Faderen er skør i hovedet!

hvis jeg var dig ville jeg tænke over to muligheder: hvis du får barnet kan du desværre ikke undgå ham de næste 18 år, plus utallige møder i statsforvaltningen.

den anden er at du beslutter at få en abort, så har du intet med ham at gøre, og kan måske undgå ham.

Men det er jo helt og holdent din beslutning.. 

Anonym skriver:

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Jeg ville ikke kunne dele et barn med en mand som ham.
Han kan gøre alt for at virke som den Sødeste far til omverdenen og få dig til at virke som den der ikke vil få det til at køre, ikke lade ham se barnet, og så kan han dreje 180grader når I er alene eller når han er alene med barnet.

Du er bange for ham, ja det kan være anderledes når det er hans eget barn, men hvad hvis det ikke er. Barnet græder og han flipper helt ud, hvem er der til at beskytte barnet mod farens vrede.

Jeg ville slet ikke turde det, ikke hvis jeg selv frygtede for mit eget liv. Det ville jeg slet ikke byde et barn, som forældre skal man beskytte sine børn, ikke bevidst udsætte dem for fare.

Ja, det er ikke rart at skulle have en abort, men heller det end at der sker noget værre.
Og så heller finde en sød mand, der vil være en super far til barnet.

Jeg er modstander af abort, men i det her tilfælde er det for mig at se det eneste rigtige! I mit univers har et barn krav på både mor og far og det lyder som en umulig opgave. Hvis han er så psykopatisk som du beskriver så ville jeg slet ikke tvivle... Sådanne mennesker skal ikke være forældre! 

Håber du finder den rigtige løsning.

got2b skriver:

Nu jeg selv gravid i uge 20, hvor graviditeten var halvt og halvt planlagt. Men havde min kæreste været sådan der, havde jeg valgt en abort, speciel når du selv siger at du ik kan ha han har noget med dut barn at gøre. Jeg ville vælge en abort, jeg er selv imod det, ingen tvivl der. Men hvis det stod sådan der til, vil jeg ik byde et barn det. Jeg har selv haft tanken " er det her nu os det rigtige? " bestilte faktisk os en tid, men dagen inden, ku jeg bare ik, noget indeni mkg sagde " Nu holder du fanden! " og er kun glad for jeg beholdet det. Godt nok har vi kun været sammen i præcis syv måneder idag. Men lykkelig det er vi! Så lyt til dit hjerte, og ikke alle andre. 

Jeg havde hodtnok ogsp vslgt en abort. Men det kan vi jo sagtens sige. 

Men når du føler at du frygter for dit liv, så synes jeg VIRKELIG at du skal overveje om du vil sætte et barn til verden når du ved hvordan barnets far er. Når man hører om alle de forfærdelige ting der sker for kvinder der bliver stalket af psykisk syge og paranoide mænd, så tør jeg slet ikke tænke på hvad der kan ske for et barn som har en far der er sådan. 

Jeg synes virkelig du bør overveje hvordan det barns liv vil komme til at se ud hvis du vælger at få det. 

Puha ( Jeg synes at du skal mærke efter. For du skal også have et liv efter aborten, hvis du vælger den. Det lyder til at du har lyst til at beholde barnet. Tænk det hele igennem, og mærk efter. Du har stadig 5 -6 uger til at beslutte dig. Held og lykke

Jeg har selv en datter med en psykopat. Glæder mig bestemt ikke til den dag hvor jeg skal fortælle hende at hun har en anden far end ham hun kalder far især fordi hendes biofar er så syg i hovedet. Så længe du ammer fuld tid vil han ikk ku få barnet alene. Du kan vælge at ta kampen op i statsforvaltningen men så skal du begynde allerede nu at samle beviser imod ham. Gem SMS optag samtaler osv. Min datters biofar blev erklæret uegnet som far efter halvandet års kamp i statsforvaltningen. Jeg flygtede fra ham og boede på Krisecenter med min datter da hun var omkring 1 år, jeg fik advokat på og tog kampen op da jeg ved at han vil ødelægge hende ligesom alle andre mennesker han kommer i nærheden af. De valgte i statsforvaltningen at der skulle laves en børnesagkyndig undersøgelse og heldigvis kunne den børnesagkyndige gennemskue hans manipulation og så hans sande jeg og hun skrev at det ville være skadeligt for min datter at ha samvær med ham men det tog halvandet år før jeg fik den melding og det var en psykisk hård kamp for mig, min datter er nu snart 3, det første år af hendes liv hvor jeg var sammen med ham sad han i fængsel så hun kendte ham ikk rigtig, men ku mærke på hende at hun blev utryg ved mænd de efterfølgende dage når vi havde besøgt ham, heldigvis fandt jeg en sød mand ret hurtigt efter mit ophold på krisecenter og han ville gerne være hendes far. 

Min søn er næsten 5 år og jeg har stadig kampe med faren i  Statsforvaltningen. Har haft mange beviser på de ting som vores konflikter går på, og har aldrig haft held med at få samværet ophørt.Der er stadig samvær hver anden weekend. 

Det går heldigvis også godt i perioder, men det kan lige så hurtigt gå den anden vej igen. 

