Mit treårige barn er stukket af fra børnehaven

nielsen80 skriver:

Nu får jeg virkelig hug, men kan ikke lade vær.

Bliver VIRKELIG træt over alle kommentarene med, hvad man kan forvente og ikke forvente grundet den ringe normering. Og hvordan vi forældre må råbe politikker op.....HELT ÆRLIGT, mener I virkelig, at man som forældre skal leve med, at ens barn på 3 år går ud på en trafikkeret vej? For det er jo det der sker med den nuværende nomering, og har man klager til det, så må man tage den med politikkerne?

Selvfølgelig kan pædagoger ikke mandsopdække alle børn, men man har da ret til som forældre at forvente, de holder rimelig opsyn i løbet af dagen....og basale ting som en lorteble bliver skiftet, barnet kommer ikke ud på en trafikkeret vej alene, slår ens barn en flænge i hovedet ringes der efter en ambulance osv er en del af servicepakken, jeg som forældre betaler for igennem min skat og brugerbetaling.

Kan man som pædagog ikke opfylde de ovenstående basale ting, så gør man ikke sit job godt nok. Er det så fordi normeringen er dårlig, så må man tage den med sin leder, som så må tage den med sin....det kan da ikke være kundens(dermed forældres) ansvar. Synes altså det er rimeligt at forvente ens barn er rimelig sikkert i løbet af en dag, og basale ting bliver opfyldt. Og hvis ikke dette er muligt, grundet sygdom m.m. jamen så må de pågældende pædagoger informere om det inden jeg afleverer mit barn i deres varetægt!

Selvfølgelig skal vi forældre arbejde for bedre normeringer m.m, men det kan ikke passe, man ikke må forvente noget af pædagogerne overhovedet.

Ja mener også helt klart at man har ret til at forvente noget af institutionerne. Og selvfølgelig kan pædagogerne klage til lederne der kan klage til sin...., men det kommer der ikke noget ud af, for så længe forældrene er tilfredse med nomeringen, ja så bliver den ikke anderledes. Og selvfølgelig skal pædagoger skifte ble og holde ordenligt opsyn, ja herregud hvis de da bare skulle nøjes med det. Men nogen børn skal sove, nogen en halv time andre en time og nogen så længe de kan, nogel børn er afhængige af vokse og kan faktisk ikke selv finde ud af at falde i søvn, men kan heller ikke undvære søvnen. Nogle børn er utrygge og har brug for en voksens hånd. Nogle børn har sprog vanskeligheder, og skal have ekstra undervisning, nogle skal have hjælp motorisk, og nogle børn er nærmest ikke selvhjulpent, så skal trækkes af og i tøjet. Der skal laves sprogvuderinger, overgangs vurderinger, handleplaner og børneprofiler. Der skal laves indstillinger og beskrivelsesskemaer, holdes forældresamtaler, skæres frugt, laves månedsplaner, tilrettelæggelse aktiviteter, de skal jo helst tilgodese alles behov (men piece of cake der er jo kun minimum 20 på en stue), der skal arrangeres forældrekaffe, bedsteforældredag, opfylde læreplaner, dokumentere læreplaner, snakke med forældre, tage hånd om lidt vanskelige børn med særlige udfordringer, være rummelige og inkluderende. Se hver enkelte barn, sørge for de ikke stikker af, have kontakt til hver enkelte barn, sikre trivsel, sikre god udvikling, lære dem bogstavkendskab, forholdsord, begreber, gode manere......og...og....og...

så jo stil du bare krav, ville ønske de eneste var at der skulle holdes øje og skiftes ble, for så ville et da være meget enkelt

Moster Lagkage skriver:

