Han var mig utro og fik et barn hjælp!

Sikke et chok. Tror slet ikke jeg ville kunne komme mig over det. At skjule og lyve om så stor en ting som utroskab og barn. Jeg ville gå og tænke konstant på hvor mange duller han egentlig havde slubbet afsted med at knalde igennem vores forhold, 1, 10, 100? . Han indrømmede jo ikke engang selv, du fandt ud af det pga barnet. Puha. Håber altså du passer rigtig godt på dig selv i det her. Kram 

Anonym skriver:

Nej han indrømmede det ikke. Jeg fandt det tilfældigt, da vi sad og kiggede i nogle personlige papirer - han anede ikke, at det stod der, så prøvede at bortforklare det.

Jeg ved ikke, om jeg helt forstår, hvad jeg står midt i - har svært ved at kapere det. Føler mig utrolig rolig og afklaret det ene øjeblik, men ryster over hele kroppen og fryser, når jeg ind imellem får et "klart" øjeblik. Har ikke sovet meget i nat.

Jeg kan egt. godt tilgive, at han knaldede udenom, hvis jeg kan stole på, at det var et julefrokostknald, det er mere det, at han har fortiet noget så vigtigt for mig. Tænker jo på, hvilket chok det ville være, hvis han pludselig havde været gået bort eller mine børn ville finde ud af det. Og også at han har udsat mig for "fare", da jeg var gravid, kunne jo have fået en sygdom med risiko for barnet og også risikeret at stå dårligt økonomisk hvis der skete noget. Jeg troede, at jeg vidste alt - nu tænker jeg bare på, hvor dum og naiv jeg har lov at være.

(heldigvis er jeg blevet testet for alt muligt i forbindelse med graviditeten, så tænker, at han ikke blev smittet med noget.)

 

Du er ikke dum og naiv. Din mand har været meget egocentret så han ikke har kunne se udover sin egen sag (at holde det hemmeligt for dig) Jeg ville have det på samme måde som dig, en ting er utroskaben (ville også genre vide om det var en engangsting) Men at han ikke tænker over om han nu er far for barnet, arveforhold og at udsætte dig for fare om du så var gravid eller ej, det er for mig det væreste. Min far blev far for et barn som ved 18 års alderen viste sig slet ikke at være hans, men da han var skrevet på som far / lige som din mand arvede han tvangsarven efter ham, samt efter min farfar da jeg mistede min far først. Det er godt det er ude nu og ikke ved en arvesag. Havde han forestillet sig du aldrig skulle have det af vide? 

Kan godt følge de andre med hensyn til din mands forhold med barnet, men undskyld mig det synes jeg ikke er dit problem, det er din mands. Du skal få styr på det der vedkommer dig først. Puha. Kæmpe kram herfra

Anonym skriver:

Hej Piger

Jeg har så meget brug for at komme ud med det her, at jeg har valgt at oprette denne profil.

Sagen er, at jeg lørdag ved et tilfælde opdagede, at min mand, som jeg har været sammen med i 15 år, har været mig utro - en gang for 3 år siden siger han - og hun blev gravid med hans barn og barnet er lige gammel med vores yngste barn. Han har altså knaldet med hende, da jeg var 2 mdr. henne i min 2. graviditet.

Han siger, at det var en fejl (julefrokost) og han elsker mig og kun mig og vores liv og har frygtet, at jeg ville forlade ham og har derfor intet sagt. Kvinden valgte at få barnet, da hun allerede var 30 og bange for, at hun ikke nåede at få børn ellers. Han skrev papirerne under og hun afstod fra børnepenge. Han har aldrig haft kontakt siden - siger han. Og han har aldrig fået bevist, om barnet var hans. Dog siger han kondomet brast og hun blev gravid, selvom hun var på p-piller.

Da vi alle har juleferie og jeg har haft huset fuld af gæster, er jeg ved at springe indvendigt. Jeg ryster på hænderne og græder mine tårer, når ingen ser det. Sidder her med to små børn.

Han husker end ikke, om han har været til læge og blive undersøgt for diverse sygdomme bagefter og han har ikke undersøgt, hvad der ville ske arvemæssigt, hvis han pludseligt gik bort. Nogen der ved, om man kan sikre sig mod det?

