Jeg er fortvivlet :(

Louisevilhababy skriver:

Jeg tror aldrig der kommer noget dårligt ud af at dele det med ens nærmeste, når jeg tænker over det… hvad er det man er bange for? Måske at vi fejler som du også skriver, det ikke at være perfekt… som jeg skrev blev jeg lidt flov over det, men omvendt så er det jo pjat at være flov, det jo følelser man sidder med :-) David og jeg snakked om det igår og det med at sige det, og vi er begge meget glade den dag det sker, og jeg tror slet ikke vi kan holde det hemmeligt så længe…. han fortalte også at han havde delt det med et par af kammaraterne, og det var jeg rigtig glad for at høre

Vi har kun været igang i tre måneder, så der er ingen panik overhovedet.. kun det der er jeg/er jeg ikke, som gik os begge på … uvisheden, når testen ikke er positiv men man har nogle ideer om at der er noget… 

Læste igår om det de kalder "bio" herinde, vidste ikke hvad det var, men da jeg læste om det, kunne det jo give mening jeg havde haft sådan en, altså at det befrugtede æg ikke blev til noget, eller satte sig fast!

Hvor lang tid har i været igang?

 

Nej højst sandsynligt kommer der ikke noget dårligt ud af at fortælle det til sine nærmeste. Kun det med at man ik føler sig perfekt. Jeg er bange for at de vil tænke det jeg frygter, at det måske ik vil lykkes, da jeg ikke er i den bedste fysiske form, og lever sundt nok. Det er min største frygt, at det er derfor. Lægen har intet sagt om det og jeg er heller ik meget overvægtig, men det ville ik skade at tabe mig lidt, leve sundere og komme i bedre form, også i forhold til at klare graviditeten og fødslen. Så det er jeg igang med. 

Ja der er ingen grund til at blive flov, men er sikkert helt naturligt at føle sådan, for man troede og håbede jo  

Dejligt I fik snakket om det God ide at I begge har delt det med nogen Min kæreste tænker stadig at vi skal vente med at fortælle det til uge 12, sådan har jeg også tænkt, men tror simpelthen ikke at jeg kan lade være med at fortælle det til mine nærmeste næsten med det samme  men ik til alle, for frygten, hvis nu der sker noget, så ønsker jeg ikke at alle ved det. 

Okay, kender alt til det, håbet og følelsen af at der er noget. Men det skal nok snart lykkes   

Ja det kan godt være du har haft en bio, kender ik så meget til det, men det kunne godt lyde sådan. Skulle du til lægen eller? 

Jeg smed p-pillerne i maj 2013. Så det er længe. Men kæresten er tit udearbejdende, så vi kan ik altid prøve i hver cyklus. Men vi fejler heldigvis ik noget, men så bliver vi mere frustreret og fortvivlet over at det stadig ik er lykkes Det er ubeskriveligt hårdt! 

Babydrøm skriver:

Nej højst sandsynligt kommer der ikke noget dårligt ud af at fortælle det til sine nærmeste. Kun det med at man ik føler sig perfekt. Jeg er bange for at de vil tænke det jeg frygter, at det måske ik vil lykkes, da jeg ikke er i den bedste fysiske form, og lever sundt nok. Det er min største frygt, at det er derfor. Lægen har intet sagt om det og jeg er heller ik meget overvægtig, men det ville ik skade at tabe mig lidt, leve sundere og komme i bedre form, også i forhold til at klare graviditeten og fødslen. Så det er jeg igang med. 

Ja der er ingen grund til at blive flov, men er sikkert helt naturligt at føle sådan, for man troede og håbede jo  

Dejligt I fik snakket om det God ide at I begge har delt det med nogen Min kæreste tænker stadig at vi skal vente med at fortælle det til uge 12, sådan har jeg også tænkt, men tror simpelthen ikke at jeg kan lade være med at fortælle det til mine nærmeste næsten med det samme  men ik til alle, for frygten, hvis nu der sker noget, så ønsker jeg ikke at alle ved det. 

Okay, kender alt til det, håbet og følelsen af at der er noget. Men det skal nok snart lykkes   

Ja det kan godt være du har haft en bio, kender ik så meget til det, men det kunne godt lyde sådan. Skulle du til lægen eller? 

Jeg smed p-pillerne i maj 2013. Så det er længe. Men kæresten er tit udearbejdende, så vi kan ik altid prøve i hver cyklus. Men vi fejler heldigvis ik noget, men så bliver vi mere frustreret og fortvivlet over at det stadig ik er lykkes Det er ubeskriveligt hårdt! 

Når man står i det så ved man helt sikker hvordan man har lyst til at håndtere det 

mht din livsstil, så ka vi alle vist gøre mere for det, ikke dunke dig selv i hovedet, det blir det aldrig bedre af - så heller ha tillid til dig selv at du kan ændre det du gerne vil, det er alt der betyder noget! 

Ja var ved læge igår, det var rart hun kunne fortælle alt var som det skulle være dernede Og tror min æggeløsning har været der igår, så det virker til alt virker nej ved heller ikke helt med det bio, men mine symptomer i starten var bare så vilde, at jeg er sikker oå min krop har været igang med at forverede en graviditet, men som bare ikke blev til mere... 

Vi bor heller ikke sammen endnu, jeg går i skole i herning og han bor og arbejde i kbh, så kender godt til det med cyklus.... Tror ikke vi har ramt den de her dage desværre, så der går bare lidt mere tid end hvis man var sammen hverdag 

i har en pige ikk?

Louisevilhababy skriver:

Når man står i det så ved man helt sikker hvordan man har lyst til at håndtere det 

mht din livsstil, så ka vi alle vist gøre mere for det, ikke dunke dig selv i hovedet, det blir det aldrig bedre af - så heller ha tillid til dig selv at du kan ændre det du gerne vil, det er alt der betyder noget! 

Ja var ved læge igår, det var rart hun kunne fortælle alt var som det skulle være dernede Og tror min æggeløsning har været der igår, så det virker til alt virker nej ved heller ikke helt med det bio, men mine symptomer i starten var bare så vilde, at jeg er sikker oå min krop har været igang med at forverede en graviditet, men som bare ikke blev til mere... 

Vi bor heller ikke sammen endnu, jeg går i skole i herning og han bor og arbejde i kbh, så kender godt til det med cyklus.... Tror ikke vi har ramt den de her dage desværre, så der går bare lidt mere tid end hvis man var sammen hverdag 

i har en pige ikk?

Ja det er jo det  

Tak for de søde ord  Ja det er jo rigtigt, jeg vil ændre på de ting jeg kan, i et roligt tempo, så jeg ik går død i det  

Dejligt at vide at alt er som det skal være Ja det kan jo godt tænkes det var en bio. Håber meget det lykkes næste gang  

Jeg havde mange smerter i mit underliv i et par timer i nat, synes ik det var en smerte jeg har haft før, så har et spinkelt håb om at det måske var ægget der satte sig fast  Håber så meget!!  Men frygter også skuffelsen 

Okay, så I har også et langdistanceforhold? Vi bor heldigvis sammen nu, men har også haft det og har vi jo stadig når han er væk med jobbet. Så ja det tager desværre længere tid. 

Nej, det er vores første Har I børn? Hvor længe har I været sammen?