Fravalgt igen

Nystart skriver:

Her er det normalt vi er sammen Ca hver andet år.... Dog kan jeg godt finde på at melde fra med ham hvis min søster er alene....

 

Men synes da det er mærkeligt du ikke bliver inviteret med? Hvis han ikke blot har glemt at invitere dig eller taget det som en selvfølge du ville holde med din mor...

Her bliver vi inviteret med til den andens familie fordi vi er et par, og bor sammen.... Og så har vi fået buddet....

 

I skal helt sikkert ha snakket sammen om hvad i ønsker... Noget er nok fordi i faktiks ikke kender hinanden.. Men i skal os ha fundet ud af hvad i ønsker af og med forholdet.. For det ender helt galt... Og når han melder ud så må du/i få gjort op om i kan leve sammen og ønsker det samme eller kan gå på kompromis....

 

 

Det ligger bare så langt fra mig, at han ikke har et ønske eller behov for at være sammen med mig juleaften. 

Jeg kan simpelthen ikke forstå det!

Jeg var ikke inviteret i går.. Det var kun ham og vores søn.

Anonym skriver:

Ja, det er noget vi har talt om. Ordret har han sagt "Ja jeg vælger dig fra juleaften".. 

 

Jeg synes bare ikke det er så store forventninger jeg har haft. Ihvertfald ikke urealistiske. 

Og jeg havde ikke troet, at vi skulle forventningsafstemme hvorvidt vi skulle være sammen juleaften. 

Særligt ikke når han ved jeg sad alene med min mor. 

 

Jeg er sgu nok bare skuffet.

Ved du hvorfor han har fravalgt jer? Går ud fra jeres barn var med dig?

Højtider er nok det vigtigste at få afstemt, her er det jo ikke en selvfølge at I f.eks tog hjem til din kærestes forældre, for hvad så med din mor osv.? 

Du skriver også du ikke var inviteret med til julen, ved du hvorfor?

Tror I gør klogt i at snakke det igennem igen  få sat nogle klare linjer for de forskellige ting..

Kan give et eksempel på hvordan vi gjorde herhjemme for at finde vores løsning på jul og nytår:

Vores store dreng kom til verden i slut okt. og hans første jul endte vi med at holde med mine forældre og nytåret med min mands. Vi fandt frem til dette fordi vi blev enige om at julen skulle holdes sammen. Min mands ene søster har også børn og mand, og da de skulle holde jul med søsterens mands familie det år, blev vi enige om at alle børnene skulle holde jul sammen, så derfor fik min mands familie julen året efter og for der ingen surmullen blev, besluttede vi at dem der ikke fejres jul med fejre vi nytår med og derved får begge hold forældre mulighed for at få en fest hver 

Anonym skriver:

Det ligger bare så langt fra mig, at han ikke har et ønske eller behov for at være sammen med mig juleaften. 

Jeg kan simpelthen ikke forstå det!

 

Jeg var ikke inviteret i går.. Det var kun ham og vores søn.

Det kan jo os være han ønskede det men ikke ønskede at undvære sin "egen" familie og vante rammer...

Hvorfor er du ikke inviteret? Er det tit sådan.... For det undre mig når i bor og har barn sammen 

Det er helt sikkert fordi vi ikke har kendt hinanden godt nok inden jeg blev gravid, at mine forventninger har været for store. Og så alligevel ikke. 

For er det ikke meget normalt at man er sammen med sin familie juleaften? Uanset om vi havde været sammen i 9 måneder eller 9 år er vi jo en familie.

 

Og sådan menneskeligt set, så forstår jeg ikke hvorfor han ikke har et behov for at være sammen med mig og vores søn på juleaften.. Men derimod vil bruge den med sine forældre, bror, svigerinde, nevø, farmor m.m.

Jeg tror de var omkring 15 mennesker.

Ja jeg synes også det er enormt mærkeligt han ikke vil fejre med Jer. Jeg synes dog ikke det er så mærkeligt han vil fejre med sin familie, men så burde I jo også være inviteret. 

Nystart skriver:

Det kan jo os være han ønskede det men ikke ønskede at undvære sin "egen" familie og vante rammer...

 

Hvorfor er du ikke inviteret? Er det tit sådan.... For det undre mig når i bor og har barn sammen 

Det bunder i, at vi har haft så mange problemer det sidste år. 

Jeg synes bare han sender et signal til sin familie der hedder: Jeg ved ikke om det er hende og jeg fremadrettet.

Hønsemor skriver:

Ved du hvorfor han har fravalgt jer? Går ud fra jeres barn var med dig?

