Når computeren ødelægger forholdet.

Mor i Aarhus skriver:

Den rådgivning ts allerede har fået, er den der er at få. Hvis den spilafhængige ikke vil hjælpes, kan de ikke gå længere ind i sagen. 

Øv - ved med andre misbrug er der en pårørende vejledning.

Anonym skriver:

I otte år har min først kæreste og siden mand, børnenes far været afhængig af spil. Både penge spil og wow (World of warcraft). Det har altid voldt mig store kvaler. Især når han spillede vores sidste penge op, pjækker fra sit arbejde for at nå op i level i wow, når han meldte fra på tid med mig og børnene fordi spil er vigtigere. Jeg har været ved at gå mange gange. Mit liv er ikke som jeg vil have, jeg er ikke lykkelig. Jeg føler at jeg har en uvorn teenage søn, ikke en mand på 30 der elsker mig. Men hver gang får jeg smidt i hovedet hvor egoistisk jeg er, at man end ikke kan tillade sig at have en hobby, at jeg jo selv valgte en gamer, at børnene vil se ham endnu endnu mindre hvis jeg flytter, og at man altså ikke går fra sin mand pga en bagatel som spil jo er i manges øjne. I denne uge spillede han 137 timer- talt fra søndag til søndag. Det er tid hvor han ikke er tilstede, for man kan ikke snakke med ham, eller føle at han er der, for han er i en anden verden. Og beder man ham stoppe får man et vrissent OM LIDT! Der så aldrig kommer. Vi har netop sat timer på så han kan holde øje med om han spiller for meget. Problemet er, at han ikke synes hver dag og hele tiden ER for meget. Vi er så forskellige og det vidste jeg godt da vi mødtes, men han lovede det ville ændre sig når vi blev voksne og fik børn. Jeg er ulykkelig sammen med ham, og føler mig egoistisk hvis jeg går. Og han vil ikke ændre sig, han vil gerne love at han gør det men han gør det ikke for han synes ikke der er et problem. skulle bare ud med det. 

Jeg har været der!! Dog med en jeg heldigvis ikke fik børn med. Det er bare så død frustrerende. Det eneste der hjalp her, var at smide ham ud og jeg så mig ikke tilbage (kun efter de ting af mine han stjal da han hentede sine ting, men det er så en anden sag, da han desuden var en egoistisk psykopat).

Umiddelbart tror jeg du har prøvet alt andet end at gå fra ham. Så selv om det ikke er ønskesituationen, så er det nok det bedste råd. Red dig selv og børnene! I har fortjent bedre end at stirre ind i nakken på sådan en klaphat der ikke ved hvor heldig han er.

Én ting er afhængighed, en anden ting er at nægte at forsøge at gøre noget ved det. Hvis du har fortalt ham direkte at han svigter dig og børnene og han så er ligeglad.. så kan jeg ikke forestille mig du har meget tilovers for ham?

lineog4 skriver:

Øv - ved med andre misbrug er der en pårørende vejledning.

Er det ikke i forhold til at få "taget hul på bylden" og forbindelse med behandling? Fx gruppeterapi og samtaler som pårørende, men vel aldrig uden misbrugeren er i behandling? 

Du skal finde ud af om dit liv er værd med sådan et forhold.. 

Måske får han en øjenåbner hvis du vælger at forlade ham.. 

Knus til dig.. 

Hvis han ikke selv vil have hjælp, kan han ikke hjælpes desværre.. det er  barsk, men sådan er det  med alt misbrug.. 

Jeg synes du gør rivrig klogt i at fjerne dog og jeres børn.. det er aldrig sendt at vokse op i et hjem med misbrug.. 

Hvad ville du sige til din veninde hvis det var hende der kom og fortalte dig at hendes mand spiller så meget?

håber du finder ud af det..

