Jeg er fortvivlet :(

Hej I skønne baby.dk bruger

Jeg har ik været så aktiv herinde det sidste stykke tid. Må ærligt indrømme at det gør mere ondt at se alle de dejlige positive teste, flotte maver og dejlige babyer mm. når det stadig ikke er lykkes for os 

Men har brug for at komme ud med nogle af alle mine tanker og frustrationer. Og så kan I da få en Update  

Vi er endelig flyttet tættere på min familie og venner, det er super dejligt   Det er desværre ik drømmebeliggenheden og boligen, men det kan jo ændres  Jeg er glad for at være hjemme igen Skal finde ud af hvad jeg vil vedr. job. Er desværre ledig pt. 

Nu har vi ca ramt 2 årsdagen for da vi havde snakken om at vi gerne snart ville være forældre, desværre stadig uden hverken en graviditet eller en baby  

Maj 2013 smed jeg p-pillerne. September 2014 blev vi undersøgt på en fertilitetsklinik med alt, vi fejler heldigvis intet   Men det er stadig ik lykkes, håbede inderligt skylningen af mine æggeledere ville hjælpe, havde jeg hørt meget positivt om, men nej ik endnu. Det er rigtig skønt at vide vi intet fejler! Men endnu mere frustrende at det så ikke lykkes! Det er ubeskriveligt hårdt! Ved slet ikke hvordan vi skal holde modet oppe. Vi føler at vi har fejlet. Vi føler os ikke klar til at få hjælp, ved ik helt hvorfor, nok pga. vi føler at der er noget i vejen, at vi er en fiasko på dette område. Vi vil kunne selv. Hvorfor tænker vi sådan. Det rammer vist mig lidt hårdere, især at jeg føler jeg har fejlet. Han forsøger at være positiv. Har også prøvet ikke at tænke på det, skubbe det lidt ud af tankerne og leve som jeg vil, virker heller ik. Hvad gør jeg? Ved godt der ik findes et svar på det. Har I nogle gode råd til at holde modet oppe? 

Det er hemmeligt at vi er igang med PB. Det er utroligt svært at holde hemmeligt, især når familie spørger om vi ik snart skal være forældre. Av det gør ondt, nu vi kæmper sådan, men ved de jo ik. Jeg er tæt med mine søstre og mor, et eller andet sted vil jeg så gerne fortælle dem det, men afholder mig også fra det, da jeg frygter jeg vil føle et ekstra pres, hvis de vidste det. Men hold da op det er svært at skjule ens følelser, især når de også snakker om baby mm. selvom ingen af dem vist vil igang med PB nu eller snart. Men ved slet ik hvordan jeg skulle håndterer det hvis de kom og sagde de var gravide, ville gøre ubeskriveligt ondt Og ville jo så gerne at det skal være en stor overraskelse når vi skal være forældre  

Tak for at du læste med  Havde brug for det. 

Jeg føler med dig hos os sker der heller ikke noget  så jeg kender din frustration. Her er jeg så lige blevet moster hvilket er pænt hård når man selv ønsker det så inderligt. Og alle folks spørgsmål om man inke snart skal ha en driver mig til vanvid. Så kæmpe medfølende kram fra mig 

Babydrøm skriver:

Hej I skønne baby.dk bruger

Jeg har ik været så aktiv herinde det sidste stykke tid. Må ærligt indrømme at det gør mere ondt at se alle de dejlige positive teste, flotte maver og dejlige babyer mm. når det stadig ikke er lykkes for os 

Men har brug for at komme ud med nogle af alle mine tanker og frustrationer. Og så kan I da få en Update  

Vi er endelig flyttet tættere på min familie og venner, det er super dejligt   Det er desværre ik drømmebeliggenheden og boligen, men det kan jo ændres  Jeg er glad for at være hjemme igen Skal finde ud af hvad jeg vil vedr. job. Er desværre ledig pt. 

