Min mor og kæreste.

Tag en blok papir med og skriv til hende, hvis ikke lige I kan forstå hinanden... Og så giv i øvrigt din kæreste en blok også. Inviter din mor hjem, bare fordi I gerne vil se hende, og prøv at gøre en indsats..

og hvorfor er du bange for hvad din kæreste tænker? I har været sammen i 9 år - spørg ham! 

Hvis du bliver ved med at gøre det samme, bliver du ved med at få samme resultat, husk det. Hvis du gerne vil ændre noget i forholdet til din mor, så gør det. Du kan ikke med et trylleslag gøre hende hørende, så du må tænke lidt over hvordan I så kan hygge sammen.

Anonym skriver:

Jo jo men hvorfor ikke selv lige skrive en SMS med jeg har kage hvis I giver kaffe så kommer jeg forbi? Kan sagtens godt se at vi også kan invitere hende selv men det er heller ikke forbudt selv at komme forbi uden en invitation er det?

Kan det være at hun ikke tror hun er velkommen? At hun ikke ved at hun bare kan komme forbi uden invitation? Har du sagt det til hende?  

Din kæreste er ikke med når du besøger hende, og i har været sammen i 9år.. Og når I er der, så er der bare tavshed.. Lyder jo ikke ret hyggeligt, vel?

Du siger hun skriver om hvornår du kommer og besøger hende(hun spørg dig).. Har du prøvet at skrive; Har du ikke lyst til at komme forbi hos os?

Har du prøvet at hjælpe dem med at snakke sammen(Ikke som tolk) men på andre måder? Papir, lidt tegnsprog..

Jeg kan godt forstå din kæreste, når han er vant til at der bliver snakket meget, men det er vel ikke hendes skyld. 

Jeg synes du skal sætte dig ned med hende, fortælle hende, at du gerne vil besøge hende, men hun også gerne må komme og besøge jer. At hun er velkommen i jeres hjem.
Og så snak med din kæreste omkring hende, om at det nok er svært for hende.

Hvad med at bestille en "rigtig" tegnsprogstolk. Det har hun ret til hvis hun er diagnosticeret. Prøv evt at kontakte Den Nationale Tolke Myndighed, det kan være de kan hjælpe. 

minførste skriver:

Hej 

jeg har tænkt over dit indlæg siden i formiddags... Og jeg mine tanker var blandt andet om du er som mange er vokset op ( hørende børn af døve) blevet tidligt voksen ift praktiske ting. Og det er jo det som du selv beskriver her.

Når man har anderledes forældre ( mine var alkoholikere og hele min familie er hørende, så 'døveverden' har jeg kendskab til via mit tidligere arbejde) så tror jeg, at den pinlighed over at de er anderledes ofte vil være der indeni - selvom man ved med sin fornuft, at det ikke er logisk. 

Til hendes fødselsdag hvilket sprog er så mest brugt - verbalt dansk, tegnstøttet kommunikation eller tegnsprog? Bare nysgerrig ....

Personligt synes jeg ikke, at tegnsprog bare er noget man lige lærer - dog ville det da være rart, hvis det var sådan. 

Du er velkommen til at skrive en privatbesked til mig

Jeg vil ikke mene at jeg er flov over hendes handicap. Men vil gerne indrømme at jeg er flov/pinlig når vi er ude i offentligheden sammen og fremmede mennesker ser at jeg laver tegnsprog til hende for kan bare mærke at de kigger på os og det er ubehageligt syntes jeg. 

Vi bruger nok tegnstøttet kommunikation.

Mettefpigen skriver:

Jeg har selv døve og dårligt hørende i familien.

Jeg synes virkelig det lyder til at du synes det er en sur pligt at skulle besøge din mor.... At hun ikk kommer til hvorfor, hvorfor skulle hun det? Sådan som du beskriver situationen så kan jeg ærlig talt godt forstå at hun ikk gør.. Der er pinlig tavshed (du keder dig) og din kæreste er aldrig med. Jeg ville personligt selv føle mig som en byrde hvis jeg skulle besøge familie...

Hvorfor snakker du ikk med hende om det? At hun gerne må komme til jer. Gå nogle ture med hende

Jeg  indrømmer gerne at det ikke er særlig spændende at besøge hende netop fordi vi aldrig snakker sammen. Vi sidder nærmest og kigger ud i den blå luft. 

Hun har aldrig taget intiativ til noget som helst. Har skulle have støtte og hjælp i hendes hverdag fordi hun ikke selv kan tage beslutninger for sig selv. Den dag idag hjælper hendes vennepar hende rigtig meget og de har det også rigtig godt sammen hvilket jeg syntes er skønt og dejligt for hende så hun ikke bare lukker sig selv inde hjemme hos hende. Hvis ikke hun havde dem kom hun aldrig ud. Og det siger de også selv. Jeg snakker også med dem.

