Kan jeg være det bekendt?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

25. december 2014

Rengyduck

Nu er jeg nok den eneste der tør skrive sådan noget her, men det lyder som psykisk misbrug. Det bliver kun værre. Jeg ville lade mig skille, men forstår også godt at det ikke er særlig nemt.

Som kvinder er vi tit meget behagesyge, men det dér kommer til at være SÅ usundt for dig i længden. Jeg har selv set det og en enkelt gang oplevet det. Kom VÆK derfra.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. december 2014

Anonym trådstarter

Rengyduck skriver:

Nu er jeg nok den eneste der tør skrive sådan noget her, men det lyder som psykisk misbrug. Det bliver kun værre. Jeg ville lade mig skille, men forstår også godt at det ikke er særlig nemt.

Som kvinder er vi tit meget behagesyge, men det dér kommer til at være SÅ usundt for dig i længden. Jeg har selv set det og en enkelt gang oplevet det. Kom VÆK derfra.



Jeg ved det desværre godt  og jeg ved jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse første gang der opstod en "usynlig" trussel længe før vi var gravide, blev forlovet og to uger FØR brylluppet. Min mor fik mig talt fra at aflyse fordi hun mente det var nerver. Vi har været gift i 4 år næste år. 

Ipaden løb tør for strøm, da hans forældre var på vej i seng fandt jeg ud af at han stadigvæk var vågen så åbnede munden - det mundede ud i et eller andet diskussions-agtigt, ikke højt højt men samtale-agtigt. Er sikker på hans forældre hørte os, huset er ikke SÅ stort. Efterfølgende blev de oppe og så Titanic sammen med mig, hyggeligt  Tror de Fornemmede hvor ked af det jeg var. Nu er de gået i seng og vidste bare instinktivt at vores snak, min mand og jegs, ikke var afsluttet så da de var gået i seng kom han rigtig nok ind. Han havde bare ventet på det så han kunne få en snak (for hans egen skyld) ikke min. Det endte ud i en masse ord, lavmælt men samtaleagtigt. Tror farmor har hørt det hele. Hvad hun tænker ved jeg ikke. Min mand fik sagt at jeg er så langt ude at sidst han var der for længe siden, havde han en sprøjte i armen. Jeg fik sagt at vi begge godt vidste at det her ikke holdt længe endnu, der var allerede gået 7 år på den her måde. Han kom så tilbage og spurgte om jeg ville love det, at jeg gik fra ham - ellers var det bare en Tom trussel. Jeg sagde, jeg gør ikke i tomme trusler og ønsker han mig ikke, så kan jeg selv på egne ben. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal begynde når barnet bliver skilsmissebarn, jeg er arbejdsøgende og sugæld og økonomi - mange har gjort det før mig så jeg kan også. Og nej dette er ikke baseret kun på i aften, det er efterhånden bare der at jeg ikke kan se en lykkelig eller for den sags skyld bare rar fremtid. DER har jeg været MANGE gange men aldrig gjort noget ved det. 

Anmeld

26. december 2014

Anonym trådstarter

Imorgen giver jeg hans forældre og farmor en undskyldning hvis jeg har bragt dem i en kattepine eller givet dem bekymringer under mit selskab og at jeg ikke er lykkelig med deres søn og det desværre kom til udtryk hos dem.. Intet af det er deres skyld og de skal ikke påtage sig noget ansvar for det. Og så må vi se hvad der skal ske efterfølgende. Bare lige i tilfælde af at de på en eller anden mærkværdig måde føler sig skyldige i et eller andet. Man ved aldrig. 

Anmeld

26. december 2014

EKAB

Profilbillede for EKAB
Anonym skriver:

Imorgen giver jeg hans forældre og farmor en undskyldning hvis jeg har bragt dem i en kattepine eller givet dem bekymringer under mit selskab og at jeg ikke er lykkelig med deres søn og det desværre kom til udtryk hos dem.. Intet af det er deres skyld og de skal ikke påtage sig noget ansvar for det. Og så må vi se hvad der skal ske efterfølgende. Bare lige i tilfælde af at de på en eller anden mærkværdig måde føler sig skyldige i et eller andet. Man ved aldrig. 