Anonym skriver:

I otte år har min først kæreste og siden mand, børnenes far været afhængig af spil. Både penge spil og wow (World of warcraft). Det har altid voldt mig store kvaler. Især når han spillede vores sidste penge op, pjækker fra sit arbejde for at nå op i level i wow, når han meldte fra på tid med mig og børnene fordi spil er vigtigere. Jeg har været ved at gå mange gange. Mit liv er ikke som jeg vil have, jeg er ikke lykkelig. Jeg føler at jeg har en uvorn teenage søn, ikke en mand på 30 der elsker mig. Men hver gang får jeg smidt i hovedet hvor egoistisk jeg er, at man end ikke kan tillade sig at have en hobby, at jeg jo selv valgte en gamer, at børnene vil se ham endnu endnu mindre hvis jeg flytter, og at man altså ikke går fra sin mand pga en bagatel som spil jo er i manges øjne. I denne uge spillede han 137 timer- talt fra søndag til søndag. Det er tid hvor han ikke er tilstede, for man kan ikke snakke med ham, eller føle at han er der, for han er i en anden verden. Og beder man ham stoppe får man et vrissent OM LIDT! Der så aldrig kommer. Vi har netop sat timer på så han kan holde øje med om han spiller for meget. Problemet er, at han ikke synes hver dag og hele tiden ER for meget. Vi er så forskellige og det vidste jeg godt da vi mødtes, men han lovede det ville ændre sig når vi blev voksne og fik børn. Jeg er ulykkelig sammen med ham, og føler mig egoistisk hvis jeg går. Og han vil ikke ændre sig, han vil gerne love at han gør det men han gør det ikke for han synes ikke der er et problem. skulle bare ud med det. 

Det er jo ikke bare en hobby, det er langt i overkanten og hvor får han presset arbejde og søvn ind oveni og så tid med jer. 

Jeg ville sige at det han har er et alvorligt spilleproblem og noget han burde gå i behandling for. Han kan tydeligvis ikke styre det 

Mit sidste forhold sluttede fordi min x selv spillede computer og det var HANS LIV....

den dag jeg slog op gik han virkelig i panik fordi han forstod ikke hvorfor jeg slog op selv om vi virkelig har haft mange samtaler omkring det omkring os. og ja alt. vi var dog kun sammen i 4år...

jeg kunne bare ikke leve med en der leve foran computeren og sked på resten af verden.

hvis du vil kæmpe for forhold vil jeg søge hjælp fordi han har et problem... om han vil ind se det eller ej.

så er sidste udvej ikke at true med man skrider NEJ MAN SKRIDER MED DET SAMME. det er koldt og kontant men folk der har et problem skal have en øjenåbner da de ikke selv kan se det...

Han er egoistisk og har et problem, et KÆMPE problem - han spiller jo hele sit liv væk. Det ef ikke en hobby.... Stakkels jeres børn Hvad skal det til for at du går? Måske vil det være bedre, at han kun har børnene på samvær, så er han vel tvunget til at være sammen med dem?! 

Han kan ikke selv se det fordi det er ham der spiller. 

Jeg har selv en kæreste er spillede mere computer end tid med mig Jeg gik til med den hårde kerne og snakkede med ham om det en dag, da han sagde at han ikke ville skære ned og sagde at det var mig der var egoistisk begyndte jeg at pakke mine ting. Til at starte med bemærkede han det slet ikke, men pludselig slog han øjnene op for det hele. Han gik fra at spille mindst 8 timer hver dag til at spille 4 timer og det er i weekenden. Så jeg pakkede ud igen og han har nu overholdt det i 7 mdr. 

Vi har ingen børn, men er begyndt at prøve at få en lille spire. Men uanset hvad er tiden med sin partner vigtig. 

Mor i Aarhus skriver:

Er det ikke i forhold til at få "taget hul på bylden" og forbindelse med behandling? Fx gruppeterapi og samtaler som pårørende, men vel aldrig uden misbrugeren er i behandling? 

 

Jo man kan få rådgivning som pårørende uden misbruger er i behandling.  Man kan også få rådgivning som kollega fx. Her tænker jeg alkohol  - har jeg i hvert fald fået.