Han var mig utro og fik et barn hjælp!

Hej Piger

Jeg har så meget brug for at komme ud med det her, at jeg har valgt at oprette denne profil.

Sagen er, at jeg lørdag ved et tilfælde opdagede, at min mand, som jeg har været sammen med i 15 år, har været mig utro - en gang for 3 år siden siger han - og hun blev gravid med hans barn og barnet er lige gammel med vores yngste barn. Han har altså knaldet med hende, da jeg var 2 mdr. henne i min 2. graviditet.

Han siger, at det var en fejl (julefrokost) og han elsker mig og kun mig og vores liv og har frygtet, at jeg ville forlade ham og har derfor intet sagt. Kvinden valgte at få barnet, da hun allerede var 30 og bange for, at hun ikke nåede at få børn ellers. Han skrev papirerne under og hun afstod fra børnepenge. Han har aldrig haft kontakt siden - siger han. Og han har aldrig fået bevist, om barnet var hans. Dog siger han kondomet brast og hun blev gravid, selvom hun var på p-piller.

Da vi alle har juleferie og jeg har haft huset fuld af gæster, er jeg ved at springe indvendigt. Jeg ryster på hænderne og græder mine tårer, når ingen ser det. Sidder her med to små børn.

Han husker end ikke, om han har været til læge og blive undersøgt for diverse sygdomme bagefter og han har ikke undersøgt, hvad der ville ske arvemæssigt, hvis han pludseligt gik bort. Nogen der ved, om man kan sikre sig mod det?

Jeg er fuld af praktiske ting omkring det. Hvad nu hvis børnene finder hinanden på facebook end dag? Vores navn er meget specielt. OG hvad nu hvis han havde fået en seksuelt overført sygdom. Og hvad nu hvis barnet en dag banker på døren? Jeg kan slet ikke forholde mig til vores forhold. Troede at jeg vidste alt. Troede på ham. Troede ikke, at han ville sætte alt det vi har på spil. Føler mig forrådt, fortvivlet og dum

Hjælp hvad ville i gøre? Hilsen en fortvivlet mor

er ked af din mand har gjord det over for dig...

men jeg må indrømme, kønssygdomme ja det burde jo være i gang nu hvis det er for det er jo ikke sket nu og her...

Men få ham til lægen

så kan han få en test

han kan få tage en blodprøve så han kan finde ud af om han er faren!!!

for lige meget hvad din mand skal SKU være mand og far nok for det andet barn også det er ikke barnets skyld han har været en idiot han skal være der for barn.... hvis han er faren...

og det med barnet kommer en dag og banker på døren det håber jeg af hele mit hjerte det kommer ikke til at ske for håber han inviter barnet hjem til sig så han kan vise hvem der er hans far og hans bror...

så han ikke skammer sig over sit egen kød og blod

og ja jeg ved det må være  virkelig svært for dig men det eneste muligheder du har er at sige jamen sket er sket og det er noget siden vi skal have snakket alt igennem osv og ja det tager tid. ellers er der jo kun en anden ting er af forlade ham.

Anonym skriver:

Hej Piger

Jeg har så meget brug for at komme ud med det her, at jeg har valgt at oprette denne profil.

Sagen er, at jeg lørdag ved et tilfælde opdagede, at min mand, som jeg har været sammen med i 15 år, har været mig utro - en gang for 3 år siden siger han - og hun blev gravid med hans barn og barnet er lige gammel med vores yngste barn. Han har altså knaldet med hende, da jeg var 2 mdr. henne i min 2. graviditet.

Han siger, at det var en fejl (julefrokost) og han elsker mig og kun mig og vores liv og har frygtet, at jeg ville forlade ham og har derfor intet sagt. Kvinden valgte at få barnet, da hun allerede var 30 og bange for, at hun ikke nåede at få børn ellers. Han skrev papirerne under og hun afstod fra børnepenge. Han har aldrig haft kontakt siden - siger han. Og han har aldrig fået bevist, om barnet var hans. Dog siger han kondomet brast og hun blev gravid, selvom hun var på p-piller.

Da vi alle har juleferie og jeg har haft huset fuld af gæster, er jeg ved at springe indvendigt. Jeg ryster på hænderne og græder mine tårer, når ingen ser det. Sidder her med to små børn.