Nu har vi ca ramt 2 årsdagen for da vi havde snakken om at vi gerne snart ville være forældre, desværre stadig uden hverken en graviditet eller en baby  

Maj 2013 smed jeg p-pillerne. September 2014 blev vi undersøgt på en fertilitetsklinik med alt, vi fejler heldigvis intet   Men det er stadig ik lykkes, håbede inderligt skylningen af mine æggeledere ville hjælpe, havde jeg hørt meget positivt om, men nej ik endnu. Det er rigtig skønt at vide vi intet fejler! Men endnu mere frustrende at det så ikke lykkes! Det er ubeskriveligt hårdt! Ved slet ikke hvordan vi skal holde modet oppe. Vi føler at vi har fejlet. Vi føler os ikke klar til at få hjælp, ved ik helt hvorfor, nok pga. vi føler at der er noget i vejen, at vi er en fiasko på dette område. Vi vil kunne selv. Hvorfor tænker vi sådan. Det rammer vist mig lidt hårdere, især at jeg føler jeg har fejlet. Han forsøger at være positiv. Har også prøvet ikke at tænke på det, skubbe det lidt ud af tankerne og leve som jeg vil, virker heller ik. Hvad gør jeg? Ved godt der ik findes et svar på det. Har I nogle gode råd til at holde modet oppe? 

Det er hemmeligt at vi er igang med PB. Det er utroligt svært at holde hemmeligt, især når familie spørger om vi ik snart skal være forældre. Av det gør ondt, nu vi kæmper sådan, men ved de jo ik. Jeg er tæt med mine søstre og mor, et eller andet sted vil jeg så gerne fortælle dem det, men afholder mig også fra det, da jeg frygter jeg vil føle et ekstra pres, hvis de vidste det. Men hold da op det er svært at skjule ens følelser, især når de også snakker om baby mm. selvom ingen af dem vist vil igang med PB nu eller snart. Men ved slet ik hvordan jeg skulle håndterer det hvis de kom og sagde de var gravide, ville gøre ubeskriveligt ondt Og ville jo så gerne at det skal være en stor overraskelse når vi skal være forældre  

Tak for at du læste med  Havde brug for det. 

Jeg ville dele det med dem du er tæt med. Det kan hjælpe  rigtig meget. Det gjorde  vi da vi skulle  o behandling 

Babydrøm skriver:

Hej I skønne baby.dk bruger

Jeg har ik været så aktiv herinde det sidste stykke tid. Må ærligt indrømme at det gør mere ondt at se alle de dejlige positive teste, flotte maver og dejlige babyer mm. når det stadig ikke er lykkes for os 

Men har brug for at komme ud med nogle af alle mine tanker og frustrationer. Og så kan I da få en Update  

Vi er endelig flyttet tættere på min familie og venner, det er super dejligt   Det er desværre ik drømmebeliggenheden og boligen, men det kan jo ændres  Jeg er glad for at være hjemme igen Skal finde ud af hvad jeg vil vedr. job. Er desværre ledig pt. 

Nu har vi ca ramt 2 årsdagen for da vi havde snakken om at vi gerne snart ville være forældre, desværre stadig uden hverken en graviditet eller en baby  

Maj 2013 smed jeg p-pillerne. September 2014 blev vi undersøgt på en fertilitetsklinik med alt, vi fejler heldigvis intet   Men det er stadig ik lykkes, håbede inderligt skylningen af mine æggeledere ville hjælpe, havde jeg hørt meget positivt om, men nej ik endnu. Det er rigtig skønt at vide vi intet fejler! Men endnu mere frustrende at det så ikke lykkes! Det er ubeskriveligt hårdt! Ved slet ikke hvordan vi skal holde modet oppe. Vi føler at vi har fejlet. Vi føler os ikke klar til at få hjælp, ved ik helt hvorfor, nok pga. vi føler at der er noget i vejen, at vi er en fiasko på dette område. Vi vil kunne selv. Hvorfor tænker vi sådan. Det rammer vist mig lidt hårdere, især at jeg føler jeg har fejlet. Han forsøger at være positiv. Har også prøvet ikke at tænke på det, skubbe det lidt ud af tankerne og leve som jeg vil, virker heller ik. Hvad gør jeg? Ved godt der ik findes et svar på det. Har I nogle gode råd til at holde modet oppe? 