Træk lige vejret. 

Hvad får du ud af at sige til dem, at du ikke er lykkelig med deres søn? Intet andet end en masse bøvl. 

 

Det er sådan noget du må sige til HAM. Ikke til hans forældre.

Anmeld

26. december 2014

FrkRaarup

Anonym skriver:

Jeg har fejret jul hos min svigerfamilie og skal være her til imorgen. Vi kom igår omkring middagstid. Min mand, barn og hund. Vi skal videre i sommerhus imorgen.

Vi er en halv time fra mine forældre hvor min familie har holdt juleaften, dvs. mine fire søskende. Tre af dem vil så i byen i aften og jeg vil gerne med.

Jeg nægter stort set aldrig min mand noget når der er noget han har lyst ej heller selvom det er spontant. Jeg er faktisk glad når han ikke er hjemme fordi vi er SÅ forskellige og jeg tit føler jeg skal gå på listefødder og æggeskaller og ikke kan være mig selv bare ved at ville tilbringe dagen med benene oppe i sofaen og se fjernsyn på fridage. Han er mere sådan een at han vil lave noget hele tiden og er der ikke noget, så opfinder han det og kan blive helt irritabel over småting. Jeg ved aldrig hvornår han ændre humør. Han bliver IKKE voldelig, så det er ikke det jeg er på vej ud i. Men bare lige en følelse af at jeg ikke kan slappe af som mig selv når han er hjemme. 

Nuvel, tre af mine søskende skal så afsted i aften og vi har samme omgangskreds så ville virkelig gerne være sammen med dem og hilse på gamle venner og bekendte. Min mand siger så at det kan der slet ikke være tale om fordi nu besøger vi hans forældre. 

Hele november og december og mange andre gange har jeg ikke sat foden ned og sagt nej til noget han ville, for hvorfor skulle jeg? Vi kan jo sagtens klare os uden ham, indimellem har han barnet med. 

Vi er vidt forskellige på det område også, jeg kangodt lide at tage i byen og danse. Han har for længe siden fuldstændig afskrevet det. 

Han går på jagt og fisker og tager tit til Fyn eller andetsteds for at dyrke dette. Det er fint med mig og jeg vil da ikke stille mig på bagbenene og sige nej bare fordi jeg ikke syntes jagt eller fiskeri er fedt. 

Er det så ikke fair at han bare ønsker mig god tur og kan forstå jeg vil være sammen med mine søskende? 

Nogen af dem tager hjem til deres respektive hjem imorgen, så jeg får dem måske ikke at se. 

Jeg kunne iøvrigt have fået en tid til operation i mandags men det ville han simpelthen ikke høre tale om så kort tid før jul. Jeg sagde at min mor kunne komme og hjælpe (jeg skal nemlig være sengeliggende en dags tid hvor jeg ikke må noget og det vil gøre meget ondt efterfølgende) Han ville simpelthen ikke have hende rendende når han skulle slappe af. Og så sender han en SMS hvor der står at fik jeg ikke lavet tiden om bliver vi hjemme?! Skal lige siges at han fik et møgfald af rang, men jeg ændrede tiden.  Nu er tiden så bare blevet den 16. januar - dagen før vores søns fødselsdagsfest. Nu kommer han alligevel til at stå med alt det han ikke gad i mandags, så kan han lære det. Den tid i mandags var et afbud og skulle beslutte mig hurtigt, han var på atbejde så vi kunne ikke nå lige at tale om det da han sad til møde. 

Spørgsmålet er bare at selvom vi er hos svigerfamilien lige nu, de tre (farmor, farfar og oldemor) sidder og glor TV2 Charlie juleshow eller et eller andet latterligt gammelt halløj) Min mand er ved at putte barnet og hunden er blevet gået en lang tur med. Havde han villet se sin familie så havde jeg ikke sagt nej hvis vi havde været ved mine forældre?