Jeg er fuld af praktiske ting omkring det. Hvad nu hvis børnene finder hinanden på facebook end dag? Vores navn er meget specielt. OG hvad nu hvis han havde fået en seksuelt overført sygdom. Og hvad nu hvis barnet en dag banker på døren? Jeg kan slet ikke forholde mig til vores forhold. Troede at jeg vidste alt. Troede på ham. Troede ikke, at han ville sætte alt det vi har på spil. Føler mig forrådt, fortvivlet og dum

Hjælp hvad ville i gøre? Hilsen en fortvivlet mor

En ting er at man skal være stedmor for et barn der kommer fra et tidligere forhold.. Men noget andet er et barn der kommer fra sex imens man var sammen kan jeg slet ikke forestille mig hvor svært måtte være..

Jeg er så en af de åbenbart få der mener der er ikke noget der hedder en "Ups'er" kan man så meget som kysse med en anden så er det fordi man ingen respekt eller kærlighed har får den person man er sammen med, og jeg ville have kyglet ham ud af hoveddøren så snart jeg havde fundet ud af det ISÆR hvis der var kommet et barn ud af det... Jeg ville aldrig nogensinde kunne acceptere det.. Og jeg var blevet endnu mere rasende hvis det var blevet fortiet.. Han skulle have sagt det til dig sekundet han var kommet ind af døren efter han havde gjort det! 

Det han har gjort er noget af det mest svinske man kan gøre imod sin partner, og kvinden er godt nok heller ikke særlig smart når hun vælger at få barnet når hun ved at det vil kunne ødelægge den familie der var.. En som var en utro kan man måske lære at samarbejde med, men en der valgte at få et barn oveni tror jeg ville være rigtig svært.. Ikke at det er barnets skyld, men hele situationen er så uheldig som den kan være... 

Du må mærke efter i dig selv hvordan du vil have det, tænk alle senarier igennem, fx hvis barnet blev en del af dit liv.. Ville du kunne elske og give oprigtig omsorg for et barn du vidste din mand havde fået med en anden kvinde imens i var sammen? Vil du hæfte for en arv hvis din mand pludselig dør..? Vil dine børn kunne håndtere når de bliver ældre at der måske er et barn som de finder ud af din far har fået udenfor ægteskabet hvis i bliver sammen? 

Håber du finder den løsning der er bedst for dig 

Anonym skriver:

Hej Piger

Jeg har så meget brug for at komme ud med det her, at jeg har valgt at oprette denne profil.

Sagen er, at jeg lørdag ved et tilfælde opdagede, at min mand, som jeg har været sammen med i 15 år, har været mig utro - en gang for 3 år siden siger han - og hun blev gravid med hans barn og barnet er lige gammel med vores yngste barn. Han har altså knaldet med hende, da jeg var 2 mdr. henne i min 2. graviditet.

Han siger, at det var en fejl (julefrokost) og han elsker mig og kun mig og vores liv og har frygtet, at jeg ville forlade ham og har derfor intet sagt. Kvinden valgte at få barnet, da hun allerede var 30 og bange for, at hun ikke nåede at få børn ellers. Han skrev papirerne under og hun afstod fra børnepenge. Han har aldrig haft kontakt siden - siger han. Og han har aldrig fået bevist, om barnet var hans. Dog siger han kondomet brast og hun blev gravid, selvom hun var på p-piller.

Da vi alle har juleferie og jeg har haft huset fuld af gæster, er jeg ved at springe indvendigt. Jeg ryster på hænderne og græder mine tårer, når ingen ser det. Sidder her med to små børn.

Han husker end ikke, om han har været til læge og blive undersøgt for diverse sygdomme bagefter og han har ikke undersøgt, hvad der ville ske arvemæssigt, hvis han pludseligt gik bort. Nogen der ved, om man kan sikre sig mod det?

Jeg er fuld af praktiske ting omkring det. Hvad nu hvis børnene finder hinanden på facebook end dag? Vores navn er meget specielt. OG hvad nu hvis han havde fået en seksuelt overført sygdom. Og hvad nu hvis barnet en dag banker på døren? Jeg kan slet ikke forholde mig til vores forhold. Troede at jeg vidste alt. Troede på ham. Troede ikke, at han ville sætte alt det vi har på spil. Føler mig forrådt, fortvivlet og dum

Hjælp hvad ville i gøre? Hilsen en fortvivlet mor

Kære du. Først og fremmest et kram til dig. Dette er ikke en rar situation at stå i. 

