Faderen er skør i hovedet!

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Anonym skriver:

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Nu jeg selv gravid i uge 20, hvor graviditeten var halvt og halvt planlagt. Men havde min kæreste været sådan der, havde jeg valgt en abort, speciel når du selv siger at du ik kan ha han har noget med dut barn at gøre. Jeg ville vælge en abort, jeg er selv imod det, ingen tvivl der. Men hvis det stod sådan der til, vil jeg ik byde et barn det. Jeg har selv haft tanken " er det her nu os det rigtige? " bestilte faktisk os en tid, men dagen inden, ku jeg bare ik, noget indeni mkg sagde " Nu holder du fanden! " og er kun glad for jeg beholdet det. Godt nok har vi kun været sammen i præcis syv måneder idag. Men lykkelig det er vi! Så lyt til dit hjerte, og ikke alle andre. 

Jeg er også imod abort, men vil så sige at når du decideret er bange for din sikkerhed og måske liv så tænker jeg at det måske er det bedste at gøre... Faderen har rettigheder til at se barnet! Hvis faderen er til fare for barnet kan der nok gøres at han ikk ser barnet... Men det kan godt blive en kamp, og ærligt så synes jeg at det er synd for barnet at han skal vokse op med en far (selvom han måske ikk ser ham) der måske er til fare for hans mor og evt ham selv... Foruden det kan du måske ende med at faderen bliver ved med at kæmpe imod dig og det vil jo påvirke barnet rigtig meget.... 

Helt kort - Jeg ville ikke byde mit barn en far jeg selv frygtede..

Der skal usædvanlig meget til før han ikke får lov at se barnet....

Os mere end man regner med... Vi kæmper pt vores livs kamp for vores bror ikke skal tvinges hjem til hans voldelig far mere... Pt uden held selvom han er anbragt og far er både misbruger og div psykologiske test der påpeger han er mere eller mindre der psykopat....

Barnets tarv kommer ikke først, det er far og mors der gør det.....vil man erfare når man står i det.. For står man illegale i det tror man ganske enkelt det er løgn... 

Tænk dig godt om, om ikke andet på.barnets vegne og fremtid....

Anonym skriver:

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Nu kommer det her til at lyde kold og kynisk, men jeg ville ikke byde mit barn en far jeg mente er farlig. Så kan det godt være du er imod abort - men det handler ikke om dig og dine principper. 

Jeg håber du finder ud af det. Og jeg forstår godt du er bange, for han lyder da psykisk ustabil. Ja faktisk lyder han som min ekskæreste - og han var farlig.  

Anonym skriver:

Jeg fandt for 2 uger siden ud af, at jeg er gravid. Er nu 6+3 og faderen havde fået at vide han skulle være far og han glædede sig egentlig. 
vi var gået fra hinanden idet, at han havde været ude og udspionere mig på min adresse og hele tiden havde paranoia og troede jeg var sammen med andre mv, disse mistanker var selvfølgelig helt ubegrundede. 
Jeg havde fortsat kontakt til ham efter jeg var blevet gravid og vi snakkede fint sammen. Idag var han så og besøge mig, hvor helvede brød løs. Han svinede mig til på det groveste og truede mig. Jeg blev decideret bange for ham. 
Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville turde overlade mit barn til ham alene, men nu kan jeg jo pludselig se, at jeg ikke engang ville kunne være til stede selv, da jeg jo aldrig vil få fred fra en type som ham. 
problemet er jo bare at han som far har så mange rettigheder at det gør helt ondt! Barnet ville virkelig ikke have godt af at vokse op med ham og jeg ville virkelig ikke turde have ham i mit liv. For at være ærlig er jeg begyndt at frygte for mit liv eller i det mindste min sikkerhed, når han er i nærheden. 
Selvfølgelig skifter han hurtigt til at være 'den søde kærlige fyr igen' men jeg ved jo det kun er på lånt tid. sådan er det med hans type. 
Han er tidligere misbruger og han går på sådan en klinik og får medicin for ikke at falde tilbage... 
Det var aldrig planen jeg skulle blive gravid med ham. Jeg gik fra ham så snart jeg så hans sande natur og lærte om hans fortid. 
Jeg står nu i det dilemma der hedder; Hvad er hans rettigheder helt præcist? er der nogen måde, hvorpå jeg ville kunne minimere barnets kontakt til ham, så meget at det ville være 'sikkert' for barnet og jeg? 
Eller er eneste udvej det jeg ikke engang vil bringe på bane; at få fjernet barnet?  
Jeg ville blive dybt ulykkelig hvis abort var eneste udvej, det er imod alt hvad jeg står for. Men barnet vil virkelig ikke være tjent med ham som far.. 
Jeg håber inderligt på nogle hurtige svar... 
mvh.

Jeg er stedmor i et 14 år langt forløb, som har været smertefrit set udefra, men jeg kan love dig, at der har været mange kampe, som har krævet mange tårer, mange tanker og desperation, bekymringer og usagte ord.......og det er i et NEMT skilsmisseforhold.

Sødeste du - få den abort, det bliver ET langt smertehelvede for både dig og dit barn, du bliver bundet til manden for evigt, og der vil være mange tilfælde, hvor du kommer til at frygte for dit barns sikkerhed og velvære, som er så meget værre end din egen situation nu.

Ja, du vil begræde aborten, men dit barn skal lide resten af livet.

Få en abort. Hans rettigheder som far, og hans evne til at manipulere og være den søde fyr over for div folk, vil ikke bare ødelægge dit liv, det vil ødelægge barnets liv. Det er ikke fair for et barn, at tvinge barnet til at have en psykopat far. 

Få en abort. Byd ikke dit barn og dig selv sådan en far. Får du barnet skal du leve dit liv i evig frygt - er det et liv der er værd at leve? 

Den her falder ikke i god jord, men jeg skriver det alligevel, få en abort kære. For din egen og for barnets skyld. Har selv fået en abort en gang, hvor faren var rigtigt rundt på gulvet af jalousi over ting, der ikke eksisterede. Og ja det gjorde ondt langt ind i sjælen, og det tog tid at komme over. Men er stadig lykkelig over ikke at dele et barn med den mand. 

Du er kun 6 uger henne, det er ikke meget. Nu ved jeg ikke, hvor gammel du ellers er, men vil da mene at du sagtens kan nå at få de børn, du skal have med en sød og fornuftig fyr (kæreste eller ej).

Hvis ikke ville jeg nærmest hellere undvære. Ærlig talt. Tror du fotryder at sætte et barn i verden med ham. Ikke barnet, men det bliver et mareridt at dele med ham, og tror det er meget svært at få ham frakendt samvær.