Ja mener også helt klart at man har ret til at forvente noget af institutionerne. Og selvfølgelig kan pædagogerne klage til lederne der kan klage til sin...., men det kommer der ikke noget ud af, for så længe forældrene er tilfredse med nomeringen, ja så bliver den ikke anderledes. Og selvfølgelig skal pædagoger skifte ble og holde ordenligt opsyn, ja herregud hvis de da bare skulle nøjes med det. Men nogen børn skal sove, nogen en halv time andre en time og nogen så længe de kan, nogel børn er afhængige af vokse og kan faktisk ikke selv finde ud af at falde i søvn, men kan heller ikke undvære søvnen. Nogle børn er utrygge og har brug for en voksens hånd. Nogle børn har sprog vanskeligheder, og skal have ekstra undervisning, nogle skal have hjælp motorisk, og nogle børn er nærmest ikke selvhjulpent, så skal trækkes af og i tøjet. Der skal laves sprogvuderinger, overgangs vurderinger, handleplaner og børneprofiler. Der skal laves indstillinger og beskrivelsesskemaer, holdes forældresamtaler, skæres frugt, laves månedsplaner, tilrettelæggelse aktiviteter, de skal jo helst tilgodese alles behov (men piece of cake der er jo kun minimum 20 på en stue), der skal arrangeres forældrekaffe, bedsteforældredag, opfylde læreplaner, dokumentere læreplaner, snakke med forældre, tage hånd om lidt vanskelige børn med særlige udfordringer, være rummelige og inkluderende. Se hver enkelte barn, sørge for de ikke stikker af, have kontakt til hver enkelte barn, sikre trivsel, sikre god udvikling, lære dem bogstavkendskab, forholdsord, begreber, gode manere......og...og....og...

så jo stil du bare krav, ville ønske de eneste var at der skulle holdes øje og skiftes ble, for så ville et da være meget enkelt

Min pointe var jo netop, at jeg udmærket forstod, der kunne være problemer med at opfylde alles behov, men jeg synes, man som forældre GERNE må forvente, at basale ting bliver opfyldt. Og jeg mener HELT klart, at jeg forældre gerne må forvente, mit barn ikke løber ud på en trafikkeret vej, når det er i børnehave.

Og jeg synes der er en generel tendens til at lave normering til svar for alt. Havde TS pædagoger nu været virkelig kede af episoderne, og set på det som noget meget alvorligt, så havde jeg sagt ”alle laver jo fejl, de gør hvad de kan for at rette til og heldigvis skete der ikke noget”. Men når man ikke, som pædagog, kan se alvoren i, at børn løber ud på vejen fra børnehaven, og flere herinde siger, det er jo det man må forvente med normeringen, ja så synes jeg altså ikke man tager den pågældende situation alvorlig, og så bruger man normering argument som svar på alt. Det er altså ikke i orden.

Jeg kunne også lave en liste af de ting, jeg i mit arbejde er forventet at lave, og hvor vanvittig travlt jeg har, og hvordan det bare ikke er rimeligt. Den liste har jeg lavet mange gange, men jeg har aldrig sendt den til mine kunder, og bedt dem tage den med min chef. Jeg har selvfølgelig sat mig med min chef, også har vi sammen fundet ud af, hvilke ting der bare SKULLE laves, og hvilke ting, som jeg var nødt til at slække på. Den prioritering er så blevet meldt ud til mine kunder, så de vidste hvad de kunne forvente af mig.

Jeg ved godt, man ikke kan gøre fuldstændig det samme i det offentlige (hvor jeg også selv har arbejdet), men ville rigtig gerne have en lignede liste evt. med forslag fra FOA/Børnehave ledere, hvor de siger med den pågældende normering kan vi opfylde den og den og den opgave, og vi er nødt til at slække på den, den og den. Så ved man, hvad man kan forvente, og hvad der simpelthen ikke er realistisk under de forudsætninger der nu er. I øjeblikket synes jeg man får smidt normeringen i hovedet uanset hvad ens forventning er, og vi er vel enige om, at NOGET må man forvente bliver opfyldt som absolut minimum? Hvis man prøver at gøre alt, så vil der jo ske fejl, og ingen af tingene vil blive gjort godt nok….og det er her jeg mener at de basale ting må være første prioritet. (Skal lige sige, at jeg generelt synes pædagogerne og institutionerne opfylder alle mine forventninger, så det er altså ikke fordi jeg er utilfreds, men det ville jeg dælme blive, hvis de ikke tog det som et alvorligt problem, at min 3årige løb ud på gaden under deres opsyn!)

nielsen80 skriver:

Min pointe var jo netop, at jeg udmærket forstod, der kunne være problemer med at opfylde alles behov, men jeg synes, man som forældre GERNE må forvente, at basale ting bliver opfyldt. Og jeg mener HELT klart, at jeg forældre gerne må forvente, mit barn ikke løber ud på en trafikkeret vej, når det er i børnehave.

