Min veninde blander sig

Altså nu begyndte jeg at komme kærester med min mand før Facebook blev opfundet, og vi kun havde fastnettelefon (ja nogen gange føler jeg mig gammel ). Men kan du ikke bare se på det som omsorg fra hendes side? Sige til hende, at du har hørt hende, men det er ikke dit behov? Hvis det fungerer for jer, ja så er der sådan det er 

Jeg har prøvet at fortælle hende at det egentlig ikke betyder så meget for os der hvor vi er lige nu, at det ikke er et behov vi har. Alligevel ringer hun til mig igår og siger at hun har noget hun skal fortælle mig. Hun havde så valgt at tage min historie op omkring det med nummeret, til debat med nogle andre veninder hvor de så sammen har siddet og analyseret og konkluderet på den situation jeg er i, som HUN synes er et problem. Så jeg føler egentlig ikke at hun lytter til mig. Jeg har direkte sagt til hende at hun taler ud fra hendes egne behov og ikke mine.

Anonym skriver:

Jeg har prøvet at fortælle hende at det egentlig ikke betyder så meget for os der hvor vi er lige nu, at det ikke er et behov vi har. Alligevel ringer hun til mig igår og siger at hun har noget hun skal fortælle mig. Hun havde så valgt at tage min historie op omkring det med nummeret, til debat med nogle andre veninder hvor de så sammen har siddet og analyseret og konkluderet på den situation jeg er i, som HUN synes er et problem. Så jeg føler egentlig ikke at hun lytter til mig. Jeg har direkte sagt til hende at hun taler ud fra hendes egne behov og ikke mine.

Arhh nu skulle hun måske lige prøve at få sig en hobby.

Du må gøre det tydeligt for hende, at du ikke har brug for hendes kommentarer vedr. netop det.

hesøth skriver:

Arhh nu skulle hun måske lige prøve at få sig en hobby.

Du må gøre det tydeligt for hende, at du ikke har brug for hendes kommentarer vedr. netop det.

Ja, jeg ved bare efterhånden ikke hvordan jeg skal kunne gøre det mere klart for hende, vil også gerne helst formulere mig på en måde uden at hun risikere at blive såret. Men som det er lige nu sårer hendes opførsel mht det her også mig. 

Altså det er også underligt i mit univers at man efter 4 mdr ikke engang har hinandens Tlf nr.... Ikke jeg siger han har en anden, men det virker for mig rigtig underligt.

Jeg ville synes det var meget mærkeligt, at jeg ikke havde en mands nr. jeg så og havde et seksuelt forhold til. Jeg ville godt nok blive mistroisk.

Det kan godt være, at man kommunikere på andre måder, men alligevel.

Jeg kan sagtens forstå din veninde, at hun synes, at det er mærkeligt.

Har du været hjemme hos ham? 

Anonym skriver:

Jeg har prøvet at fortælle hende at det egentlig ikke betyder så meget for os der hvor vi er lige nu, at det ikke er et behov vi har. Alligevel ringer hun til mig igår og siger at hun har noget hun skal fortælle mig. Hun havde så valgt at tage min historie op omkring det med nummeret, til debat med nogle andre veninder hvor de så sammen har siddet og analyseret og konkluderet på den situation jeg er i, som HUN synes er et problem. Så jeg føler egentlig ikke at hun lytter til mig. Jeg har direkte sagt til hende at hun taler ud fra hendes egne behov og ikke mine.

Jeg bruger Facebook Messenger og det fungerer praktisk talt som sms, så kan sagtens forstå hvordan det kan fungere for jer  

Altså, det må være ærgerligt at i ikke lige kan ringe til hinanden, men mon ikke du får nummeret hvis du spørger efter det? Din veninde skal i hvert fald blande sig udenom, hun har sagt sin mening, og når hun bliver ved med at træde rundt i det, så er det altså ikke et udtryk for omsorg længere 

Anonym skriver:

Jeg mødte i sommers en rigtig sød fyr som jeg på nuværende tidspunkt har ses med i ca. 4 mdr. Vi er glade for hinanden og ses ca. 1 gang i ugen. Vi har begge travlt med hver vores udd. Der udover er han selvstændig + han er i gang med at åbne en butik i for ham en helt ny branche. Han er meget ambitiøs, hvilket for mig også er en vigtig ting, det betyder selvfølgelig at han er en travl mand. Det passer mig egentlig fint nok, føler også selv at jeg har travlt mht. Min udd. Arbejde osv. 