Mht arv, så har dette barn ret til at arve på lige fod med jeres øvrige børn. Din mand kan lave et testamente, hvori der står at barnet kun har ret til sin 'tvangsarv'. Det betyder at 1/4 af det din mand efterlader, skal deles mellem alle børnene og dig, og dette kan i ikke nægte barnet at få del i.

dog kan du som hustru/ægtefælle gøre krav på en stor del af arven gennem (åh en eller anden, ret mig hvis jeg tager fejl!) arvelovens paragraf...... Det slår jeg lige op imorgen!

MEN... Kontakt en advokat og få styr på det juridiske! De er bedre end os til at hjælpe dig.

Og så det helbredsmæssige: den mand skal til læge og tjekkes i hoved og r**. Og det kan kun gå for langsomt.

Mht det følelsesmæssige, tror i skal kontakte en parterapeaut, der kan hjælpe jer gennem denne krise. Og så vil jeg fortælle dig en lille historie: da min kæreste var omkring 2-2,5 gik hans forældre far hinanden en kort overgang. Hans far var så sammen med en kvinde én gang, og hun blev gravid (vidst med vilje fra moderens side). Faderen fandt så sammen med min kærestes mor igen efter kort tid, men var godt klar over at der var et barn, dog kontaktede han det aldrig. Min svigermor prøvede at presse ham til at tage kontakt, for uanset hvad, så var det hans barn, og datteren kunne jo ikke gøre for at hun var en ups'er. Datteren inviterede dem til sin konfirmation, dog kom de ikke, men hun fik en gave. Nogle år senere, med en smule kontakt, stod hun hos dem. Hendes mor havde smidt hende ud, og hun spurgte om hun nu kunne bo ved dem. Min svigermor tog hende til sig, og min svigermors familie tog hende ligeledes til sig som om det var en af deres. Desværre tog det mange år for faderens familie at acceptere hende, men det er blevet bedre. Og hvert år på mors dag, så kommer hun med blomster til min svigermor.

husk, barnet er ikke den skyldige i det her, så derfor fortjener det ikke at blive behandlet dårligt. Og din mand bør tage kontakt, da han har et ansvar overfor dette menneske. Også selvom det aldrig skulle have været til. .

Mulle0802 skriver:

Du er ikke dum og naiv. Din mand har været meget egocentret så han ikke har kunne se udover sin egen sag (at holde det hemmeligt for dig) Jeg ville have det på samme måde som dig, en ting er utroskaben (ville også genre vide om det var en engangsting) Men at han ikke tænker over om han nu er far for barnet, arveforhold og at udsætte dig for fare om du så var gravid eller ej, det er for mig det væreste. Min far blev far for et barn som ved 18 års alderen viste sig slet ikke at være hans, men da han var skrevet på som far / lige som din mand arvede han tvangsarven efter ham, samt efter min farfar da jeg mistede min far først. Det er godt det er ude nu og ikke ved en arvesag. Havde han forestillet sig du aldrig skulle have det af vide? 

Kan godt følge de andre med hensyn til din mands forhold med barnet, men undskyld mig det synes jeg ikke er dit problem, det er din mands. Du skal få styr på det der vedkommer dig først. Puha. Kæmpe kram herfra

Bare lige et spørgsmål - men hvis han har været far for ham i 18 år så blev han vel ikke mindre hans barn efter I har opdaget dna ikke matcher? 

Bare lige et spørgsmål - men hvis han har været far for ham i 18 år så blev han vel ikke mindre hans barn efter I har opdaget dna ikke matcher? 

Nej det gjorde han ikke - drengen kunne dog ikke leve med at hans mor havde holdt det hemmeligt over for min far I så mange år, det var ham der krævede min far fik det afvide. 

Så det endte faktisk med de ikke havde noget kontakt ved min fars død, min far havde prøvet at kontakte ham på flere måder, (da han var en søn for ham netop) men brevene kom retur uåbnet - men han kunne godt tage del i tvangsarven

Nej det gjorde han ikke - drengen kunne dog ikke leve med at hans mor havde holdt det hemmeligt over for min far I så mange år, det var ham der krævede min far fik det afvide. 

Så det endte faktisk med de ikke havde noget kontakt ved min fars død, min far havde prøvet at kontakte ham på flere måder, (da han var en søn for ham netop) men brevene kom retur uåbnet - men han kunne godt tage del i tvangsarven

Ja det synes jeg så er forkasteligt. 

Det kal virkelig også undre mig at han bare har kunne droppe kontakten til sin far. Han har jo været far for ham i 18 år - men det er sikkert en svær situation at sætte sig ind i. 

Nå men blev bare lidt nysgerrig - tak for svar.