Mit treårige barn er stukket af fra børnehaven

Mumto3 skriver:

I den børnehave vores børn har gået i, der er der også mulighed for at klatre over hegnet. Det er UNDER 1 meter højt, og det er et træ-stakit, med vandrette brædder, så det er super nemt at klatre over. Børnehaven har ligget det samme sted i 50 år, alle børnene VED at de kan klatre over, men at de IKKE MÅ klatre over. selvfølgelig er der altid nogle små nye på 2 år og 3 år, som lige skal prøve lidt, men nu når aldrig længere end til det nederste bræt, så står de andre børn og skriger: Det må du ikke!!!! og de har aldrig oplevet at børn har klatret over. Det lærer de fra start af, at det er totalt forbudt og sådan er det.

Omvendt går min dreng i klasse med en, hvis mor fortalte at I deres børnehave var der et 3 meter højt ståltrådsnet om børnehaven og at deres dreng en dag var klatret over. Ingen forstod hvordan det kunne lade sig gøre, men det gjorde han.

Jeg tænker at det er meget bedre at lærer børnene hvad de må og ikke må, for med mindre vi burer dem helt inde med pigtråd omkring, så vil børn altid udfordre grænserne, men mindre de virkelig ved, at dét gør man bare ikke!!!

 

Nogle gange glemmer vi i den vestelige verden lidt, at vi faktisk engang har levet ude i naturen hvor mange ting var farligt, og det ligger dybt i babyer (ja! babyer!) at passe på sig selv. Børn kan sagtens forstå når der er noget voksne VIRKELIG mener de ikke må, og de har en medfødt fornemmelse for hvornår de voksne signalere: Her er fare på færd, du skal være forsigtig!

Vi har haft løse stik-kontakter hængende ud af væggen i gulvhøjde. Der har vi haft 3 babyer kravlende rundt, og vi bare lært dem at den løse stikkontakt med ledningerne hængene ude, dén måtte de ALDRIG røre, og det har de heller aldrig gjort. Nogle vil sige det er uansvarligt, men vi har jo netop LÆRT vores børn at passe på sig selv, og det gør de stadig. Heldigvis, for efterhånden som de bliver større, kommer de ud i den store verden uden mor og far til at sige: pas nu på, og lad nu være. Og så er jeg rigtig glad for at de har lært at tænke sig om, og ikke bare gøre ting fordi det er muligt (f.eks. at klatre over hegnet), men at de nu hvor de er store nok til at tænke i konsekvenser, tænker det igennem. Det kunne de selvfølgelig ikke som små, men der kunne de fornemme på os voksne hvad der var sikkert og hvad der var farligt, og så fulgte de vores anvisninger.

Jeg er helt enig i det du skriver. Jeg mener ikke jeg er typen, der pakker mine børn i vat og synes det er vigtigt at børnene får fortalt hvor grænserne er henne. Uheldigvis var der dog på det tidspunkt ingen voksen eller andet barn til at fortælle/minde min søn at han ikke måtte kravle over det hegn  Jeg tror godt at min søn viste det var forkert at kravle over, jeg kan sagtens forestille mig at han vil udfordre den grænse. Havde dog aldrig forestillet mig at han kunne finde på at gå væk fra børnehaven. Uden at nogen vil stoppe ham 

Anonym skriver:

Jeg synes heller ikke nødvendigvis at højere hegn er løsningen. Jeg ved faktisk slet ikke hvad løsningen skulle være men vil ønske at der var stemning for diskussion om disse forhold er i orden og om det er acceptabel at disse situationer opstår. <<Jeg mener at det er dybt problematisk at det er slet ikke muligt for de voksne at holde øje med hvad der foregår i det område af legepladsen, medmindre de selv er der. 

Jeg synes helt klart at et højere hegn er løsningen.

Og jeg synes at det er rigtigt fint at der er områder hvor de voksne ikke kan se børnene. De skal også kunne være sig selv og have private øjeblikke uden hele tiden at være overvåget - men selvfølgelig uden at man skal være bekymret for om de stikker af. Deraf hegnet.

Årh... Får helt ondt i maven af at læse det 

Har selv en 3 årige, og ved osse at han ikke er bange for at prøve grænser.

faktisk har jeg oplevet med min store dreng, at han var blevet glemt på legepladsen i en kæmpe vandpyt (han var ked af det). 

Og pædagogerne sad indenfor og spiste med alle de andre børn da en beboer (børnehaven lå mellem nogle store etage-blokke) ringede til børnehaven og havde holdt øje med en dreng som sad helt nede bagved på legepladsen og så trist ud. 

De skyndte sig og hente ham, hvor han var helt kold og blå læber.. Ind og få tæpper mm om sig. 

Tror du de ringede til os forældre? Nix! 

Sagde de noget da vi hentede ham? Nix! 

Sønnen fortalte det selv til os dagen efter om morgen, og jeg blev helt forarget!! 

Spurgte samme morgen en pædagog der.. Og hun hev mig til side og indrømmede det, og de havde SÅ dårlig samvittighed og undskyldte!

Men siden da havde jeg så ondt i maven.. Og ja, han var 3,5 år! 

Jeg er egentlig meget enig med pædagogerne i at det er vigtigt at tage snakken om at man ikke må gå fra børnehaven uanset hvad.. Det kan jo også være en forældre der glemmer at lukke lågen...