Det er hemmeligt at vi er igang med PB. Det er utroligt svært at holde hemmeligt, især når familie spørger om vi ik snart skal være forældre. Av det gør ondt, nu vi kæmper sådan, men ved de jo ik. Jeg er tæt med mine søstre og mor, et eller andet sted vil jeg så gerne fortælle dem det, men afholder mig også fra det, da jeg frygter jeg vil føle et ekstra pres, hvis de vidste det. Men hold da op det er svært at skjule ens følelser, især når de også snakker om baby mm. selvom ingen af dem vist vil igang med PB nu eller snart. Men ved slet ik hvordan jeg skulle håndterer det hvis de kom og sagde de var gravide, ville gøre ubeskriveligt ondt Og ville jo så gerne at det skal være en stor overraskelse når vi skal være forældre  

Tak for at du læste med  Havde brug for det. 

Hejsa

jeg ved ikke hvordan du har det, men kan kun prøve at sætte mig ind i hvordan det må være!

for det første så er hjælp aldrig en dårlig ting at tage i mod, og jeg tænker det er det psykiske i skal have hjælp til.... I har nok tænkt det samme! Hvad er det der gør at alt bremse for jer? Hvordan kan i vender jeres tanker og hvad kan løsne op ... Lige meget hvad der er skyld i banrløsheden så er det jo en ond dum cirkel hvor alt påvirker hinanden og i går måske i ring 

det at bede om hjælp er i dag heldigvis ved at være acceptabelt i vores samfund, hvad rnd det er at søge råd, have samtaler med en psykolog eller også bare det at indrømme at ja jeg har sku en krise, en krise i mit liv, jeg er ikke perfekt, jeg blir det nok heller ikke men jeg har brug for at fortælle dig at jeg/vi går igennem en masse ting...

JEG SYNES (det her ikke myntet på nogen, men blot nogle tanker om vores samfund) det er fuldstændig iriterende åndsvagt at man/vi nu har aftalt med alle kvinder/med hinanden at man intet må fortælle om projekt baby, det skal være en hemmelighed, og tænk hvis nogen vidste man var gravid FØR uge 12, hold da op... Phu ha hvordan kunne du finde på at dele noget med andre??  Jeg synes man skal dele det med andre, det gir mere ro, og alle der har børn eller vil have børn har været igennem den der " jeg tror jeg er gravid" - situation, og så er det da sur bare at sidde ked af det alene. Hvorfor tror man de her baby sider er så populære, det er da fordi vi har brug for at dele og fortælle����

Jeg har kontakt til en privat, som jeg har mødt herinde, vi havde samme frustrerende situation, kan derfor bruge hinanden til de der frustrerende sms' er og udbrud som ellers normalt ville gå ud over manden (som bare ikke har det på samme måde) ... �� 

Nu har jeg vist også skrevet nok ������ håber du forstår min pointe�� 

de bedste tanker Louise

Babydrøm skriver:

Hej I skønne baby.dk bruger

Jeg har ik været så aktiv herinde det sidste stykke tid. Må ærligt indrømme at det gør mere ondt at se alle de dejlige positive teste, flotte maver og dejlige babyer mm. når det stadig ikke er lykkes for os 

Men har brug for at komme ud med nogle af alle mine tanker og frustrationer. Og så kan I da få en Update  

Vi er endelig flyttet tættere på min familie og venner, det er super dejligt   Det er desværre ik drømmebeliggenheden og boligen, men det kan jo ændres  Jeg er glad for at være hjemme igen Skal finde ud af hvad jeg vil vedr. job. Er desværre ledig pt. 

Nu har vi ca ramt 2 årsdagen for da vi havde snakken om at vi gerne snart ville være forældre, desværre stadig uden hverken en graviditet eller en baby  

Maj 2013 smed jeg p-pillerne. September 2014 blev vi undersøgt på en fertilitetsklinik med alt, vi fejler heldigvis intet   Men det er stadig ik lykkes, håbede inderligt skylningen af mine æggeledere ville hjælpe, havde jeg hørt meget positivt om, men nej ik endnu. Det er rigtig skønt at vide vi intet fejler! Men endnu mere frustrende at det så ikke lykkes! Det er ubeskriveligt hårdt! Ved slet ikke hvordan vi skal holde modet oppe. Vi føler at vi har fejlet. Vi føler os ikke klar til at få hjælp, ved ik helt hvorfor, nok pga. vi føler at der er noget i vejen, at vi er en fiasko på dette område. Vi vil kunne selv. Hvorfor tænker vi sådan. Det rammer vist mig lidt hårdere, især at jeg føler jeg har fejlet. Han forsøger at være positiv. Har også prøvet ikke at tænke på det, skubbe det lidt ud af tankerne og leve som jeg vil, virker heller ik. Hvad gør jeg? Ved godt der ik findes et svar på det. Har I nogle gode råd til at holde modet oppe? 

