De 12 første uger er de værste

Yup, som overskriften angiver, så synes jeg de første 12 uger er de værste og de absolut længste, i forhold til de resterende 28 uger eller sådan cirkus. For jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt, dvs. om der er liv derinde før nf. skanningen. Og vi har ikke lyst til at fortælle nyheden til nogen, før vi er blevet forsikret om, at alt er som det skal være til nf. Skanningen. Så at gå rundt uden at fortælle det til nogen, inkl. vores to sønner, det er bare alt for hårdt. Og jeg er kun 5+3 lige nu, så der er laaang tid til uge 12.

Er der andre der har det lissom mig?

Knus Moi

Mor8320 skriver:

Yup, som overskriften angiver, så synes jeg de første 12 uger er de værste og de absolut længste, i forhold til de resterende 28 uger eller sådan cirkus. For jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt, dvs. om der er liv derinde før nf. skanningen. Og vi har ikke lyst til at fortælle nyheden til nogen, før vi er blevet forsikret om, at alt er som det skal være til nf. Skanningen. Så at gå rundt uden at fortælle det til nogen, inkl. vores to sønner, det er bare alt for hårdt. Og jeg er kun 5+3 lige nu, så der er laaang tid til uge 12.

Er der andre der har det lissom mig?

Knus Moi

Jeg syntes også de første 12 uger er slemme men glæd dig ikke til de sidste 20 dage som jeg er remt de er godt nok også hård bare på en anden måde 

Jeg er 5+4 og har det på samme måde. Det er så fantastisk at være gravid, men helt forfærdeligt at skulle vente de her mange uger, indtil man ligesom rigtig kan dele det med sin verden. 

Min kvalme er også lige indtaget og jeg er enormt lugtfølsom og opfører mig ganske underligt. Der ville det være meget nemmere at sige det som det er. 

Sådan havde jeg det også.  Jeg ville se hjerte blink inden hele verdenen skulle vide det.

Vi valgte dog at fortælle det til vores forældre og søskende inden de 12 uger var gået

Mor8320 skriver:

Yup, som overskriften angiver, så synes jeg de første 12 uger er de værste og de absolut længste, i forhold til de resterende 28 uger eller sådan cirkus. For jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt, dvs. om der er liv derinde før nf. skanningen. Og vi har ikke lyst til at fortælle nyheden til nogen, før vi er blevet forsikret om, at alt er som det skal være til nf. Skanningen. Så at gå rundt uden at fortælle det til nogen, inkl. vores to sønner, det er bare alt for hårdt. Og jeg er kun 5+3 lige nu, så der er laaang tid til uge 12.

Er der andre der har det lissom mig?

Knus Moi

jeg ved de første 12 uger for mig nok kører mig helt ned, fordi jeg har mange negative oplevelser med i bagagen.

Septemberbaby2 skriver:

Jeg er 5+4 og har det på samme måde. Det er så fantastisk at være gravid, men helt forfærdeligt at skulle vente de her mange uger, indtil man ligesom rigtig kan dele det med sin verden. 

Min kvalme er også lige indtaget og jeg er enormt lugtfølsom og opfører mig ganske underligt. Der ville det være meget nemmere at sige det som det er. 

For mig hænger det også lidt sammen med, at jeg nu er 36 og frygter lidt at den nakkefoldsscanning viser et risikabelt resultat.

Jeg har selv faglig erfaring med Downs syndrom. Og det er altså livslang bekymring og hårdt arbejde at være forældre til sådan et barn. 

Og hvis det skulle vise sig at være et barn med DS. så skylder jeg altså de børn jeg har, at overveje om vi siger velkommen til sådan et barn. 

Udover det har jeg ingen symptomer på at jeg er gravid, udover den udeblevne mens.

Da jeg var gravid med nr. to var jeg, indtil uge 8+3, gravid med tvillinger. Det var tveæggede så derfor tabte jeg ikke ham jeg har i dag. Så jeg frygter også lidt, at det skulle være tvillinger denne gang. For jeg har en moster og morbror der er tvillinger. Og det siges jo at springe en generation over på mødrene side. Det passer jo godt med, at jeg bar på to sidste gang.

esioul skriver:

jeg ved de første 12 uger for mig nok kører mig helt ned, fordi jeg har mange negative oplevelser med i bagagen.

Det er jeg ked at på dine vejne. Kan det lette lidt at snakke om det?

knus 8320

Mor8320 skriver:

Det er jeg ked at på dine vejne. Kan det lette lidt at snakke om det?

knus 8320

Af, selvfølgelig 

lillespir24 skriver:

Jeg syntes også de første 12 uger er slemme men glæd dig ikke til de sidste 20 dage som jeg er remt de er godt nok også hård bare på en anden måde 

Jeg frygter ikke de sidste 3 uger. Jeg ved det her er det sidste barn vi får, så jeg vil nyde det i fulde drag. Og jeg er en af dem der bare er super gravid. Dvs. Jeg har været i topform under hver graviditet. Med den første gik jeg rundt i Sloveniens bjerge i 1700 mtr. højde i min 32. Uge. Altså helt deroppe ved sne- og skygrænsen. Og med nr. To gik jeg mellem 7 og 9 km. Hver 2. eller 3. dag.

Mor8320 skriver:

Yup, som overskriften angiver, så synes jeg de første 12 uger er de værste og de absolut længste, i forhold til de resterende 28 uger eller sådan cirkus. For jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt, dvs. om der er liv derinde før nf. skanningen. Og vi har ikke lyst til at fortælle nyheden til nogen, før vi er blevet forsikret om, at alt er som det skal være til nf. Skanningen. Så at gå rundt uden at fortælle det til nogen, inkl. vores to sønner, det er bare alt for hårdt. Og jeg er kun 5+3 lige nu, så der er laaang tid til uge 12.

Er der andre der har det lissom mig?

Knus Moi

Kender det alt for godt

Er selv 5+2 i dag, og synes bare tiden går så langsomt og jeg vil så gerne bare have de første 12 uger overstået

Held og lykke med graviditeten