Hvad ville du gøre ? Skilsmisse blandt bedsterne .

Min farmor og papfarfar blev skilt da jeg var 14 år. Ialt havde de nået at være sammen i 22 år.

Skilsmissen var efter min farmors ønske. To af hendes børn valgte at bryde kontakten til papfarfar, og min far og faster (og deres familier) valgte at bibeholde kontakten. 

Han havde altid været vores farfar/morfar, også selvom vi altid gar set vores biologiske.

Så jeg vil klart mene du skal holde kontakten når han også selv ønsker det. 

Anonym skriver:

Kort fortalt - mine forældre bliver skilt da jeg er omkring de 11 . Min mor har fundet en anden som hun bliver gift med og får 2 børn med. Jeg har ikke boet med min mor og hendes nye mand , men alligevel kommer han til at fylde en stor plads hos mig igennem den tid . Da opvæksten hos min far bærer præg af svigt og sidenhen mister jeg kontakten til min egen far fremtil jeg får børn . Hvor jeg vælger at tage kontakt til min far . Da jeg får børn bliver min mors mand bedstefar til mine børn, bedstefar udfylder rollen og tar dem til sig som sine egne og ungerne elsker ham. Da kontakten har været brudt med min far , er det naturligt at det er bedstefar der får den tætte relation til mine børn og mig . Desværre bliver min mor og ham skilt da mine unger er 11 år . 

Hvad ville du gøre i denne situation i forhold til børn & bedstefar ?? 

Det er jo teknisk set op til dig, for han er jo ikke din far, han er far til dine søskende. DU er voksen nu og din mor kan dermed ikke sige du ikke kan holde kontakten til ham, men det er heller ikke hans rigtige børnebørn, så den er lidt kringlet. 

Jeg tror jeg ville være ærlig overfor mine børn og lade dem forstå det ikke var deres rigtige bedstefar. Og så skal du jo også spørge ham om han overhovedet er interesseret i at have kontakt til dine børn længere? 

Normalt tænker jeg jo ikke man bibeholder kontakten til nogen man ikke er i familie med, men det kan jo være det kan lade sig gøre nu når han er far til dine søskende.

Mit forslag er at næste gang din mor kommenterer på at I ses, så tag tyren ved hornene og få talt med hende om det. Ja, han svigtede hende, men har ikke svigtet dig. Nej, han er ikke din biologiske far, men det er han til dine søskende så hun kan jo alligevel ikke helt undgå kontakt og du værdsætter ham stadig. Og det er altså HENDE, der har ført ham ind i jeres liv.... Men spørg ind til hvorfor det generer hende så meget, at hun ikke kan unde jer og ham at have et godt forhold. Hurra for bedster, der gider ungerne - blod eller ej

mpr skriver:

Det er jo teknisk set op til dig, for han er jo ikke din far, han er far til dine søskende. DU er voksen nu og din mor kan dermed ikke sige du ikke kan holde kontakten til ham, men det er heller ikke hans rigtige børnebørn, så den er lidt kringlet. 

Jeg tror jeg ville være ærlig overfor mine børn og lade dem forstå det ikke var deres rigtige bedstefar. Og så skal du jo også spørge ham om han overhovedet er interesseret i at have kontakt til dine børn længere? 

Normalt tænker jeg jo ikke man bibeholder kontakten til nogen man ikke er i familie med, men det kan jo være det kan lade sig gøre nu når han er far til dine søskende.

Nej det er nok ikke normalt . Men han har fungeret som bedstefar for mine børn i 11 år . De ved godt hvordan tingene hænger sammen . Fik som skrevet kontakt til min egen far da de blev født. Men pga min barndom blev vores kontakt aldrig tæt . Bedstefar har udfyldt den rolle . Nu er det et par år siden jeg valgte at han fortsat skal være i vores liv . Men her til jul mærker jeg at det ikke er med min mors gode vilje

lotchen skriver:

Mit forslag er at næste gang din mor kommenterer på at I ses, så tag tyren ved hornene og få talt med hende om det. Ja, han svigtede hende, men har ikke svigtet dig. Nej, han er ikke din biologiske far, men det er han til dine søskende så hun kan jo alligevel ikke helt undgå kontakt og du værdsætter ham stadig. Og det er altså HENDE, der har ført ham ind i jeres liv.... Men spørg ind til hvorfor det generer hende så meget, at hun ikke kan unde jer og ham at have et godt forhold. Hurra for bedster, der gider ungerne - blod eller ej

Tak for svar . Det er efterhånden et par år siden de blev skilt , min mor er gift påny . Jeg valgte dengang , at stå ved mit valg - nemlig at han er / bliver bedstefar trods min mors modvilje . Kan stadigvæk mærke på hende , at hun finder det irreterende at han er en del af vores liv . 

Anonym skriver:

Nej det er nok ikke normalt . Men han har fungeret som bedstefar for mine børn i 11 år . De ved godt hvordan tingene hænger sammen . Fik som skrevet kontakt til min egen far da de blev født. Men pga min barndom blev vores kontakt aldrig tæt . Bedstefar har udfyldt den rolle . Nu er det et par år siden jeg valgte at han fortsat skal være i vores liv . Men her til jul mærker jeg at det ikke er med min mors gode vilje

Det ved jeg godt men jeg har også haft tæt familie og så blev de skilt og parten der ikke var biologisk indblandet havde vi efterfølgende ingen kontakt til, på trods af at hun havde været gudmor for mig i 18 år og været i familien længere end det. Siger bare det er op til dig og ham at finde ud af om han skal være der, hvis du vil have det og hvis han stadig vil (hans beslutning er nok faktisk den vigtigste for det er ham der skal vælge eller vrage hvis han bliver tilbudt det) du må prøve at føle med sig selv om det er ok, og snakke med ham om det. Måske også have din mors følelser med i dine overvejelser. Det er ikke sikkert hun har lyst til at være indblandet i at han skal forsætte med at være i hans liv mere end hvad hun skal med deres fælles børn.