Det er hemmeligt at vi er igang med PB. Det er utroligt svært at holde hemmeligt, især når familie spørger om vi ik snart skal være forældre. Av det gør ondt, nu vi kæmper sådan, men ved de jo ik. Jeg er tæt med mine søstre og mor, et eller andet sted vil jeg så gerne fortælle dem det, men afholder mig også fra det, da jeg frygter jeg vil føle et ekstra pres, hvis de vidste det. Men hold da op det er svært at skjule ens følelser, især når de også snakker om baby mm. selvom ingen af dem vist vil igang med PB nu eller snart. Men ved slet ik hvordan jeg skulle håndterer det hvis de kom og sagde de var gravide, ville gøre ubeskriveligt ondt Og ville jo så gerne at det skal være en stor overraskelse når vi skal være forældre  

Tak for at du læste med  Havde brug for det. 

Kære du

Jeg kender alt til frustrationerne og det du kæmper med - du er langt fra alene. Ud over at sende dig et opmuntrende kram, vil jeg virkelig opfordre dig til at få talt med nogen om det I kæmper med. Jeg ved godt at det kan være svært, men der kommer intet godt ud af at gå alene med den slags - og der er i mine øjne heller ikke nogen gode grunde til det.

Du har intet at skamme dig over, intet at bevise. Du har brug for støtte fra dine nærmeste, for at komme igennem det hele i god stand. Bryd tabuet ned og bed om hjælp. Selvom det er svært. Jeg håber det bedste for dig. 

Kh /S

Jeg melder mig i koret af de, der synes, at du skal dele det med dine nærmeste. Jeg synes også, at det var svært at sige højt, at vi faktisk havde prøvet i et år uden held - men nu står de alle og hepper i stedet. Jeg kan godt følge det med, at det skal være en overraskelse, for det gjorde vi første gang og jeg havde også glædet mig til det denne gang. Men som det er nu, så har jeg mere brug for støtte end at kunne overraske, og det er det vigtigste! Deres glæde bliver jo ikke mindre af, at de ved, at man prøver (tvært imod), men de irriterende spørgsmål undgår man

En af mine veninder/bekendte havde prøvet i 1,5 år før de fortalte det til familie og venner, at de var i gang og også var i gang med at få hjælp (i starten kun de nærmeste, men nu ved alle på nær deres kollegaer det). Og jeg ved, at det for hende har været en kæmpe lettelse, for nu skal hun ikke hele tiden komme med søforklaringer eller undskyldninger for ikke at drikke, være i dårligt humør osv. Fordi hun lukkede op, fandt vi også ud af, at vi stod i samme situation, og vi bruger hinanden rigtig meget nu, og er kommet meget tættere på hinanden og skriver i perioder sammen dagligt.

Man slipper desværre aldrig for de irriterende (og meget velmenende) kommentarer, om at man bare skal tænke på noget andet, og en masse gode råd til alternativ behandling som zoneterapi, akupunktur osv Men alle vil jo bare gerne hjælpe og trøste, de ved bare ikke hvordan ud over deres velmenende gode råd!

Jeg føler med dig hos os sker der heller ikke noget  så jeg kender din frustration. Her er jeg så lige blevet moster hvilket er pænt hård når man selv ønsker det så inderligt. Og alle folks spørgsmål om man inke snart skal ha en driver mig til vanvid. Så kæmpe medfølende kram fra mig 

 

Tak  Det er jeg virkelig ked af at høre  Så har vi de samme frustrationer. Hvor længe har I prøvet? Puha ja det må være rigtig hårdt, en af mine største frygt, at en af mine søstre kommer og siger at de venter sig, forfærdeligt at have det sådan, da alle børn jo er en kæmpe glædelig nyhed  Men tillykke med titlen  Præcis, slet ik sjovt at få alle de spørgsmål  Tusind tak og sender et stort medfølende  tilbage til dig 

Tak for dit svar

l.kjoeller skriver:

