og der skete ikke en skid!!!

Anonym skriver:

Det er da godt at du kan antage hvordan min kæreste tager det.! Han har ikke lagt mærke til det.! 

Men det er jo nok fordi han kom hjem med nyt "legetøj" til sig selv.! Det er hele aftenen stort set gået med. 

Men ja, det er helt sikkert mig der bare er helt galt på den og har en kæreste der ikke anerkender mig,  men som helt og holdent er helt korrekt på den fordi han er en mand.!

jeg nægter at bestille at han skal overraske mig for at jeg så slipper for at være skuffet.! For den følelse bliver bare erstattet med en anden følelse af nederen jeg ikke kan beskrive, over at jeg har bestilt min egen overraskelse. Fordi det i min verden ikke er noget man bestiller. Det skal jo være helt oprigtig og fordi han gerne VIL glæde mig at han gør det. 

Well så kan det være din hard to get metode ikke virker. Så må du jo ærligt fortælle ham hvad du havde troet ville ske.

Jeg synes nu stadig ikke du kan være bekendt at være sur. Det har taget ham 4 år at sige at han elsker dig, så er et frieri nok heller ikke så nemt. Han har jo også ovverrasket med en buket blomster - det var du bare ikke tilfreds med. 

Anonym skriver:

Jeg forventer jo ikke en HEL masse. Jeg havde kun håbet på st han efter 8 år endelig ville falde på knæ for mig og erklære sin kærlighed til mig. 

Og det skete bare ikke. 

Hvis vores parforhold var baseret på det at han ikke lever op til hvad jeg ønsker så havde vi ikke været sammen så længe.! 

Han besider en masse andre gode kvaliteter, men han ejer bare ikke sans for romantik, og det har jeg faktisk ytret for ham at jeg godt gad at han var mere romantisk. 

 

Hvis et frieri ikke er en HEL masse, hvorfor er du så så sur? 

Min mand er nok meget ligesom din og er bestemt ikke romantisk og bliver det aldrig. Det måtte jeg jo så enten acceptere eller blive skuffet hver gang (eller finde en ny mand der er romantisk, hvilket jeg dog bestemt aldrig har overvejet). Som Skouboe skriver så viser min mand også hans kærlighed på så mange andre måder, og jeg har accepteret ham, som han er i stedet for, at hver mærkedag skulle delvis ødelægges af min skuffelse.

Vi var heller aldrig blevet gift, hvis jeg havde gået og ventet på et frieri, for det tror jeg aldrig var kommet. Min mand er heller ikke til de store kærlighedserklæringer, så et frieri ville for ham føles akavet og ubehageligt, så jeg tror ikke, han nogensinde ville have gjort det. Jeg ville så heller aldrig bede ham om det, da jeg jo netop kender ham og ved, hvordan han ville have det med det, og ville heller ikke nyde frieriet, når jeg vidste, at han gjorde det af pligt og, at han syntes det var akavet. For mig var den store kærlighedserklæring, at han gerne ville giftes med mig, selv om han egentlig synes, at et bryllup er noget lidt fjollet noget, da vi jo skulle være sammen resten af livet uanset, om vi var gift eller ej.

Skouboe skriver:

Hvis et frieri ikke er en HEL masse, hvorfor er du så så sur? 

Jeg er ikke sur... Jeg blev ked af det. Det kan jeg jo for fanden da ikke selv styre.! 

Janey skriver:

Min mand er nok meget ligesom din og er bestemt ikke romantisk og bliver det aldrig. Det måtte jeg jo så enten acceptere eller blive skuffet hver gang (eller finde en ny mand der er romantisk, hvilket jeg dog bestemt aldrig har overvejet). Som Skouboe skriver så viser min mand også hans kærlighed på så mange andre måder, og jeg har accepteret ham, som han er i stedet for, at hver mærkedag skulle delvis ødelægges af min skuffelse.

Vi var heller aldrig blevet gift, hvis jeg havde gået og ventet på et frieri, for det tror jeg aldrig var kommet. Min mand er heller ikke til de store kærlighedserklæringer, så et frieri ville for ham føles akavet og ubehageligt, så jeg tror ikke, han nogensinde ville have gjort det. Jeg ville så heller aldrig bede ham om det, da jeg jo netop kender ham og ved, hvordan han ville have det med det, og ville heller ikke nyde frieriet, når jeg vidste, at han gjorde det af pligt og, at han syntes det var akavet. For mig var den store kærlighedserklæring, at han gerne ville giftes med mig, selv om han egentlig synes, at et bryllup er noget lidt fjollet noget, da vi jo skulle være sammen resten af livet uanset, om vi var gift eller ej.

Ja det er nok det samme her. Jeg dynes bare det er super træls at det er den der "ikke vil" der vinder.! 

Anonym skriver:

Ja det er nok det samme her. Jeg dynes bare det er super træls at det er den der "ikke vil" der vinder.! 

Jeg ser det ikke som om, at der er nogen, der vinder og føler ikke, at jeg har tabt noget, fordi min mand ikke er romantisk og ikke ville fri, da jeg hellere vil have en mand, der er perfekt for mig end en, der "bare" er perfekt, da jeg bestemt heller ikke er perfekt. Derudover er jeg meget imod, at nogen (mand som kvinde) skal "tvinges" til noget, de ikke har lyst til.

Hvor mange kvinder drømmer om en romantisk mand, der kommer med blomster, gaver og de store kærlighedseklæringer, drømmer mænd måske mere om den "perfekte husmor", hvor der er strøgne skjorter, hjemmebag, den lækre middag hver dag og en kold øl på bordet til fodboldkampen (eller hvad interessen nu er), og hvis min mand drømte om det, ville han være skuffet, da jeg ikke lever op til alt dette. Jeg stryger da, og ser ligeså gerne fodbold, som han gør, men til gengæld er det ham, der de fleste dage er i køkkenet.

Anonym skriver:

Jeg forventer jo ikke en HEL masse. Jeg havde kun håbet på st han efter 8 år endelig ville falde på knæ for mig og erklære sin kærlighed til mig. 

Og det skete bare ikke. 

Hvis vores parforhold var baseret på det at han ikke lever op til hvad jeg ønsker så havde vi ikke været sammen så længe.! 

Han besider en masse andre gode kvaliteter, men han ejer bare ikke sans for romantik, og det har jeg faktisk ytret for ham at jeg godt gad at han var mere romantisk. 

 

Du forventede ikke en hel masse - "kun" et frieri?! 

Okay, vi kører i ring - du har vist fået at vide hvad du kan få at vide i den her tråd, og det kan du jo så bruge til noget eller lade være.

Vi fik snakket om det i går aftes, pg nu har vi begge det meget bedre. Jeg havde allermest lyst til at lade være med at bringe det på banen, for min kæreste blev selv ked af det fordi jeg havde det sådan. Han sagde ogsp at han havde håber at vi kunne have hygget os lidt mere, men at det var svært da vores lille baby ikke ville holde op med at skrige fordi han havde ondt i maven. Og det kan jeg også godt se. Han sagde også en masse andre ting som jeg ikke vil komme ind på her.. Men alt i alt, så fik vi talt sammen og vi fik kysset og krammet og alt muligt. Så det har helt sikkert været tiltrængt.