Er led og ked af vores situation med biomor

Yurie skriver:

Det lyder som en skrækkelig situation.

Men jeg tænker, kan man ikke ringe til nogen og sige; Hør lige her, jeg betaler 4000 til min ex, men alligevel har mine børn ikke noget vintertøj, kan det være rigtigt?

Og så på en eller anden måde, gør at han faktisk ikke betaler det, men at de penge går ind på en konto til børnene, som I så kan bruge til dem. For 4000 er sku mange penge at betale, som hun så bare brænder af. Det er hver måned?

Hvor meget skal børnene være hos jer fra Januar?

Jeg synes ikke hun skal have lov til at leve luksus, når hendes børn går og fryser.
Og så ville jeg ringe og snakke med nogen om at du kan få lov til at hente og aflevere, for når man er en familie, bør alle have lov til at være der og hjælper til, når bonusen faktisk vil hjælpe. Jeg synes ikke at det er fair at det hele skal hænger på ham. Så de børn kan komme til at være hos jer noget oftere.

Hvor længe har I været sammen og hvor gamle er børnene?

Vi har været sammen i 2 år, og børnene er hhv. 5 og 6 år. 
Jeg har selv et barn fra tidligere på 4 år, og de er alle 3 rigtig gode sammen og fungerer godt som bonussøskende/legekammerater for hinanden på tværs. 

Vi vil gerne hen imod en 5/9 ordning, så samværet hos begge forældre bliver mere fast/roligt og rutine. 
Hvis moderen vil, så gerne så det er far der har 9 dage og hende som har 5, hvis det kan gøre livet som mor mere overskueligt for hende. 

Far har gerne helst ville undgå statsamtet, selvom han godt inderst inde at det bærer derhen af. 

Han har foreslået at oprette en fælleskonto til børnene, hvor børnepenge og sådan kom ind på, og de så begge havde et kort og hævede ved behov. Men det afviste hun ved slet ikke at kommentere på det.

mor:) skriver:

Du skriver da ingen steder om psykisk mistøgt, men fysisk. (Uglet hår, forkert påklædning osv.) 

Sådan en underretning kan ødelægge meget mellem mor og fars samarbejde og så begynder det virkelig at gå ud over børnene

Nej, det kan jeg godt se at jeg måske ikke gør direkte. Men jeg ser bare sådan noget som at lade sine børn tage styringen på den måde, som de får lov til i en hverdag, som psykisk misrøgt. For eksempel, som bare er en ud af mange ting. 

Små hjerner er ikke gearet til at have den form for ansvar, eller at kunne forudsige konsekvenser ved de handlinger som de bestemmer. At være distanceret på den måde som hun er, til sine børn... Det tror jeg ikke går ubemærket hen i et børnesind. 

Det kan vi på sidelinien jo se, og føle konsekvensen af, når de er væk fra moderen.
Hvis det giver mening, skriver fra mobilen, så måske lidt kringlet forklaret. 

Først må jeg lige stille sige, at mine børn går i termojakke og vest eller blot sweater og vest lige nu (ja og så regntøj når det regner) og jeg kan se tråden pludselig centrerede sig om de stakkels børn måtte fryse og måtte smile lidt, for lige med vintertøj står jeg så også som en dårlig mor 

Men når det er skrevet, må det være sindsyg hårdt at stå på sidelinien som bonus, holde af nogen børn og i bund og grund ikke have nogen rettigheder. Man kan som bonus tage en god snak med sin kæreste/mand om de værdier og børneopdragelse i den tid hvor børnene er hos en selv, men man har intet at skulle have sagt hjemme hos mor for hun har ikke valgt en som kæreste, som bonus, som en del af sit liv. Og vi vil møde en del mennesker i vores liv hvor vi ikke deler værdier, ikke har samme opfattelse af børneopdragelse. Nogen mener børn skal være med i alle beslutninger, andre mener de skal være med i nogen og igen andre de slet ikke skal være med. Nogen mener de må bruge alt den tid de vil på skærm, nogen sætter begrænsninger. Nogen synes man skal tage goder fra børn ved dårlig opførsel og andre synes det absolut ikke er vejen frem. Og jeg kunne fortsætte....

