Jesus! gået fra min kæreste 10 uger gravid!!!!

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres svare 

 

jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, det er dagen der på, vores kæmpe skænderi 

Min kæreste er lige, som en gryde der koger på fuld blus. - han kommer ikke af med sit stress løbende, men det hele kommer på engang, og det han sagde i går til sin gravide kæreste er utilgivelig i mine øjne, han sagde alt det, som han ved sårer mig mest! 

Jeg har gået til terapi i over to år bare engang om måneden for, at få min selvtillid op. I går tog han det op, og sagde jeg vilde ønske, at jeg kunne ha en NORMAL kæreste så kunne finde ud af sit liv selv (ironi er den at han har seriøst brug for terapi til at håndtere hans stress, som han gøre helt forkert)

 

Så når jeg siger til ham han er gået for langt, at det er en form for psykisk terror griner han i mine øjne og siger altid skal du overregere, Jeg brokker mig bare 

jeg sagde til ham det er ikke en chance i helvede vi bliver sammen, uden vi to går til terapi. - Så sagde han nej, men så sagde jeg, så er det slut. Fordi vi kan tydelig ikke snakke sammen, så sagde han, at OKAY du vinder, så tager vi afsted men det er bare spil af penge! 

 

min kæreste har aldrig været særlig omsorgfuld, men jeg har set ham med børn der er han gode. jeg har valgt at få et barn med ham fordi jeg mener vi kunne godt sammen, men lige nu med mine hormonbriller på tænker jeg NEJ: 

 

abort er ikke en mulighed, jeg kunne ikke leve med mig selv om jeg gjorde det. Men måske sker der noget nu, fordi jeg var monster stresset i går, og har intet sovet i nat, og min livmor kramper på en meget mærkeligt måde nu.  og jeg har stærke smerter

Hej med dig.

Jeg tror ikke du mister fordi du har ondt nu, det kan sagtens komme fordi du er stresset og ked af det mv. Tag det med ro så godt du kan både fysisk og psykisk.

natashalarsen skriver:

Jeg er enlig mor til min søn fordi hans far var et svin som gjorde grimme ting ved mig! Er jeg så dårlig mor fordi min søn kom til verden?  Han har kun mig og min familie og min nye kæreste. Jeg ku heller ikke abort og var ved nf også 16+6 så intet at gøre!  Man han er da elsket og er 2 år og 2 mdr idag og er mit lille mirakel!  Så barnet bliver nødvendigvis ikke dele barn hvergang!  Min søn ser ikke sin far. Såå synes ikke det pænt i forstår abort til hende

Jeg er også chokeret over hvor let der bliver taget på abort herinde bare fordi man er alene eller det ikke er som man havde "drømt" om... 

Det er så sejt du har klaret det som alene mor Alene forældre får ikke nok klap på skuldrene efter min mening Så her er et fra mig.

emiliedamm skriver:

Jeg er også chokeret over hvor let der bliver taget på abort herinde bare fordi man er alene eller det ikke er som man havde "drømt" om... 

Det er så sejt du har klaret det som alene mor Alene forældre får ikke nok klap på skuldrene efter min mening Så her er et fra mig.

Fuldstændig enig!! Jeg bliver skuffet, når folk foreslår abort som en eller anden fortrydelsespille

Det er hårdt at være alenemor - men der er også utrolig mange glæder der opvejer det hele.

I den første tid med amning osv, vil din (eks)kæreste ikke få lov at have barnet uden dig, så det er jo ligesom ikke fordi du skal dele det fra starten af...

Gør som dit  siger dig du skal gøre

Linkaa skriver:

Fuldstændig enig!! Jeg bliver skuffet, når folk foreslår abort som en eller anden fortrydelsespille

Det er hårdt at være alenemor - men der er også utrolig mange glæder der opvejer det hele.

I den første tid med amning osv, vil din (eks)kæreste ikke få lov at have barnet uden dig, så det er jo ligesom ikke fordi du skal dele det fra starten af...

Gør som dit  siger dig du skal gøre

 

Der er ikke nogen som skriver at man så er en dårlig mor og ja selvfølgelig er der en masse glæder ved det - men man skal da lige have tænkt over at barnet vil blive et delebarn og de konsekvenser der KAN følge med. 

Jeg personligt har læst ret mange tråde herinde hvor far og mor ikke kan samarbejde om barnet. 

Anonym skriver:

OMG! 

 

Lige pludselig i aften fik jeg nok! efter 5 år sammen,  og hørte på ham hvor dramatisk jeg er, og hvor meget jeg hele tiden forventer af ham, og hvorfor jeg ikke kan tage mig sammen og tage en uddannelse! (er ordblind og har kæmpet mig igennem en uddannelse, men det går desværre langsomt pga. min ordblindhed)og gået af p-pillerne for 3 måneder siden, og blevet gravid med det samme!

 

Min kæreste og mig er ikke gode for hinanden  JESUS hvorfor kunne jeg ikke ha set dette før!!!!!!!!! jeg er nu 10 uger gravid!!!!!!! 

 

dette er overhovedet ikke det liv jeg havde planlagt  

Hvad helvede sker der? 

 

hvad skal jeg gøre!!!!!!!!!!! hold kæft jeg føler mig syg 

Hej

Jeg synes at du skal holde fokus på at han rent faktisk har sagt ja til parterapi,  det kan godt være det er et modvilligt ja men det er trods alt et ja og det kan jo rent faktisk være at det er fordi han er uvidende om hvad en terapeut rent faktisk kan hjælpe med,  jeg indrømmer da gerne inden jeg havde snakket med en tænkte jeg det var spild af penge men det tænker jeg bestemt ikke nu. Så hold fokus på han rent faktisk har sagt ja fordi han ønsker at i bliver sammen og så husk på alle kan få sagt noget pis en gang imellem. Derudover skriver du at han har sagt han nogle gange ville ønske du var normal, jeg må da indrømme at den tanke har jeg da også haft omkring mig selv og min kæreste (vi har begge to kroniske sygdomme) men det betyder jo ikke man ikke elsker en eller ikke ønsker at kæmpe videre sammen,  det betyder bare at man ønsker hinanden det bedste og det betyder bl.a. et så let liv som muligt. Jeg synes du bør tænke at det er godt at han er ærlig om hans frustrationer og forholde dig til at frustration er en følelse som er en del af livet og det er en følelse der er helt iorden at have. Så jeg tænker at det kan godt være det var et træls skænderi men det var også et som viste at han vil forsøge på at få det til at fungere og i kan være ærlige over for hinanden også omkring trælse følelser.