Det vil være utrolig hårdt for dig, at "dele" et barn med en mand som din kæreste/eks-kæreste. Du vil bange for at overlade dit barn i hans varetægt, du vil frygte hans indflydelse på dit barn osv.. Har alDrig prøvet en abort og håber aldrig at det bliver nødvendigt, men i dit tilfælde ville jeg kraftig overveje det.. 

Kæmpe kram til dig, som bare står i en virkelig skidt situation..

Årh det er så hårdt at se en tråd hvor ts 's scanning ikke viste noget levende foster  også den her tråd hvor ts bliver opfordret til at få en abort. Det er virkelig uretfærdigt nogen gange  

Jeg vil aldrig opfordre dig til en abort. Det må være svært nok i forvejen at stå i din situation. Men som de andre skriver så bliver det en sej kamp du skal igennem (HVIS din graviditet klarer de første 12 uger og HVIS dit barns far stadig vil være en del af barnets liv selv om 9 måneder). Det kommer til at være rigtig hårdt. Men det er kun dig som ved hvad du kan klare og hvordan han er som person. Jeg håber virkelig du klare den sværer situation du står i og har nogle veninder/venner/familie at snakke med også. nogen som kan hjælpe og støtte dig. Rigtig meget held og lykke til jer alle 3 <3

emiliedamm skriver:

Årh det er så hårdt at se en tråd hvor ts 's scanning ikke viste noget levende foster  også den her tråd hvor ts bliver opfordret til at få en abort. Det er virkelig uretfærdigt nogen gange  

Jeg vil aldrig opfordre dig til en abort. Det må være svært nok i forvejen at stå i din situation. Men som de andre skriver så bliver det en sej kamp du skal igennem (HVIS din graviditet klarer de første 12 uger og HVIS dit barns far stadig vil være en del af barnets liv selv om 9 måneder). Det kommer til at være rigtig hårdt. Men det er kun dig som ved hvad du kan klare og hvordan han er som person. Jeg håber virkelig du klare den sværer situation du står i og har nogle veninder/venner/familie at snakke med også. nogen som kan hjælpe og støtte dig. Rigtig meget held og lykke til jer alle 3 <3

Jamen sådan kan man bare ikke stille det op. At hun vælger barnet til, ændrer jo ikke på situationen for de barnløse. Og man kan ikke basere beslutningerne i sit liv på, at der er nogen, der har det endnu værre. Så kunne man jo ikke gøre noget. Så burde de barnløse da være dybt taknemmelige og ikke være kede af barnløsheden, i det mindste kan de få hjælp osv. (Dette er ikke min holdning, men det er jo den tankegang man må følge ud fra det du skriver).

Jeg er ikke all for abort 'bare fordi' og uden omtanke. Men her er tale om en situation, hvor man sætter et barn i verden, der skal leve i frygt, måske endda i reel fare for en far, som altid vil være i livet, som barnet og moderen aldrig vil kunne slippe 100% for så længe han lever. Jeg synes det er rigtig svært at argumentere for at sætte et barn til verden, når denne verden er fyldt med utryghed og reel risiko for fare. Man skal ikke få børn for enhver pris, og i hvert fald  ikke fordi der er nogen, der ikke kan få børn! Nogen gange i livet er man nødt til at træffe nogle valg, som er svære og smertefulde, men når det handler om børn, er det ultimativt deres bedste, man skal have i tankerne. Og jeg synes det er svært at argumentere for, at det er i barnets bedste interesse at blive sat til verden i sådan en situation.

Til TS: Jeg forstår godt, at det er enormt svært, og at det vil gøre dig knust at træffe det valg. Men tænk på den fremtid du og barnet vil få. Vil du ikke hellere vente til du har fundet en mand, der giver dig en tryg base, som du kan få barn med? 

Janne T. skriver:

Jamen sådan kan man bare ikke stille det op. At hun vælger barnet til, ændrer jo ikke på situationen for de barnløse. Og man kan ikke basere beslutningerne i sit liv på, at der er nogen, der har det endnu værre. Så kunne man jo ikke gøre noget. Så burde de barnløse da være dybt taknemmelige og ikke være kede af barnløsheden, i det mindste kan de få hjælp osv. (Dette er ikke min holdning, men det er jo den tankegang man må følge ud fra det du skriver).

Jeg er ikke all for abort 'bare fordi' og uden omtanke. Men her er tale om en situation, hvor man sætter et barn i verden, der skal leve i frygt, måske endda i reel fare for en far, som altid vil være i livet, som barnet og moderen aldrig vil kunne slippe 100% for så længe han lever. Jeg synes det er rigtig svært at argumentere for at sætte et barn til verden, når denne verden er fyldt med utryghed og reel risiko for fare. Man skal ikke få børn for enhver pris, og i hvert fald  ikke fordi der er nogen, der ikke kan få børn! Nogen gange i livet er man nødt til at træffe nogle valg, som er svære og smertefulde, men når det handler om børn, er det ultimativt deres bedste, man skal have i tankerne. Og jeg synes det er svært at argumentere for, at det er i barnets bedste interesse at blive sat til verden i sådan en situation.

Til TS: Jeg forstår godt, at det er enormt svært, og at det vil gøre dig knust at træffe det valg. Men tænk på den fremtid du og barnet vil få. Vil du ikke hellere vente til du har fundet en mand, der giver dig en tryg base, som du kan få barn med? 

Helt enig.