Du har mødt to skønne børn, og du ser dem have det i dine øjne skidt hos deres mor. Men jeg tror det er vigtigt du skelner mellem forskel i opdragelse og så noget som reelt burde resultere i en underretning. Mistrives børnene? Har du en oplevelse af børnene er trykkede, er kede af det, er grundlæggende bange hvad ved jeg og at dette kunne afhjælpes ved hjælp ude fra? Hvis du kan svare ja på det så skal du underrette. Men hvis du derimod oplever børn som måske ikke har det tøj på du ville have valgt, børn som måske ikke er så opdragede eller i hvert fald ikke opdraget på den måde som du ville, børn hvor mor prioriterer silikone bryster og fint tøj til sig selv forud for fint tøj til børnene, men også børn som grundlæggende er glade og trygge - nej så skal du ikke underrette.

Og så vil jeg (og det ikke fordi det er mor og ikke far) vende den om og spørge hvad kan i bidrage med og her tænker jeg ikke hele tiden penge og ting, for det synes jeg det hele er kommet til at handle om, men om løsninger. Du var selv inde på om man måske skulle have dage alene med kun den ene pige, kan far måske gå på kompromis så det er farmor der henter og ikke dig, kan far måske komme en dag hjem hos hende og være sammen med pigerne og eventuelt sidde roligt ned bagefter og tale om opdragelse (for det er deres fælles projekt også selvom de er gået fra hinanden) eller måske noget helt andet.

Og så lige med hensyn til penge, ja 4000 kr er mange penge om måneden, men daginstitution alene for 2 børn er jo næsten 4000 og så er der tøj, sko og mad. Og lige om lidt (puha har selv en pige på 11) der falder daginstitutionsprisen men så stiger prisen på tøj og sko. Så ja 4000 lyder af meget, men jeg bruger da laaaangt over for to af mine på 7 og 4 (næsten samme alder)

SandraXOXO skriver:

Så et søde søde ts, hvor må det være hårdt for dig. Bed endelig din kæreste om at lade sine børn fryse og udsæt gerne til næste år eller næste år igen at gøre noget for st hjælpe børnene. Love & hugs til dig og resten af babys rygklappere?  Well, sådan snakker jeg bare ikke, og hvis mit sprog får dit pis i kog, er det jo bære ærgerligt. Jeg håber ts og kæresten køber varmt tøj til de unger idag, for jeg har været ude idag, og det var ærligtalt pisse koldt selv med jakke på! :-)

Du har overhovedet ikke forstået hendes postering, ej heller min. Så dig har jeg ikke lyst til at bruge mere tid på.

lineog4 skriver:

Først må jeg lige stille sige, at mine børn går i termojakke og vest eller blot sweater og vest lige nu (ja og så regntøj når det regner) og jeg kan se tråden pludselig centrerede sig om de stakkels børn måtte fryse og måtte smile lidt, for lige med vintertøj står jeg så også som en dårlig mor 

Men når det er skrevet, må det være sindsyg hårdt at stå på sidelinien som bonus, holde af nogen børn og i bund og grund ikke have nogen rettigheder. Man kan som bonus tage en god snak med sin kæreste/mand om de værdier og børneopdragelse i den tid hvor børnene er hos en selv, men man har intet at skulle have sagt hjemme hos mor for hun har ikke valgt en som kæreste, som bonus, som en del af sit liv. Og vi vil møde en del mennesker i vores liv hvor vi ikke deler værdier, ikke har samme opfattelse af børneopdragelse. Nogen mener børn skal være med i alle beslutninger, andre mener de skal være med i nogen og igen andre de slet ikke skal være med. Nogen mener de må bruge alt den tid de vil på skærm, nogen sætter begrænsninger. Nogen synes man skal tage goder fra børn ved dårlig opførsel og andre synes det absolut ikke er vejen frem. Og jeg kunne fortsætte....

