Min mor og kæreste.

Anonym skriver:

Kan godt se din pointe! 

Problemet er bare at min mor ikke kan forstå alm. hørende og så bliver jeg en form for tolk. Mistede min far da jeg var 13 år og så blev jeg lige pludselig den voksne, for min mor kunne jo ikke tage telefonen eller snakke med andre mennesker. 

Men jeg fornemmer også bare på min kæreste at han ikke har lyst til at tage derud fordi der ikke rigtig "sker" noget. 

Men ja. Hun er også sådan som person for hun har et vennepar der hjælper hende meget og de er helt modsat hende. De elsker at snakke med andre mennesker.

Nu kommer jeg til at skrive noget, der måske virker lidt strengt, men det er på ingen måde ondt ment.

Hvis din kæreste foretrækker ikke at besøge din mor, fordi han ikke synes der "sker" noget.. ja, så skulle han måske til at udvikle sig lidt på modenhedsfronten 

En aften hos mine svigerforældre byder altså heller ikke på det vilde tjubang, men jeg besøger dem alligevel mange gange i årets løb.. for det er det man gør for familie og for kærligheden (synes jeg personligt).

Jeg bliver meget trist ved tanken om, hvis min søn skulle få en kæreste, der kun kom på besøg en gang årligt, ligegyldigt af hvilken årsag.

Jeg synes, du skal invitere din kæreste med næste gang du skal hjem til din mor en tur.

Aisha skriver:

Jeg ville dø for min mor! Gå gennem ild og vand! Jeg vil aldrig nogen side være flov over min mor. Jeg ordner selv alting hos min mor. Går til lægen med hende. Handler for hende. Dosere hendes medicin. Jeg laver alt! køber alt til hende.  Og kræver intet tilbage. Bare det at hun smiler er betaling nok. Hun er min mor. Hun har båret mig under hendes hjerte i 9 måneder. Min mor behøver ikke at sige noget bare jeg kan kramme hende og suge duften af min mor indtil mig er nok. Jeg har ondt når hun har ondt. Jeg kan mærke det helt inde i mine knogler. Hun er min mor. Og jeg vil altid være hendes lille datter. Jeg frygter den dag jeg ikke har hende mere.  

Håber du vil ligge flovheden bag dig lidt og se det menneske hun i virkeligheden er. Nemlig din mor.

Super dejligt for sig at du har så godt et forhold med din mor  Bare det var mig! 

Men nu er vi alle mennesker forskellige og ikke alle kan have et ligeså godt forhold til sin mor som du har desværre. Jeg er som sådan ikke flov over min mor. Bare ærgerlig over at min kæreste og hende ikke har et svigermor/svigersøn forhold til hinanden. At de ikke engang kan snakke sammen gør mig lidt ked af det. Ville ønske min far stadig var her for han var et snakkesagligt menneske og jeg ved bare at ham og min kæreste ville kunne snakke rigtig godt sammen. Jeg er flov over den tavshed der er for syntes det er flovt at der er så meget tavshed. 

Jeg indrømmer gerne at jeg havde er meget bedre forhold til min far end til min mor. Hun har desværre også givet mig skylden for min fars død så det gør det heller ikke bedre. Hvem gør det når ens datter kun er 13 år! Men på trods af det besøger jeg hende så meget som jeg kan.

Fine_007 skriver:

Nu kommer jeg til at skrive noget, der måske virker lidt strengt, men det er på ingen måde ondt ment.

Hvis din kæreste foretrækker ikke at besøge din mor, fordi han ikke synes der "sker" noget.. ja, så skulle han måske til at udvikle sig lidt på modenhedsfronten 

En aften hos mine svigerforældre byder altså heller ikke på det vilde tjubang, men jeg besøger dem alligevel mange gange i årets løb.. for det er det man gør for familie og for kærligheden (synes jeg personligt).

Jeg bliver meget trist ved tanken om, hvis min søn skulle få en kæreste, der kun kom på besøg en gang årligt, ligegyldigt af hvilken årsag.

Jeg synes, du skal invitere din kæreste med næste gang du skal hjem til din mor en tur.

 

Jeg vil lige pointere at han ikke har sagt at han ikke vil med ud besøge min mor og heller ikke at der skal være "gang i den". Det er bare mig der har taget ud til min mor uden egentlig at invitere ham med. Og det er nok en kæmpe fejl. Men jeg har ikke inviteret ham med netop fordi jeg fornemmer at han ikke har lyst da der er så meget tavshed men også fordi jeg et flov over den tavshed og den måde min mor og jeg er sammen på. Det er langt fra hvad han er vant til fra hans forældre som snakker stolpe op og stolpe ned lige fra alvorlige emner til sjove emner. Det misunder jeg virkelig. De fleste vil nok syntes at det er et mærkeligt forhold jeg har til min mor hvis de var flue på væggen. De fleste kan jo snakke med deres mor.

Men ja, jeg skal nok til at invitere min kæreste med og så sluge den kæmpe flovhed jeg har i mig.

Anonym skriver:

Jo, det ved jeg godt og det er også super at den mulighed er der og jeg ved også at en tolk har tavshedspligt, men det er bare ikke det samme at have sådan en med hver gang vi skal være sammen som familie. 

Det er rigtigt og kan sagtens forstå det. Tænker at de måske kan være vejen frem for at skabe en nemmere kommunikation mellem alle. Så kan det være det kan være det kommer til at flyde nemmere når så der ikke er en tolk tilstede

Jeg synes, du skulle tage en rigtig god snak med din kæreste om situationen. I har været sammen i næsten 9 år - og synes, det virker helt forkert, at du ikke taler med ham om det. 

Fortæl ham, at du ikke inviterer ham med, fordi du er flov over tavsheden - men er du samtidig er ked af, at der ikke er noget svigerfamilieforhold mellem ham og din mor. 

Han kan jo ikke læse dine tanker. Men måske vil I kunne løse det i fællesskab, så I kan få et bedre og mere afslappet forhold til din mor. Lad din kæreste fortælle, hvordan han oplever at være med ude hos din mor - og måske har han nogle bud på, hvordan I kan gøre det mere hyggeligt og afslappet at besøge hende. 

Jeg tænker, at I skal prøve at invitere din mor hjem til jer. 

Måske kunne I føre samtaler med hende ved lidt hjælp af pen og papir... eller måske en tolk i starten? I kunne jo prøve at spørge din mor, hvordan hun ville have det med disse forslag? Eller om hun har andre idéer til at lette kommunikationen mellem jer?

Måske vil hun gerne kommunikere - men føler sig "i vejen" og vil ikke være til besvær. 

Måske kunne du skrive et brev til hende og forklare, at I rigtigt gerne vil ses med hende  og at du håber, at I i fællesskab kan få gang i kommunikationen....

I kunne måske også lave nogle ting sammen ud over at sidde omkring maden/kaffebordet.... noget hvor man måske ikke behøver tale sammen hele tiden.

Fx. en tur i Zoologisk have med din datter.... så I ville få nogle oplevelser sammen :-)

Håber, det løser sig for jer....det kræver måske meget af dig/jer her i starten.... men tænker, at det vil være det hele værd på sigt. Få snakket med din kæreste - og fortæl ham helt ærligt om dine tanker... vis ham evt. denne tråd - så kan I være to om at gøre noget ved det hele, så du ikke står alene med det.