Faderen er skør i hovedet!

Nørreslet skriver:

Jeg kan godt følge dig i det du siger, men jeg tror ikk du ville kunne holde dit barn helt væk fra faren hvis han ønsker en tilværelse med jeres fælles barn. Dit barn vil ikk have en dårlig tilværelse fordi h*n har en dårlig far, din kærlighed og din opdragelse kan rette det hele, jeg prøver bestemt ikk at sige hvad du skal gøre jeg ville bare aldrig kunne leve med mig selv hvis jeg fik en abort lige meget hvor elendig en far barnet måtte have. 

 

Og jeg ville have meget svært ved at sætte et barn i verden der skal være ked af sin egen far. 

Det handler ikke om ens principper. 

Nørreslet skriver:

Jeg kan godt følge dig i det du siger, men jeg tror ikk du ville kunne holde dit barn helt væk fra faren hvis han ønsker en tilværelse med jeres fælles barn. Dit barn vil ikk have en dårlig tilværelse fordi h*n har en dårlig far, din kærlighed og din opdragelse kan rette det hele, jeg prøver bestemt ikk at sige hvad du skal gøre jeg ville bare aldrig kunne leve med mig selv hvis jeg fik en abort lige meget hvor elendig en far barnet måtte have. 

 

Omsorgssvigt fra den ene forælder kan ødelægge barnet resten af livet, der skal ikke så meget til, før de grundlæggende byggesten ligger på vakkelvornt fundament, det kan omsorg fra den anden forælder ikke rette op på, det er ikke plus og minus, der udligner hinanden.

- og i denne sammenhæng skal man helt undlade ordet "jeg", når man er eller overvejer at blive forælder, skal man lære at tilsidesætte sine ønsker og altid handle til barnets bedste, ens egen situation er ikke længere i centrum, og lige netop i dette tilfælde vil en abort være det bedste, Og så handler det ikke længere om, hvorvidt man kan leve med beslutningen eller ej, i dette tilfælde er der for mig at se ikke noget godt alternativ.

Jeg er selv barn af en "tosse" og det har virkelig kunnet mærkes i min barndom, men også stadig den dag idag. Jeg var altid utryg som børn og tissede og lavede i bukserne til jeg var en 7-8 år gammel af ren skræk!! Jeg havde mange sociale problemer som barn. Det har jeg stadig den dag idag og problemer med angst. På trods af at jeg altid har boet hos min mor!  Men nogen gange opsøgte han os og gjorde mange voldsomme og ubehagelige ting som jeg alt sammen så på! Selvom om nogen af tingene er helt tilbage fra jeg var 3 år, så husker jeg dem stadig tydeligt !! Mit råd er helt sikkert at tænke over om du mon nogensinde "får ro" Han kan jo også tage hen i den daginstitution dit barn er og lave ravage !  Jeg synes som udgangspunkt ikke at det er det bedste grundlag at få et barn på og synes det er vigtigt at du virkelig tænker dig om, om du virkelig har lyst til at byde dit barn en barndom lignende den jeg fortæller om !!  Jeg kan ydermere fortælle dig at min mor og jeg den dag i dag ikke har et ret godt forhold og har aldrig været specielt tætte, da jeg aldrig rigtig følte mig tryg ved hende, da hun jo (Som jeg så det) ikke beskyttede mig fra alle de onde ting i verden ! Håber du kan forstå hvad jeg mener ! Ellers så spørg endelig!! 

Rockertand skriver:

Omsorgssvigt fra den ene forælder kan ødelægge barnet resten af livet, der skal ikke så meget til, før de grundlæggende byggesten ligger på vakkelvornt fundament, det kan omsorg fra den anden forælder ikke rette op på, det er ikke plus og minus, der udligner hinanden.

- og i denne sammenhæng skal man helt undlade ordet "jeg", når man er eller overvejer at blive forælder, skal man lære at tilsidesætte sine ønsker og altid handle til barnets bedste, ens egen situation er ikke længere i centrum, og lige netop i dette tilfælde vil en abort være det bedste, Og så handler det ikke længere om, hvorvidt man kan leve med beslutningen eller ej, i dette tilfælde er der for mig at se ikke noget godt alternativ.

Så fint skrevet - og så sandt. 

Anonym skriver:

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Hej du..

hvordan går det med dig?

Hej alle sammen :-) 

tak for jeres svar i debatten. Jeg valgte at beholde barnet og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var det absolut eneste rigtige for mig at gøre :-) jeg glæder mig utroligt meget til min lille spire kommer til verden.

faderen og jeg fandt en løsning på det, som går sig på overvåget samvær et par timer i måneden. Han er allerede nu begyndt at miste interessen.

jeg dater nu en rigtig sød og god fyr, som vil være en rigtig god fader figur for barnet, så det kommer ikke til at mangle hvis den biologiske dropper helt ud. 

14+2 og virkelig, ovenud lykkelig :-) 

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Hov gammel tråd