Du har mødt to skønne børn, og du ser dem have det i dine øjne skidt hos deres mor. Men jeg tror det er vigtigt du skelner mellem forskel i opdragelse og så noget som reelt burde resultere i en underretning. Mistrives børnene? Har du en oplevelse af børnene er trykkede, er kede af det, er grundlæggende bange hvad ved jeg og at dette kunne afhjælpes ved hjælp ude fra? Hvis du kan svare ja på det så skal du underrette. Men hvis du derimod oplever børn som måske ikke har det tøj på du ville have valgt, børn som måske ikke er så opdragede eller i hvert fald ikke opdraget på den måde som du ville, børn hvor mor prioriterer silikone bryster og fint tøj til sig selv forud for fint tøj til børnene, men også børn som grundlæggende er glade og trygge - nej så skal du ikke underrette.

Og så vil jeg (og det ikke fordi det er mor og ikke far) vende den om og spørge hvad kan i bidrage med og her tænker jeg ikke hele tiden penge og ting, for det synes jeg det hele er kommet til at handle om, men om løsninger. Du var selv inde på om man måske skulle have dage alene med kun den ene pige, kan far måske gå på kompromis så det er farmor der henter og ikke dig, kan far måske komme en dag hjem hos hende og være sammen med pigerne og eventuelt sidde roligt ned bagefter og tale om opdragelse (for det er deres fælles projekt også selvom de er gået fra hinanden) eller måske noget helt andet.

Og så lige med hensyn til penge, ja 4000 kr er mange penge om måneden, men daginstitution alene for 2 børn er jo næsten 4000 og så er der tøj, sko og mad. Og lige om lidt (puha har selv en pige på 11) der falder daginstitutionsprisen men så stiger prisen på tøj og sko. Så ja 4000 lyder af meget, men jeg bruger da laaaangt over for to af mine på 7 og 4 (næsten samme alder)

Jeg er så enig! 

Anonym skriver:

Nej, det kan jeg godt se at jeg måske ikke gør direkte. Men jeg ser bare sådan noget som at lade sine børn tage styringen på den måde, som de får lov til i en hverdag, som psykisk misrøgt. For eksempel, som bare er en ud af mange ting. 

Små hjerner er ikke gearet til at have den form for ansvar, eller at kunne forudsige konsekvenser ved de handlinger som de bestemmer. At være distanceret på den måde som hun er, til sine børn... Det tror jeg ikke går ubemærket hen i et børnesind. 

Det kan vi på sidelinien jo se, og føle konsekvensen af, når de er væk fra moderen.
Hvis det giver mening, skriver fra mobilen, så måske lidt kringlet forklaret. 

Jeg kan slet ikke se, ud fra det, du beskriver, at der kunne være grundlag for en underretning. Det er meget subjektive, diffuse og værdiladede kritikpunkter, du rejser mht. det, du kalder psykisk misrøgt. Jeg tror - ud fra det, du skriver her, og andet kan jeg jo ikke forholde mig til - at der primært er tale om tre voksnes vidt, vidt forskellige måder at se på børneomsorg og opdragelse på. Og at prioriteringen nye bryster til mor kommer over nyt vintertøj til børnene - hvis det altså er tilfældet, og mor ikke har tænkt sig at købe vintertøj her i weekenden - lyder ikke charmerende eller forståeligt, men det gør ikke børnene hverken mere eller mindre omsorgssvigtede, om mor så bruger en million på sig selv - det gør det kun svært at forstå, set udefra.

"De bliver ikke opdraget" - er i sig selv en tom påstand, som masser af mennesker ville hævde om masser af børn. Det kræver konkrete eksempler - og kan sige lige så meget om kritikerens opfattelse af, hvad opdragelse af småbørn er, som om morens.

