Dem mod os mentaliteten

ES90 skriver:

En mor der gav sin søn eller datter flaske havde absolut ikke sagt, at jeg skulle rykke mig, så hun kunne give flaske 

Jeg tror nu ikke amning gør kvinder uhøflige, det handler snarere om opdragelse og pli end hvordan vi kvinder vælger at ernære vores børn  

JulieWH skriver:

Jeg tror nu ikke amning gør kvinder uhøflige, det handler snarere om opdragelse og pli end hvordan vi kvinder vælger at ernære vores børn  

Det har du helt sikkert ret i. Uden tvivl. 

Men jeg synes, at jeg oplever, at kvinder der ammer føler sig vigtigere i situationer som tidligere nævnt. Og jeg synes netop ikke der er forskel på om man ammer eller ej. Børnene skal jo have mad.

Igen; jeg oplever ikke at nogen ammende kvinder peger fingre af flaskebørns mødre, eller omvendt på nettet. Slet ikke på baby.dk.

Sprit25 skriver:

Jeg er glad for at se vi i bund og grund er enig om at det er for åndsvagt vi "bekriger" hinanden og jeg er da ked af hvis folk synes mit indlæg puster til ilden da det netop ikke var meningen. 

 

Ja, jeg tager det nok med mig og jeg er nok stadig en lille smule skrøbelig, men er da blevet bedre til at ignorer det og bare lade som ingenting  

I stedet for at tænke at du skal øve dig på at ignorere det, så prøv at tænke på hvorfor folks holdning betyder noget for dig? Spørg dig selv om det gør nogen som helst forskel for dig og dit liv, at de mener sådan? Det er en god måde at slippe tankerne om hvad andre mener, og det tror jeg kommer til at give dig mere fred

ES90 skriver:

Det har du helt sikkert ret i. Uden tvivl. 

Men jeg synes, at jeg oplever, at kvinder der ammer føler sig vigtigere i situationer som tidligere nævnt. Og jeg synes netop ikke der er forskel på om man ammer eller ej. Børnene skal jo have mad.

 

Igen; jeg oplever ikke at nogen ammende kvinder peger fingre af flaskebørns mødre, eller omvendt på nettet. Slet ikke på baby.dk.

Jeg ved ikke om "vi" føler os vigtigere.

Og den mor har helt sikkert - uanset amning eller flaske - en helt forkert tilgang til at tiltale andre. 

Men ammende mødre i det offentlige bliver ofte set ned på og bliver bedt om at gå væk, hvorimod mødre, som giver flaske sjældent hører noget for det. Det er i hvert fald min oplevelse og jeg har stået i begge lejre. Så måske har det været det hun - uhøfligt og helt forkert - har forsøgt at formidle? 

Jeg er enig 

hvad der er rigtigt for den ene er det ikke nødvendigvis for den anden 

uanset valget til flaske eller amning kommer der nogle dejlige børn ud af det, men tror aldrig man bliver det helt kvit, på samme måde som der er diskussion om mos på glas-færdig grød-hjemmelavet grød osv 

Nu bliver jeg nok skudt  

Men handler det ikke om usikkerhed og netop det med det her lille bitte barn som man ikke bare har ansvar for, men også skal sørge for for den bedste ernæring så de bedste grundsten bliver lagt. Det lille bitte barn kan gøre os så usikre, for de nok mad, for meget mad, for tyk mælk, for tynd mælk, vokser de nok, udvikler de sig nok. Selvom som erfaren flergangsmor kunne jeg begynde at svede tran hvis ikke SPs vægt gav det store udslag, ellers hvis hun kiggede med løftede øjenbryn hvis der var for stort udslag - åh hjælp har jeg fejlet som mor.

Jeg har ammet og givet flaske. Og jeg har hørt for begge ting, begge ting kunne kritiseres. Og bemærkningerne gik lige ind: for hvad om jeg havde gjort forkert og nu ville de ende som multiallergikere eller overvægtige.

Og når så man her inde eller andre steder i livet møder de skråsikre, så rammer det usikkerheden og så er det bedste forsvar et angreb. 

Jeg er så heldig så jeg kan ikke sige det ene er bedre end det andet, for så ville jeg sige jeg havde givet et eller flere af mine børn dårligere vilkår (og tro mig den skyldfølelse er der men jeg skyder den væk). Men jeg kan da huske da jeg sad med min datter hvor amningen gik som en dans på roser, nøj hvor kunne analysere hvorfor andre ikke kunne amme, og det var sjældent fejlen lå andre steder end i deres psyke - og nej hvor har jeg måtte æde mine ord i mig igen 

Om det er os versus dem, nej synes jeg ikke. Men rammer bare ned i noget hvor man som mor vitterligt kan få ondt i samvittigheden

lineog4 skriver:

Nu bliver jeg nok skudt  

Men handler det ikke om usikkerhed og netop det med det her lille bitte barn som man ikke bare har ansvar for, men også skal sørge for for den bedste ernæring så de bedste grundsten bliver lagt. Det lille bitte barn kan gøre os så usikre, for de nok mad, for meget mad, for tyk mælk, for tynd mælk, vokser de nok, udvikler de sig nok. Selvom som erfaren flergangsmor kunne jeg begynde at svede tran hvis ikke SPs vægt gav det store udslag, ellers hvis hun kiggede med løftede øjenbryn hvis der var for stort udslag - åh hjælp har jeg fejlet som mor.

