Burde jeg sige noget ?

Anonym skriver:

Desværre bestemmer man ikke selv over ens følelser, og jeg bliver trist og utilpas i situationen. Har altid ladet det sive lige igennem, men når det er så konsekvent som det er, at det altid skal op at vende, så bliver jeg træt! Træt af at blive set ned på. Man behøver ikke være småt begavet fordi man vælger en såkaldt lavtuddannelse. Men du har ret i at det ville være nemmere bare at lade det passere. Er nok bare kommet dertil at jeg ikke bare kan lade det ligge. 

altså.. jeg har haft en svigermor der mente jeg besat af dæmoner... så kender det godt.. men det er så svært at ændre på folks ideer... bedre prøve at bruge krafterne på at forsøge have medlidenhed over dem

Familie skriver:

Hej 

Syntes du skal spørge hende om hvad der gør at social-og sundhedsuddannelsen ikke er nogen uddannelse for hende. Hvis hendes argument bare er at det er en kort uddannelse, så kunne du fortælle hende hvor stor en forskel denne uddannelse gør for de ældre.

Det handler ikke om hvor lang en uddannelse er, men hvad den betyder for den som har taget den og de mennesker det derudover omfatte.

Jeg er selv social- og sundhedsassistent og ved at det jeg gør har en stor betydning for de mennesker jeg arbejder omkring. Jeg ville kunne skrive en hel roman omkring hvilke områder vores fag har betydning for de ældre. Jeg kunne forestille mig at hans bedstemor godt kunne bruge flere eksempler herpå, for at forstå at man har valgt med hjertet og ikke fordi man er doven eller på anden måde har valgt "Den lette løsning".

Til sidst kunne du fortælle hende at du gerne vil frabede dig hendes kommentar omkring din uddannelse, hvis hun ikke har noget positivt at sige.

Held og lykke med at komme igennem til den stædig dame 

Tak! 

Gode argumenter kunne være en god start, men det er som om hun vitterligt ikke forstår det. Men det er værd at forsøge i hvert tilfælde, fordi gu' gør vi en stor forskel. Der er altid brænde kar indenfor alle fag, men mange vælger faktisk sosu, fordi de godt kan lide at arbejde med mennesker og her især de ældre. Men hun er svær at nå indtil, da hun har bestemt sig for at det bare ikke er godt nok. Men som en anden skriver, så er hun fra en anden generation, og det er svært at lære en gammel hund nye kunstner. Men et forsøg skal det have

BinaMor skriver:

altså.. jeg har haft en svigermor der mente jeg besat af dæmoner... så kender det godt.. men det er så svært at ændre på folks ideer... bedre prøve at bruge krafterne på at forsøge have medlidenhed over dem

What Haha. 

Jeg prøver at bære så godt over med hende som jeg overhovedet kan, og kan godt se det er hende som har et problem og ikke mig. Men pyhh det er trættende i længden. 

jeps.. som det skrevet står.. først var det komisk men senere.. ja at hun så mig som et besat menneske (og jeg er altså ikke nogen rå person, hvilket jeg forstiller mig eventuelle besatte personer ville være høhøhhh) at hun så dæmoner i mig jeg er super følsom og rar.. og det var hårdt at gøre så meget som for andre (ligesom dig..) og så blive set ned på...

er selv tidl sosuhjælper.

Når nu damen er 83 så tror jeg ærligt jeg ville lade det gå ind af det ene øre og ud af de andet. Hun er fra en tid hvor hjemmehjælperen ikke havde en uddannelse, og hvor det absolut ikke var "fint".

At hun så rammer ned i en samfundsdebat som er super vigtig, hvor vi er så forfærdelig akademiske snopper og til hver en tid vil sige det er spild hvis en boglig stærk elev vælger en håndværker uddannelse eller fx sosu er en anden historie. Men der tror jeg at jeg ville vælge mine kampe med omhu og sige er den her vigtit, er det vigtigt lige hun bliver "omvendt" eller skulle jeg hellere bruge krudtet på den generelle mening og er det så vigtigt så man måske truer familiefreden - for en på 83 har mange år med i bagagen som danner deres meninger og det kan være svært at ændre.

Skulle jeg endelig sige noget ville det være alla: ja jeg kender din holdning, men skal vi ikke lade den ligge så mine børn ikke skal høre der bliver talt ned om mig og mine valg? Men ellers ville jeg nok bare få sporet samtalen hen på noget andet og så rase lidt der hjemme og være den "store" med overbærenhed.

Anonym skriver:

Ja min dejlige mands bedstemor går jeg og er lidt små sur på pt.