"får lov at bestemme stort set alt hjemme hos hende (feks om de skal i bad eller ej, redt hår, og andre basale ting)" - går der to uger, uden de får bad, og er det omsorgssvigt ikke at få en kam igennem håret? Igen skal der virkelig være tale om grove tilfælde, før nogen vil se det som andet end en smagssag.

"at de ikke er klædt ordentlig på ift årstiderne." Eksemplet med sandalerne kan jeg ikke se det alvorlige i - børn smider vel skoene, hvis det er for varmt. Manglende vintertøj er værre, enig, men er vi ude i tænderklaprende børn med blå læber, og har lærere eller pædagoger i så fald ikke reageret på dette?

"De går i grimt aflagt tøj" - grimt og slidt tøj er ikke omsorgssvigt. Det er helt igennem en smagssag.

"Vi har tit fået dem hjem på weekend med ugler i håret, og vi bruger typisk de første 24 timer på at få dem ned i gear, og at det altså er de voksne som bestemmer og sætter dagsordenen." Det er klart og meget klassisk, at børn reagerer på at være i to vidt forskellige hjem med helt forskellige normer og regler. I ser grundlæggende anderledes på måden at være forældre og børn på end mor, og det vil de reagere på - det gør ikke i sig selv mors måde forkert.

"Socialt fungerer børnene dårligt, kan ikke være i en leg uden der er voksen med, og slet slet ikke i længere tid." Det kunne man igen sige om mange børn i den alder. Hvis det er grelt, vil pædagoger/lærere formentlig have observeret det og udtrykt bekymring eller handlet.

"De er slet ikke vant til at blive stimuleret" - taler mor aldrig med dem? Ved du dette, i så fald, eller er det en vurdering?

"og hvis du spørger dem hvordan deres dag har været, ved de næsten slet ikke hvad de skal svare." Det kan mange forældre nikke genkendende til. Nogle børn er meget lukkede og meget lidt meddelsomme. Ved du, om det er sådan hver dag og alle steder?

"De er curlingbørn, som er vant til at blive underholdt af en Ipad eller et fjernsyn og blive kørt i bil alle steder hen med mor." Meget værdiladet udsagn - og normalt opfatter vi jo curlingbørn som overdrevent forkælede og sat i centrum konstant, så det hænger ikke umiddelbart sammen med resten - man kunne også sige "Hurra! - mor er i stand til at udsætte egne behov for at køre dem til det, de skal." Og underholdning af Ipad er dels meget udbredt, dels alt andet end curling.

Ville nogen kunne tænke om dig som mor, at du farer ud og køber nyeste mærkevareflyverdragt til dit barn, så snart det bliver småkoldt? Ville nogen kunne (over)fortolke og hævde, at du går ekstremt op i dit barns ydre og sikkert ikke lader barnet plaske i vandpytter, fordi det dyre tøj ikke må blive beskidt? Jeg siger ikke, at det er sådan, men at det er let at finde fejl og kritikpunkter hos forældre, der gør tingene markant anderledes end én selv. "Facitlisten" findes bare ikke, i hvert fald er den ekstremt omfangsrig og nuanceret.

Nej, det kan jeg godt se at jeg måske ikke gør direkte. Men jeg ser bare sådan noget som at lade sine børn tage styringen på den måde, som de får lov til i en hverdag, som psykisk misrøgt. For eksempel, som bare er en ud af mange ting. 

Små hjerner er ikke gearet til at have den form for ansvar, eller at kunne forudsige konsekvenser ved de handlinger som de bestemmer. At være distanceret på den måde som hun er, til sine børn... Det tror jeg ikke går ubemærket hen i et børnesind. 

Det kan vi på sidelinien jo se, og føle konsekvensen af, når de er væk fra moderen.
Hvis det giver mening, skriver fra mobilen, så måske lidt kringlet forklaret. 

Hvordan kommer det til udtryk at hun er distanceret? Og at de får lov til at bestemme mere end hvad flertallet mener børn bør gøre er ikke noget jeg ville underrette. 