Jeg har ammet og givet flaske. Og jeg har hørt for begge ting, begge ting kunne kritiseres. Og bemærkningerne gik lige ind: for hvad om jeg havde gjort forkert og nu ville de ende som multiallergikere eller overvægtige.

Og når så man her inde eller andre steder i livet møder de skråsikre, så rammer det usikkerheden og så er det bedste forsvar et angreb. 

Jeg er så heldig så jeg kan ikke sige det ene er bedre end det andet, for så ville jeg sige jeg havde givet et eller flere af mine børn dårligere vilkår (og tro mig den skyldfølelse er der men jeg skyder den væk). Men jeg kan da huske da jeg sad med min datter hvor amningen gik som en dans på roser, nøj hvor kunne analysere hvorfor andre ikke kunne amme, og det var sjældent fejlen lå andre steder end i deres psyke - og nej hvor har jeg måtte æde mine ord i mig igen 

Om det er os versus dem, nej synes jeg ikke. Men rammer bare ned i noget hvor man som mor vitterligt kan få ondt i samvittigheden

Godt skrevet!

Røverdatter skriver:

Men hvis du får sådan noget "smidt i hovedet" hvorfor så ikke lade være med at tage det til dig - du har jo taget et bevidst valg, som du er glad for at have taget? Så skal andre ikke have lov at "ødelægge" det for dig. Og her må du selv tage aktiv del i, at lægge afstand fra sådanne kommentarer 

Det siger mere om dem, end det siger noget om dig.

Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor der stadigvæk bliver snakket om flaske vs amning. Jeg synes det bliver blæst op til en debat, som i bund og grund er unødvendig.

Vi har taget/tager forskellige valg i vores liv, og hvis vi pådutter andre at tage de præcis samme valg, så fortæller det mere om os end de andre.

Men jeg synes der er meget stor forskel på at opfordre nogen til at gøre det og det, frem for at sige "hvis du ikke gør det her, så gør du ikke dit bedste for dit barn/din ven/kæreste/mor" - Dét er at pådutte. En hjælpende hånd - et råd - en opfordring - er ikke det samme som at "smide noget i hovedet" på en anden person. Der er væsentlig forskel 

Nu er det jo sådan at det ikke al tid er du valg man tager...

JulieWH skriver:

Jeg ved ikke om "vi" føler os vigtigere.

Og den mor har helt sikkert - uanset amning eller flaske - en helt forkert tilgang til at tiltale andre. 

Men ammende mødre i det offentlige bliver ofte set ned på og bliver bedt om at gå væk, hvorimod mødre, som giver flaske sjældent hører noget for det. Det er i hvert fald min oplevelse og jeg har stået i begge lejre. Så måske har det været det hun - uhøfligt og helt forkert - har forsøgt at formidle? 

Det er sjovt jeg har også stået i begge lejre og jeg oplever det helt omvendt, gag aldrig hørt født ondt ord for at amme men har snart lagt øre til en del denne gang hvor jeg er nødtil at give flaske

lineog4 skriver:

Nu bliver jeg nok skudt  

Men handler det ikke om usikkerhed og netop det med det her lille bitte barn som man ikke bare har ansvar for, men også skal sørge for for den bedste ernæring så de bedste grundsten bliver lagt. Det lille bitte barn kan gøre os så usikre, for de nok mad, for meget mad, for tyk mælk, for tynd mælk, vokser de nok, udvikler de sig nok. Selvom som erfaren flergangsmor kunne jeg begynde at svede tran hvis ikke SPs vægt gav det store udslag, ellers hvis hun kiggede med løftede øjenbryn hvis der var for stort udslag - åh hjælp har jeg fejlet som mor.

Jeg har ammet og givet flaske. Og jeg har hørt for begge ting, begge ting kunne kritiseres. Og bemærkningerne gik lige ind: for hvad om jeg havde gjort forkert og nu ville de ende som multiallergikere eller overvægtige.

Og når så man her inde eller andre steder i livet møder de skråsikre, så rammer det usikkerheden og så er det bedste forsvar et angreb. 

Jeg er så heldig så jeg kan ikke sige det ene er bedre end det andet, for så ville jeg sige jeg havde givet et eller flere af mine børn dårligere vilkår (og tro mig den skyldfølelse er der men jeg skyder den væk). Men jeg kan da huske da jeg sad med min datter hvor amningen gik som en dans på roser, nøj hvor kunne analysere hvorfor andre ikke kunne amme, og det var sjældent fejlen lå andre steder end i deres psyke - og nej hvor har jeg måtte æde mine ord i mig igen 

Om det er os versus dem, nej synes jeg ikke. Men rammer bare ned i noget hvor man som mor vitterligt kan få ondt i samvittigheden

Rigtig godt skrevet