Jeg har fejret jul hos min svigerfamilie og skal være her til imorgen. Vi kom igår omkring middagstid. Min mand, barn og hund. Vi skal videre i sommerhus imorgen.
Vi er en halv time fra mine forældre hvor min familie har holdt juleaften, dvs. mine fire søskende. Tre af dem vil så i byen i aften og jeg vil gerne med.
Jeg nægter stort set aldrig min mand noget når der er noget han har lyst ej heller selvom det er spontant. Jeg er faktisk glad når han ikke er hjemme fordi vi er SÅ forskellige og jeg tit føler jeg skal gå på listefødder og æggeskaller og ikke kan være mig selv bare ved at ville tilbringe dagen med benene oppe i sofaen og se fjernsyn på fridage. Han er mere sådan een at han vil lave noget hele tiden og er der ikke noget, så opfinder han det og kan blive helt irritabel over småting. Jeg ved aldrig hvornår han ændre humør. Han bliver IKKE voldelig, så det er ikke det jeg er på vej ud i. Men bare lige en følelse af at jeg ikke kan slappe af som mig selv når han er hjemme.
Nuvel, tre af mine søskende skal så afsted i aften og vi har samme omgangskreds så ville virkelig gerne være sammen med dem og hilse på gamle venner og bekendte. Min mand siger så at det kan der slet ikke være tale om fordi nu besøger vi hans forældre.
Hele november og december og mange andre gange har jeg ikke sat foden ned og sagt nej til noget han ville, for hvorfor skulle jeg? Vi kan jo sagtens klare os uden ham, indimellem har han barnet med.
Vi er vidt forskellige på det område også, jeg kangodt lide at tage i byen og danse. Han har for længe siden fuldstændig afskrevet det.
Han går på jagt og fisker og tager tit til Fyn eller andetsteds for at dyrke dette. Det er fint med mig og jeg vil da ikke stille mig på bagbenene og sige nej bare fordi jeg ikke syntes jagt eller fiskeri er fedt.
Er det så ikke fair at han bare ønsker mig god tur og kan forstå jeg vil være sammen med mine søskende?
Nogen af dem tager hjem til deres respektive hjem imorgen, så jeg får dem måske ikke at se.
Jeg kunne iøvrigt have fået en tid til operation i mandags men det ville han simpelthen ikke høre tale om så kort tid før jul. Jeg sagde at min mor kunne komme og hjælpe (jeg skal nemlig være sengeliggende en dags tid hvor jeg ikke må noget og det vil gøre meget ondt efterfølgende) Han ville simpelthen ikke have hende rendende når han skulle slappe af. Og så sender han en SMS hvor der står at fik jeg ikke lavet tiden om bliver vi hjemme?! Skal lige siges at han fik et møgfald af rang, men jeg ændrede tiden. Nu er tiden så bare blevet den 16. januar - dagen før vores søns fødselsdagsfest. Nu kommer han alligevel til at stå med alt det han ikke gad i mandags, så kan han lære det. Den tid i mandags var et afbud og skulle beslutte mig hurtigt, han var på atbejde så vi kunne ikke nå lige at tale om det da han sad til møde.
Spørgsmålet er bare at selvom vi er hos svigerfamilien lige nu, de tre (farmor, farfar og oldemor) sidder og glor TV2 Charlie juleshow eller et eller andet latterligt gammelt halløj) Min mand er ved at putte barnet og hunden er blevet gået en lang tur med. Havde han villet se sin familie så havde jeg ikke sagt nej hvis vi havde været ved mine forældre?
Er det så helt forfærdeligt at mig at ville tilbringe tiden sammen med mine søskende og en bytur hvor jeg ikke engang skal drikke mig jammerlig, men bare lige have lidt tid med dem? (Kan ikke slette er'et til sidst) Er