Og jeg synes der er en generel tendens til at lave normering til svar for alt. Havde TS pædagoger nu været virkelig kede af episoderne, og set på det som noget meget alvorligt, så havde jeg sagt ”alle laver jo fejl, de gør hvad de kan for at rette til og heldigvis skete der ikke noget”. Men når man ikke, som pædagog, kan se alvoren i, at børn løber ud på vejen fra børnehaven, og flere herinde siger, det er jo det man må forvente med normeringen, ja så synes jeg altså ikke man tager den pågældende situation alvorlig, og så bruger man normering argument som svar på alt. Det er altså ikke i orden.

Jeg kunne også lave en liste af de ting, jeg i mit arbejde er forventet at lave, og hvor vanvittig travlt jeg har, og hvordan det bare ikke er rimeligt. Den liste har jeg lavet mange gange, men jeg har aldrig sendt den til mine kunder, og bedt dem tage den med min chef. Jeg har selvfølgelig sat mig med min chef, også har vi sammen fundet ud af, hvilke ting der bare SKULLE laves, og hvilke ting, som jeg var nødt til at slække på. Den prioritering er så blevet meldt ud til mine kunder, så de vidste hvad de kunne forvente af mig.

Jeg ved godt, man ikke kan gøre fuldstændig det samme i det offentlige (hvor jeg også selv har arbejdet), men ville rigtig gerne have en lignede liste evt. med forslag fra FOA/Børnehave ledere, hvor de siger med den pågældende normering kan vi opfylde den og den og den opgave, og vi er nødt til at slække på den, den og den. Så ved man, hvad man kan forvente, og hvad der simpelthen ikke er realistisk under de forudsætninger der nu er. I øjeblikket synes jeg man får smidt normeringen i hovedet uanset hvad ens forventning er, og vi er vel enige om, at NOGET må man forvente bliver opfyldt som absolut minimum? Hvis man prøver at gøre alt, så vil der jo ske fejl, og ingen af tingene vil blive gjort godt nok….og det er her jeg mener at de basale ting må være første prioritet. (Skal lige sige, at jeg generelt synes pædagogerne og institutionerne opfylder alle mine forventninger, så det er altså ikke fordi jeg er utilfreds, men det ville jeg dælme blive, hvis de ikke tog det som et alvorligt problem, at min 3årige løb ud på gaden under deres opsyn!)

Enig i at det er et problem når børn stikker af.

og helt sikker en go ide om at lave en list over hvad der kan forventes der kan klares med den nuværende nomering. Men det kommer ikke til at ske for det er ingen krav der bliver slækket på. For politikerne vil have det hele, for det halve. Der skal alle de skide tests til, for det hele skal optimeres for vi skal klare os godt i internationale tests, egentlig helt kunne læse som 5 årig osv osv, og forældrene protestere aldrig. Men alle de ting der tilsammen skal laves gør jo at der fejles på andre områder. I mit barns institution har jeg ikke set en pædagog ude de sidste par måneder. For mens børnene er ude er der tid til at lave alt det andet der skal måle og veje vores børn, og alt det der skal dokumenterede og udfyldes til kommunerne/politikerne. Og ja det har altså noget med nomeringen at gøre, der stille for store krav til for få folk, og man er ikke villige til at slække på nogle af kravene. Forældrene er med til at fastholde situationen fordi de ikke stiller samlet krav til politikerne om hvad de vil være med til når det drejer sig om deres børn. Langt hen af vejen er børnehaver overfyæde og undernomeret, og der er ikke mulighed for at ramme alle børns behov, men det bliver ikke anderledes for det er okay med forældrene, heller nye fliser eller nyt kunst i gågaden end flere pædagoger. Og konsekvense får vi nok at se om nogle år, for det kommer til at gå ud over børnene i sidste ende.