Mama85 skriver:
Det samme her. Selv kommer jeg fra en skilsmissefamilie hvor mine forældre har kunnet sammen- rigtig godt endda, også med mine pap indbyrdes, og det er guld værd!
Dette er på trods af at det var trælse omstændigheder der gjorde udslaget for mine forældres brud. Jeg har fået søskende på begge sider, og jeg har aldrig tænkt på mine søstre som halvsøskende- de er mine søskende. Derfor er jeg så uforstående for de her damer der får sig en kæreste med b*rn og er så bange for det ene eller det andet, og er nærmest kampklar til tænderne, man ser mærkelig nok ikke så mange mænd med disse træk, så det tegner da et billede af at de måske ofte er med til at piske en stemning op.
Som bio er du bange for at bonus overtager, tager morrollen fra hende, eller at barnet bedre kan li hende. Men nej det er hun ikke, hun er del af barnets liv hos faren, men barnet har en mor og en far. Bonus bliver også dømt super hurtigt, som at bio bsre ikke vil have noget med hende at gøre.
Som bonus kan man bare ikke fordrage biomor, og hun skal holde sig væk, for hun er ikke en del af familien mere.. nej, ikke i familielivet, men hun vil altid være være en del af deres liv, på grund af barnet. Hvorfor så ikke opfører sig de voksne og samarbejde, så længe der ikke er slemme problemer.
Og ikke fare over sådan en lille ting. Vis barnet at de kan være voksne.
jeg siger ikke at man skal være slyngveninder, men at man accepter e hinanden, at de begge skal være der. Bliver virkelig ked af det, når jeg læser debatter herinde, hvor bonus bare bliver forbandet væk, uden at have gjort noget(før bio mødte hende)
Undskyld lige et sidespor. Men derfor jeg bliver så glad når jeg hører om ødelsgte familier der kan samarbejdd,