Det handler om at hun ustandseligt kommentere på mit valg af job og uddannelse. Jeg er uddannet indenfor omsorgsfaget nærmere betegnet på sosu. Har nu arbejdet i faget de sidste 3 år, og jeg elsker det. Ville egentlig have uddannet mig til pædagog, men da det ikke var mig skiftede jeg kurs, og valgte at arbejde med ældre mennesker i stedet, og det er bare meget mere mig.
Men det er åbenbart ikke særlig fint i visse kredse, og min mands bedstemor skal altid stikke til mig, og fortælle mig at hun mener jeg bør læse på universitet, og at det er dumt at være så lavuddannet! Ja det er det ord hun bruger! Det er ikke verdens længste uddannelse nej, og jeg kunne sagtens søge ind på uni, but why? Jeg brænder jo for det jeg laver nu, og har aldrig haft et job, jeg elsker mere end det her.
Hun er en meget "fin dame", men har altså ingen uddannelse selv overhovedet. Så kan ikke rigtigt forstå hun har så travlt med mig. Det er ærgerligt at man føler, at man skal forvare sig selv og sit arbejde hele tiden, og kan mærke jeg bliver trist hver gang vi har været sammen. Samtidig er hun en dejlig oldemor for vores datter, og vil ikke skabe en kæmpe konflikt. Men kunne godt bruge nogle ideer til hvad jeg så eventuelt kunne sige, hvis hun fortsætter uden at optrappe en stor konflikt. Bare lukke munden på hende, så hun forstår at jeg ikke finder mig i det. Vi skal være sammen i morgen til en julefrokost, men har slet ikke lyst til at komme lige nu, da jeg ved hun selvfølgelig lige skal tage emnet op. Det plejer hun i hvert tilfælde. Suk.

Tak fordi i læse med, hvis i nåede så langt.

Jeg ville simpelthen sige at det er mit valg og jeg er rigtig glad for det her job, og jeg ville være glad hvis du ville acceptere mit valg.

BinaMor skriver:

jeps.. som det skrevet står.. først var det komisk men senere.. ja at hun så mig som et besat menneske (og jeg er altså ikke nogen rå person, hvilket jeg forstiller mig eventuelle besatte personer ville være høhøhhh) at hun så dæmoner i mig jeg er super følsom og rar.. og det var hårdt at gøre så meget som for andre (ligesom dig..) og så blive set ned på...

 

er selv tidl sosuhjælper.

 

 

Det er da også en voldsom udmelding, at mene du er besat ligefrem. Det er lige over grænsen, men ja også lidt komisk

Men nej er ikke fedt at blive set ned på overhovedet. 

lineog4 skriver:

Når nu damen er 83 så tror jeg ærligt jeg ville lade det gå ind af det ene øre og ud af de andet. Hun er fra en tid hvor hjemmehjælperen ikke havde en uddannelse, og hvor det absolut ikke var "fint".

At hun så rammer ned i en samfundsdebat som er super vigtig, hvor vi er så forfærdelig akademiske snopper og til hver en tid vil sige det er spild hvis en boglig stærk elev vælger en håndværker uddannelse eller fx sosu er en anden historie. Men der tror jeg at jeg ville vælge mine kampe med omhu og sige er den her vigtit, er det vigtigt lige hun bliver "omvendt" eller skulle jeg hellere bruge krudtet på den generelle mening og er det så vigtigt så man måske truer familiefreden - for en på 83 har mange år med i bagagen som danner deres meninger og det kan være svært at ændre.

Skulle jeg endelig sige noget ville det være alla: ja jeg kender din holdning, men skal vi ikke lade den ligge så mine børn ikke skal høre der bliver talt ned om mig og mine valg? Men ellers ville jeg nok bare få sporet samtalen hen på noget andet og så rase lidt der hjemme og være den "store" med overbærenhed.

Vil egentlig heller ikke omvende hende, blot have hun stopper sin lille hetz, som jeg lidt føler det er. Til alle familiesammenkomster, er det ikke fedt at det er mig, det skal tales om rundt om bordet, fordi hun mener jeg skal drive det længere. Mener jo selv jeg netop bruger mine kompetencer, ved at arbejde med ældre mennesker, når nu jeg har så meget omsorg at give af. Det kunne nu godt være jeg skulle sige, at jeg ikke ønsker at snakke om det så min datter skal høre på det. 

Nørreslet skriver:

Jeg ville simpelthen sige at det er mit valg og jeg er rigtig glad for det her job, og jeg ville være glad hvis du ville acceptere mit valg.

Tror også det er sådan lidt kontant det skal siges, uden at det skal være et angreb. Men bare sådan så den bliver lukket en gang for alle. 

Anonym skriver:

Tror også det er sådan lidt kontant det skal siges, uden at det skal være et angreb. Men bare sådan så den bliver lukket en gang for alle. 

ja tror jeg os det skal, men tænker hvis man beder hende acceptere det så kan det være hun vil forstå det har såret dig lidt.