Skouboe skriver:

Tag en blok papir med og skriv til hende, hvis ikke lige I kan forstå hinanden... Og så giv i øvrigt din kæreste en blok også. Inviter din mor hjem, bare fordi I gerne vil se hende, og prøv at gøre en indsats..

og hvorfor er du bange for hvad din kæreste tænker? I har været sammen i 9 år - spørg ham! 

Hvis du bliver ved med at gøre det samme, bliver du ved med at få samme resultat, husk det. Hvis du gerne vil ændre noget i forholdet til din mor, så gør det. Du kan ikke med et trylleslag gøre hende hørende, så du må tænke lidt over hvordan I så kan hygge sammen.

Ja, du har ret...

Yurie skriver:

Kan det være at hun ikke tror hun er velkommen? At hun ikke ved at hun bare kan komme forbi uden invitation? Har du sagt det til hende?  

Din kæreste er ikke med når du besøger hende, og i har været sammen i 9år.. Og når I er der, så er der bare tavshed.. Lyder jo ikke ret hyggeligt, vel?

Du siger hun skriver om hvornår du kommer og besøger hende(hun spørg dig).. Har du prøvet at skrive; Har du ikke lyst til at komme forbi hos os?

Har du prøvet at hjælpe dem med at snakke sammen(Ikke som tolk) men på andre måder? Papir, lidt tegnsprog..

Jeg kan godt forstå din kæreste, når han er vant til at der bliver snakket meget, men det er vel ikke hendes skyld. 

Jeg synes du skal sætte dig ned med hende, fortælle hende, at du gerne vil besøge hende, men hun også gerne må komme og besøge jer. At hun er velkommen i jeres hjem.
Og så snak med din kæreste omkring hende, om at det nok er svært for hende.

 

Nej, det mener jeg faktisk ikke at jeg har. Altså sagt til hende at hun er velkommen hjemme hos os. Det må jeg lige prøve og de hvad hun siger til det. 

(august) skriver:

Hvad med at bestille en "rigtig" tegnsprogstolk. Det har hun ret til hvis hun er diagnosticeret. Prøv evt at kontakte Den Nationale Tolke Myndighed, det kan være de kan hjælpe. 

Jo, det ved jeg godt og det er også super at den mulighed er der og jeg ved også at en tolk har tavshedspligt, men det er bare ikke det samme at have sådan en med hver gang vi skal være sammen som familie. 

Anonym skriver:

Jeg vil ikke mene at jeg er flov over hendes handicap. Men vil gerne indrømme at jeg er flov/pinlig når vi er ude i offentligheden sammen og fremmede mennesker ser at jeg laver tegnsprog til hende for kan bare mærke at de kigger på os og det er ubehageligt syntes jeg. 

Vi bruger nok tegnstøttet kommunikation.

Det var nu ikke heller ikke tænkt som, om du er flov over hendes høretab! Mere tanken om at man som barn godt kan føle flov/pinlig hvis ens forældre skiller sig ud fra mængden - om det så er på den ene eller anden måde. Og personligt tror jeg, at man kan tage den følelse med sig selvom man bliver voksen, men vi er jo alle forskellige 

og ja... Man trækker da opmærksomhed når man bruger tegn. Jeg har da også selv svært ved at lade være med at kigge og lige følge med i samtalen for en kort bemærkning - også selvom jeg godt ved det er uhøfligt, det er bare ikke altid jeg lige tænker over det  hvis du kan, så prøv at glemme at andre kigger for tror jeg ofte det 'bare' er pga nysgerrighed 

Jeg ville dø for min mor! Gå gennem ild og vand! Jeg vil aldrig nogen side være flov over min mor. Jeg ordner selv alting hos min mor. Går til lægen med hende. Handler for hende. Dosere hendes medicin. Jeg laver alt! køber alt til hende.  Og kræver intet tilbage. Bare det at hun smiler er betaling nok. Hun er min mor. Hun har båret mig under hendes hjerte i 9 måneder. Min mor behøver ikke at sige noget bare jeg kan kramme hende og suge duften af min mor indtil mig er nok. Jeg har ondt når hun har ondt. Jeg kan mærke det helt inde i mine knogler. Hun er min mor. Og jeg vil altid være hendes lille datter. Jeg frygter den dag jeg ikke har hende mere.  

Håber du vil ligge flovheden bag dig lidt og se det menneske hun i virkeligheden er. Nemlig din mor.