Vi har aftalt at vi ikke kalder os for kærester, at vi tager en dag af gangen, det passer mig fint da det for mig tager tid før jeg kan åbne mig helt op for et andet menneske. Han har talt meget om at han var bange for at skuffe mig og risikere at gøre mig ked af det i forhold til at han ikke har så meget tid, hvis nu at vi definerede os selv som kærester.

Vi er blevet enige i at vi ikke er seksuelt sammen med andre eller dater andre så længe at vi ser hinanden. Når vi er sammen er han også tilstede mentalt, vi bruger en del tid på at kigge hinanden i øjnene, vi snakker om alt mellem himmel og jord og han spørg meget indtil mig og virker oprigtigt interesseret. 

Når vi ikke er sammen kommunikerer vi over facebook, det gør vi faktisk igennem hele dagen, men at den ene har travlt og ikke lige har tif til at svare bliver respekteret, vi svarer hinanden når der er tid til det i løbet af dagen. 

Men min veninde er begyndt at kommentere på at vi ikke har udvekslet numre, det virker som om at hun har en eller anden form for mistanke omkring ham. Han spurgte på et tidspunkt efter mit mobil nr. Pga. Hans netværk gik ned, men det kom op at køre igen og derfor var der ikke rigtigt behov for det alligevel. Min veninde synes det er vildt underligt at jeg ikke har hans nr. Det virker nærmest som om at hun tror at han ikke vil give mig det. Jeg er dog ret sikker på det ikke er tilfældet, jeh har bare indtil videre ikke haft behov for at spørge efter det. Det er begyndt at undre mig at hun tænker så meget over det, faktisk irriterer det mig en smule at hun blander sig.

Ved ikke helt hvad jeg ville med mit oplæg, skulle bare af med det.

 

 

JEg synes at det er mærkeligt, at du ikke har hans tlf. nr.

Det kan være at han har en familie oppe i sverige.

Anonym skriver:

Jeg mødte i sommers en rigtig sød fyr som jeg på nuværende tidspunkt har ses med i ca. 4 mdr. Vi er glade for hinanden og ses ca. 1 gang i ugen. Vi har begge travlt med hver vores udd. Der udover er han selvstændig + han er i gang med at åbne en butik i for ham en helt ny branche. Han er meget ambitiøs, hvilket for mig også er en vigtig ting, det betyder selvfølgelig at han er en travl mand. Det passer mig egentlig fint nok, føler også selv at jeg har travlt mht. Min udd. Arbejde osv. 

Vi har aftalt at vi ikke kalder os for kærester, at vi tager en dag af gangen, det passer mig fint da det for mig tager tid før jeg kan åbne mig helt op for et andet menneske. Han har talt meget om at han var bange for at skuffe mig og risikere at gøre mig ked af det i forhold til at han ikke har så meget tid, hvis nu at vi definerede os selv som kærester.

Vi er blevet enige i at vi ikke er seksuelt sammen med andre eller dater andre så længe at vi ser hinanden. Når vi er sammen er han også tilstede mentalt, vi bruger en del tid på at kigge hinanden i øjnene, vi snakker om alt mellem himmel og jord og han spørg meget indtil mig og virker oprigtigt interesseret. 

Når vi ikke er sammen kommunikerer vi over facebook, det gør vi faktisk igennem hele dagen, men at den ene har travlt og ikke lige har tif til at svare bliver respekteret, vi svarer hinanden når der er tid til det i løbet af dagen. 

Men min veninde er begyndt at kommentere på at vi ikke har udvekslet numre, det virker som om at hun har en eller anden form for mistanke omkring ham. Han spurgte på et tidspunkt efter mit mobil nr. Pga. Hans netværk gik ned, men det kom op at køre igen og derfor var der ikke rigtigt behov for det alligevel. Min veninde synes det er vildt underligt at jeg ikke har hans nr. Det virker nærmest som om at hun tror at han ikke vil give mig det. Jeg er dog ret sikker på det ikke er tilfældet, jeh har bare indtil videre ikke haft behov for at spørge efter det. Det er begyndt at undre mig at hun tænker så meget over det, faktisk irriterer det mig en smule at hun blander sig.

Ved ikke helt hvad jeg ville med mit oplæg, skulle bare af med det.

 

 

Ville  også undre mig. I er jo esklusive så ...

Jeg tror nu ikke veninden gør det for at genere dig - hun er nok bare bekymret. 

Men hvorfor ikke bare udveksle numre med ham - så er det gjort