Er det så helt forfærdeligt at mig at ville tilbringe tiden sammen med mine søskende og en bytur hvor jeg ikke engang skal drikke mig jammerlig, men bare lige have lidt tid med dem? (Kan ikke slette er'et til sidst) Er 



AFSTED MED DIG!!!! 

Anmeld

26. december 2014

pussekat

hejsa

det vil jeg ikke kun hold til ikke at må være samme med min familie eller min søs ok men jeg snakkes så ikke med min søs og min mor og far er her ikke mere med her nok dejlig svigemor og far og kun jeg ikke kom ud til dem uden min mand eller gør det jeg have lyst til da så være det ikke mig han være samme med da elsker at gør ting for mig selv da og søde tro du skal give ham 10 kold tær lige i røv også får dig når at bor i for dig selv/dig barn da for han lyr som om her kom jer og det er kun mig og mig du skal ikke når også da en kun jeg ikke liv samme med da 

 og  for du kom der fra da 

Anmeld

26. december 2014

sommerbarn<3

Profilbillede for sommerbarn<3
30.05.2011 kl. 12:12 kom den smukkeste lille fyr til verden, og ændrede mit verden til paradis
Anonym skriver:

Imorgen giver jeg hans forældre og farmor en undskyldning hvis jeg har bragt dem i en kattepine eller givet dem bekymringer under mit selskab og at jeg ikke er lykkelig med deres søn og det desværre kom til udtryk hos dem.. Intet af det er deres skyld og de skal ikke påtage sig noget ansvar for det. Og så må vi se hvad der skal ske efterfølgende. Bare lige i tilfælde af at de på en eller anden mærkværdig måde føler sig skyldige i et eller andet. Man ved aldrig. 



Du skylder da ikke forældrene en forklaring.

håber du fik sovet godt trods alt 

 

Anmeld

26. december 2014

Nystart

Anonym skriver:



Jeg ved det desværre godt  og jeg ved jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse første gang der opstod en "usynlig" trussel længe før vi var gravide, blev forlovet og to uger FØR brylluppet. Min mor fik mig talt fra at aflyse fordi hun mente det var nerver. Vi har været gift i 4 år næste år. 

Ipaden løb tør for strøm, da hans forældre var på vej i seng fandt jeg ud af at han stadigvæk var vågen så åbnede munden - det mundede ud i et eller andet diskussions-agtigt, ikke højt højt men samtale-agtigt. Er sikker på hans forældre hørte os, huset er ikke SÅ stort. Efterfølgende blev de oppe og så Titanic sammen med mig, hyggeligt  Tror de Fornemmede hvor ked af det jeg var. Nu er de gået i seng og vidste bare instinktivt at vores snak, min mand og jegs, ikke var afsluttet så da de var gået i seng kom han rigtig nok ind. Han havde bare ventet på det så han kunne få en snak (for hans egen skyld) ikke min. Det endte ud i en masse ord, lavmælt men samtaleagtigt. Tror farmor har hørt det hele. Hvad hun tænker ved jeg ikke. Min mand fik sagt at jeg er så langt ude at sidst han var der for længe siden, havde han en sprøjte i armen. Jeg fik sagt at vi begge godt vidste at det her ikke holdt længe endnu, der var allerede gået 7 år på den her måde. Han kom så tilbage og spurgte om jeg ville love det, at jeg gik fra ham - ellers var det bare en Tom trussel. Jeg sagde, jeg gør ikke i tomme trusler og ønsker han mig ikke, så kan jeg selv på egne ben. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal begynde når barnet bliver skilsmissebarn, jeg er arbejdsøgende og sugæld og økonomi - mange har gjort det før mig så jeg kan også. Og nej dette er ikke baseret kun på i aften, det er efterhånden bare der at jeg ikke kan se en lykkelig eller for den sags skyld bare rar fremtid. DER har jeg været MANGE gange men aldrig gjort noget ved det. 



Anmeld

26. december 2014

flowerpot3

Hvordan kan du leve sammen med en, som begrænser dig så meget i at være digselv? Du fortjener så meget mere end det! Håber du træffer den rigtige beslutning 

 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.