Børn skal holdes øje med, men de skal altså absolut ikke overvåges, det skal være muligt at 'lave ballade' og gøre ting uden at der står en voksne og ånder dem i nakken.. 

Rigtig mange siger at pædagogerne må dække bedre ind, men med hvilke ressourcer? Er selv pædagog og i takt med at vi skal rumme flere og til tider mere udfordrende børn, bliver vi også skåret i tid og personale. Det er frygteligt at det kan ske, men børn er ufatteligt kreative. Snak med dit barn omkring vigtigheden af at blive i børnehaven.. Og så ville jeg måske foreslå pædagogerne evt at holde lidt ekstra øje eller arbejde mere i at få formidlet reglerne for børnene intenst i en kortere periode, til det lige er blevet opfanget af alle børnene... så kan man håbe det bliver en "sådan gør vi her" ting..

I min søns børnehave som er en gammel skole dvs. med tilhørende skolegård med voksenhåndtag i lågen og låsemekanismer der skal drejes hver deres vej - DEN låge har to piger håndteret på bedste vis og er gået hjem midt inde i en by, en lille landsby men ikke desto mindre befærdet vej. 

Til sammenligning har de på legepladsen et blåt tyndt langt reb hængende fra et træ til et andet mellem to græsarealer, der betyder at der må de to mindste stuer ikke gå ind når det er hængt op for det er for de største børn i børnehaven. Og der er INGEN der træder ind over den/under den/forbi den/kravler på den for det må de IKKE!  

Det må de heller ikke ved lågen, MEEEN.. se nu der alligevel 

Hov nej det skete INDEN de fik den nye låge, og det blev taget alvorligt af lederen og forældrebestyrelsen så hele børnehaven blev gennemgået fra top til tå og derfor den nye låge. 

Men alligevel.. Ikke? Det er lidt spøjst 

Er det så nu jeg skal fortælle at vores BH har flere steder på deres store legeplads hvor der slet ikke er noget hegn? Og at lågen ud til er hmm jamen langt under en 1 meter høj.

Her det sket 2 gange i alle de år BH har ligger der, at et barn er gået ud. Sidst det skete, er faktisk mens min også har gået der, og der ville drengen hjem til sin mormor som boede lige i nærheden. 2 pædagoger løb straks rundt for at finde ham.

Jeg er sikker på at pædagogernes synlighed rundt på hele pladsen OG at børnene lærer at DET MÅ MAN IKKE, er grunden til at det kan lade sig gøre. Faktisk er jeg lidt stolt af, at mit barn går i en BH hvor dette kan lade sig gøre.

OG jeg er ikke nervøs for at det vil ske, hvis børn gerne VIL UD, så skal de nok finde en vej ud.

Mor&prins skriver:

Ej seriøst!!! Mener du det?!!! 

Pædagog skal squ holder øje med alle børn i hjørne , det er der alle børn gemmer sig man kan ikke se dem! 

For at være ærlig så fik jeg tåre jeg forstiller 3 år forstår ikke og ved ikke hvor de skal henne, kunne også forstille hvis det var min søn! 

Jeg vil gå amok og så vil jeg klager over til kommunen . 

 

Det er helt klart en trist situation. Men at forvente at med den normering vi har, at det pædagogiske personale kan holde øje med alle hjørner på en gang er umuligt! 

Bshizzle skriver:

Årh... Får helt ondt i maven af at læse det 

Har selv en 3 årige, og ved osse at han ikke er bange for at prøve grænser.

faktisk har jeg oplevet med min store dreng, at han var blevet glemt på legepladsen i en kæmpe vandpyt (han var ked af det). 

Og pædagogerne sad indenfor og spiste med alle de andre børn da en beboer (børnehaven lå mellem nogle store etage-blokke) ringede til børnehaven og havde holdt øje med en dreng som sad helt nede bagved på legepladsen og så trist ud. 

De skyndte sig og hente ham, hvor han var helt kold og blå læber.. Ind og få tæpper mm om sig. 

Tror du de ringede til os forældre? Nix! 

Sagde de noget da vi hentede ham? Nix! 

Sønnen fortalte det selv til os dagen efter om morgen, og jeg blev helt forarget!! 

Spurgte samme morgen en pædagog der.. Og hun hev mig til side og indrømmede det, og de havde SÅ dårlig samvittighed og undskyldte!

Men siden da havde jeg så ondt i maven.. Og ja, han var 3,5 år! 

 

Muligvis er det flot at nogen inst kan komme udenom problemet ved blot at tale om det. Men det ser ud til at de alligevel har undtagelser hvor en liiiige er smuttet en tur alligevel - heldigvis uden alvorlige konsekvenser. Men ærligt, den risiko ville jeg sgu ikke leve med. 

Vores børnehave ligger på en meget trafikeret vej, der er kun fortov og cykelsti imellem hegn og vej. Og hegnet er et 2,5m højt plankeværk med brædder der står lodret. Alt andet ville også være at gamble med børnene synes jeg. For muligvis kunne nogen (mange) børn finde ud af at man ikke måtte kravle over, hvis hegnet var lavt, men dem der gør det alligevel - puha nej, det er altså for stort et sats i min bog.