op i det røde felt. Min egen teori er, at det skyldes manglende selvtillid i morrollen, og måske at ikke alle, der giver flaske, hviler helt i det valg - og derfor tager meget som en kritik, som egentlig ikke er ment som sådan.

Jeg tror det bliver meget "os mod dem" fordi nogle flaske mødre føler sig angrebet hvor end de kigger. Forleden så jeg et blogindlæg på min-mave hvor en kvinde hylder dem der ammer og tager den kamp der nu engang kan være at få en ammning op og køre og holde ved den igennem længere tid, og straks tager flaskemødrene det ilde op. Der var et blogindlæg for at give ammemødre er skulderklap, ikke er blogindlæg om hvor dumme flaske mødre er. Desværre ser nogle flaske mødre det som et angreb og bliver nødt til at reagere.

Dette var blot et eksempel