Han husker end ikke, om han har været til læge og blive undersøgt for diverse sygdomme bagefter og han har ikke undersøgt, hvad der ville ske arvemæssigt, hvis han pludseligt gik bort. Nogen der ved, om man kan sikre sig mod det?

Jeg er fuld af praktiske ting omkring det. Hvad nu hvis børnene finder hinanden på facebook end dag? Vores navn er meget specielt. OG hvad nu hvis han havde fået en seksuelt overført sygdom. Og hvad nu hvis barnet en dag banker på døren? Jeg kan slet ikke forholde mig til vores forhold. Troede at jeg vidste alt. Troede på ham. Troede ikke, at han ville sætte alt det vi har på spil. Føler mig forrådt, fortvivlet og dum

Hjælp hvad ville i gøre? Hilsen en fortvivlet mor

 Hold da op, hvilket mareridt.....

Stort kram!!

ÆRLigt, jeg ville forlade ham. 

Barnet fortjener sin far og at se ham, dette er ikke barnets fejl. Men personligt ville jeg ikke kunne leve med at skulle se barnet og moren, så jeg ville forlade ham.

Én ting er at han har været utro. Vi kan alle begå fejl.. Men at kvinden er blevet gravid, har født et barn og han bare uden videre har skrevet under på at han er faren, og på intet tidspunkt indvier dig i alt det her.. Det er svinsk.  

Jeg kan ikke finde ord for den måde jeg synes han har misbrugt din tillid på.

Om du vil forlade ham er op til dig. Du ved kun om I kan arbejde jer ud af denne krise, men jeg synes absolut at I bør kontakte en advokat mhp. At få afklaret arveforhold, og mulighed for opstart af faderskabssag.

kram til dig!

Først ift det arvemæssige:din mand kan begrænse barnets arv til tvangsarven, men han skal have lavet et testamente. 

I forhold til jeres forhold har jeg ingen gode råd. Hvis I skal komme igennem det, vil det formentlig kræve en god mængde parterapi.  

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan forestille dig at have kontakt med barnet og dets moder. På den anden side ville jeg have svært ved at acceptere, at min mand kunne afskrive sig kontakten til et af hans børn.  

Pøj pøj med det hele.

Pga mobil skriver jeg meget kort.....

Hold nu op en opdagelse hvor føler jeg bare med dig...

Nu praktisk.... En faderskabssag kan i ikke bruge til noget han hæfter om.han er far eller ej nu..

Arve mæssigt, barnet er på ligefod med hans andre børn, jeres børn.....Og dør far pludselig ja så popper der et brev op omkring arving mm som dine børn så vil blive bekendt med.... Barnet har altid krav på tvangs arven... Og ved sygdom mm får barnet ret til at være medbestemmende evt ved økonomisk værge osv

Puha sikke en opdagelse... Stakkels dig... Og stakkels barn....Men husk altid at barnet ingen skyld har i dette... 

http://www.familieadvokaten.dk/emner/317.html#Barnet%20er%20mellem%20seks%20m%E5neder%20og%20tre%20%E5r 

Hej Alle

Det er ikke fordi, at jeg har hævnfølelser overfor dette barn, men jeg ønsker at beskytte mine egne bedst muligt. Jeg kan godt faktuelt forholde mig til, at min mand burde have et forhold til barnet. Det er bare ikke top-of-mind lige nu.

Kvinden har gjort det klart, at det er hendes "projekt", at hun alene opfostrer barnet og at min mand ikke vil have nogen del af det. Sådan er det aftalt. Men det kan jo ændre sig.

Min mand siger, at han bare har skrevet under og lukket øjnene og håbet, at det "gik væk" HÅBLØST TÅBELIGT jeg er faktisk rigtig vred over, at han ikke fortalte mig det og fik lavet en DNA test. Alt sammen for at undgå, at nogen skulle få noget af vide.

Hvordan fandt du ud af det? Indrømmede han det selv?

Kan godt forstå du er rystet, må være et mareridt at finde ud af  Hvad hvis hun ikke var blevet gravid, ville du så overveje at gå fra ham? For hvis ikke synes jeg heller ikke du skal gå nu. Ja, det er RIGTIG uheldigt hun blev gravid og valgte at beholde barnet. Jeg ville opfordre ham til at få lavet en faderskabstest, for at være sikker på barnet er hans. Er det, så håber jeg han vil lære det at kende, og du også med tiden vil byde det velkommen i jeres hjem. Barnet er jo ikke skyld i din mands fejltrin.