Jeg ville dele det med dem du er tæt med. Det kan hjælpe  rigtig meget. Det gjorde  vi da vi skulle  o behandling 

Tak, vi overvejer det også, men er lidt svært synes vi.. Får se hvad vi gør Tak for dit svar  

Babydrøm skriver:

Hej I skønne baby.dk bruger

Jeg har ik været så aktiv herinde det sidste stykke tid. Må ærligt indrømme at det gør mere ondt at se alle de dejlige positive teste, flotte maver og dejlige babyer mm. når det stadig ikke er lykkes for os 

Men har brug for at komme ud med nogle af alle mine tanker og frustrationer. Og så kan I da få en Update  

Vi er endelig flyttet tættere på min familie og venner, det er super dejligt   Det er desværre ik drømmebeliggenheden og boligen, men det kan jo ændres  Jeg er glad for at være hjemme igen Skal finde ud af hvad jeg vil vedr. job. Er desværre ledig pt. 

Nu har vi ca ramt 2 årsdagen for da vi havde snakken om at vi gerne snart ville være forældre, desværre stadig uden hverken en graviditet eller en baby  

Maj 2013 smed jeg p-pillerne. September 2014 blev vi undersøgt på en fertilitetsklinik med alt, vi fejler heldigvis intet   Men det er stadig ik lykkes, håbede inderligt skylningen af mine æggeledere ville hjælpe, havde jeg hørt meget positivt om, men nej ik endnu. Det er rigtig skønt at vide vi intet fejler! Men endnu mere frustrende at det så ikke lykkes! Det er ubeskriveligt hårdt! Ved slet ikke hvordan vi skal holde modet oppe. Vi føler at vi har fejlet. Vi føler os ikke klar til at få hjælp, ved ik helt hvorfor, nok pga. vi føler at der er noget i vejen, at vi er en fiasko på dette område. Vi vil kunne selv. Hvorfor tænker vi sådan. Det rammer vist mig lidt hårdere, især at jeg føler jeg har fejlet. Han forsøger at være positiv. Har også prøvet ikke at tænke på det, skubbe det lidt ud af tankerne og leve som jeg vil, virker heller ik. Hvad gør jeg? Ved godt der ik findes et svar på det. Har I nogle gode råd til at holde modet oppe? 

Det er hemmeligt at vi er igang med PB. Det er utroligt svært at holde hemmeligt, især når familie spørger om vi ik snart skal være forældre. Av det gør ondt, nu vi kæmper sådan, men ved de jo ik. Jeg er tæt med mine søstre og mor, et eller andet sted vil jeg så gerne fortælle dem det, men afholder mig også fra det, da jeg frygter jeg vil føle et ekstra pres, hvis de vidste det. Men hold da op det er svært at skjule ens følelser, især når de også snakker om baby mm. selvom ingen af dem vist vil igang med PB nu eller snart. Men ved slet ik hvordan jeg skulle håndterer det hvis de kom og sagde de var gravide, ville gøre ubeskriveligt ondt Og ville jo så gerne at det skal være en stor overraskelse når vi skal være forældre  

Tak for at du læste med  Havde brug for det. 

Kan så godt forstå dine følelser.

Jeg har også et langt og hårdt forløb bag mig, og mine svigerforældre er intetvidende. 

Vi har tit snakket om at de skal vide det, men vi synes bare ikke tidspunktet har været der endnu. 

Det er en unfair kamp 

Vi prøvede et år, hvorefter vi tyede til fertilitetsklinik. Jeg har været meget åben om at vi ikke kunne få børn, og føler at alle tog hensyn og netop ikke snakkde om at få børn hele tiden, fordi de jo vidste, at det var et ømt punkt. - Jeg blve gravid på andet forsøg på IUI (insemination). Efter første forsøg, købte jeg bogen "spis dig gravid" og levede efter den, såvel som jeg gik til akupunktør. Hun kunne se at jeg var skæv i bækkenet, og ordnede dette, efter to gange hos hende, og med "kun". 4 millioner sædceller (man skal min. Have 8 mill. For at have en god chance for at blive gravid siges det" blev vi gravide. 

det var bar min historie, håber den kan give lidt tro på det kan lykkedes. 

- held og lykke med det, fra en der har delt samme frustrationer  

Camilla