Højtider er nok det vigtigste at få afstemt, her er det jo ikke en selvfølge at I f.eks tog hjem til din kærestes forældre, for hvad så med din mor osv.? 

Du skriver også du ikke var inviteret med til julen, ved du hvorfor?

Tror I gør klogt i at snakke det igennem igen  få sat nogle klare linjer for de forskellige ting..

Kan give et eksempel på hvordan vi gjorde herhjemme for at finde vores løsning på jul og nytår:

Vores store dreng kom til verden i slut okt. og hans første jul endte vi med at holde med mine forældre og nytåret med min mands. Vi fandt frem til dette fordi vi blev enige om at julen skulle holdes sammen. Min mands ene søster har også børn og mand, og da de skulle holde jul med søsterens mands familie det år, blev vi enige om at alle børnene skulle holde jul sammen, så derfor fik min mands familie julen året efter og for der ingen surmullen blev, besluttede vi at dem der ikke fejres jul med fejre vi nytår med og derved får begge hold forældre mulighed for at få en fest hver 

Han havde vores søn med derud i nogle timer, og så hentede jeg ham. 

Slet ikke akavet 

Jamen, jeg tror grunden til at jeg ikke var inviteret, er at der har været så mange problemer det sidste år. Men hvorfor HAN valgte mig fra ved jeg ikke. Men det er jo et klart signal om, at jeg/vores familie ikke er vigtigere end hans forældre, bror m.m.

Han har en meget stor familie, hvor jeg derimod kun har min mor. That's it. Og ingen mennesker skal sidde alene juleaften. Ingen. Det kan mit hjerte slet ikke bære. 

Måske er min reaktion på det her julepis så voldsom, fordi jeg aldrig føler at han vælger mig. Alle andre kommer før, og jeg er rigtig træt af at være gennemsigtig.

mor:) skriver:

Ja jeg synes også det er enormt mærkeligt han ikke vil fejre med Jer. Jeg synes dog ikke det er så mærkeligt han vil fejre med sin familie, men så burde I jo også være inviteret. 

Jeg ville aldrig lade ham sidde alene til jul, hvis jeg selv skulle til en stor juleaften hos min familie.

Synes simpelthen det er så umenneskeligt.

"Glædelig jul" sagde han med et stort smil på læben da han kørte med vores søn... Jeg stod selv og var ved at tude. Jeg er bare så skuffet. Og nu kører vandværket igen

Anonym skriver:

Han havde vores søn med derud i nogle timer, og så hentede jeg ham. 

Slet ikke akavet 

 

Jamen, jeg tror grunden til at jeg ikke var inviteret, er at der har været så mange problemer det sidste år. Men hvorfor HAN valgte mig fra ved jeg ikke. Men det er jo et klart signal om, at jeg/vores familie ikke er vigtigere end hans forældre, bror m.m.

 

Han har en meget stor familie, hvor jeg derimod kun har min mor. That's it. Og ingen mennesker skal sidde alene juleaften. Ingen. Det kan mit hjerte slet ikke bære. 

 

Måske er min reaktion på det her julepis så voldsom, fordi jeg aldrig føler at han vælger mig. Alle andre kommer før, og jeg er rigtig træt af at være gennemsigtig.

Sorry, men du og jeres søn er ikke vigtigere end hans forældre og bror mv. i burde alle være én familie og derved lige vigtige..!

Hør ham, hvorfor han valgte som han gjorde og find ud af resten også..

I mine øre lyder det virkelig til at I begge to har nogle ting I skal have snakket med hinanden om 

Hønsemor skriver:

Sorry, men du og jeres søn er ikke vigtigere end hans forældre og bror mv. i burde alle være én familie og derved lige vigtige..!

Hør ham, hvorfor han valgte som han gjorde og find ud af resten også..

I mine øre lyder det virkelig til at I begge to har nogle ting I skal have snakket med hinanden om 

Det ligger meget langt fra min virkelighed. Intet er for mig vigtigere end min kæreste og vores søn. 

Og jo tak

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig lade ham sidde alene til jul, hvis jeg selv skulle til en stor juleaften hos min familie.

Synes simpelthen det er så umenneskeligt.

"Glædelig jul" sagde han med et stort smil på læben da han kørte med vores søn... Jeg stod selv og var ved at tude. Jeg er bare så skuffet. Og nu kører vandværket igen

Ej tog han jeres barn med, men ikke dig. Den havde jeg ikke fanget - det er jo endnu værre. 

Jeg ville simpelthen nægte det. Hvis han ikke vil være hjemme - fint, men så kan han da ikke tage jeres søn med. Og så skulle jeres 2 måneder dreng være uden sin mor??