Hvis børnene ikke har nogen sociale kompetencer, er bagud i udviklingen osv. så er der symptomer på at de ikke trives. Så trives børnene? Og hvis ikke - er det kun morens fejl? I har dem trods alt også. 

BSB skriver:

Kors hvor er jeg TRÆT af folk, der med det samme kaster sig over andre, når de skriver og beder om råd! Hvad laver I herinde? Afreagerer?

Rigtigt mange, der opretter en tråd herinde, begynder deres tekst med noget i retning af "nu håber jeg ikke, jeg får for mange negative kommentarer". Det er helt ærligt for dårligt.

Nu kommer der sikkert en maaaaaaaasse kommentarer med "jeg har da lov til at skrive hvad jeg mener" og "jeg har RET til mine holdninger". Så for at bide den i halen: Jajajajajajaja, I har RET til jeres meninger. Men prøv lige at tænke over, om det I skriver (og særligt måden I skriver det på) gavner noget. Og hvis det ikke gør - så klap dog i.

Der kommer sikkert også nogle "vi prøver jo bare at hjælpe"-kommentarer. Ja, hvis I selv tror, det hjælper at være negative og meget, meget lidt forstående som udgangspunkt, så er I vildt hjælpsomme.

Det er ikke meningen at folk skal have ondt i maven over at gå ind og tjekke deres post herinde. Måske vi skal bede administratorerne om at oprette en hakkegruppe. Så kan I afreagere derinde.

Jeg beklager at måtte smide den her kommentar, som er irrelevant, ind på denne tråd. Men det er snart hver tråd, der skæmmes af det der negative tjav. Og nu fik jeg altså nok!

Hørt!  Det er så kvalmende med folks umenneskelige sure opstød igennem en skærm overfor mennesker der reelt sidder og er sårbare og iøvrigt ønsker gode råd for, at kunne handle bedst muligt. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan slet ikke se, ud fra det, du beskriver, at der kunne være grundlag for en underretning. Det er meget subjektive, diffuse og værdiladede kritikpunkter, du rejser mht. det, du kalder psykisk misrøgt. Jeg tror - ud fra det, du skriver her, og andet kan jeg jo ikke forholde mig til - at der primært er tale om tre voksnes vidt, vidt forskellige måder at se på børneomsorg og opdragelse på. Og at prioriteringen nye bryster til mor kommer over nyt vintertøj til børnene - hvis det altså er tilfældet, og mor ikke har tænkt sig at købe vintertøj her i weekenden - lyder ikke charmerende eller forståeligt, men det gør ikke børnene hverken mere eller mindre omsorgssvigtede, om mor så bruger en million på sig selv - det gør det kun svært at forstå, set udefra.

"De bliver ikke opdraget" - er i sig selv en tom påstand, som masser af mennesker ville hævde om masser af børn. Det kræver konkrete eksempler - og kan sige lige så meget om kritikerens opfattelse af, hvad opdragelse af småbørn er, som om morens.

"får lov at bestemme stort set alt hjemme hos hende (feks om de skal i bad eller ej, redt hår, og andre basale ting)" - går der to uger, uden de får bad, og er det omsorgssvigt ikke at få en kam igennem håret? Igen skal der virkelig være tale om grove tilfælde, før nogen vil se det som andet end en smagssag.

"at de ikke er klædt ordentlig på ift årstiderne." Eksemplet med sandalerne kan jeg ikke se det alvorlige i - børn smider vel skoene, hvis det er for varmt. Manglende vintertøj er værre, enig, men er vi ude i tænderklaprende børn med blå læber, og har lærere eller pædagoger i så fald ikke reageret på dette?

"De går i grimt aflagt tøj" - grimt og slidt tøj er ikke omsorgssvigt. Det er helt igennem en smagssag.

"Vi har tit fået dem hjem på weekend med ugler i håret, og vi bruger typisk de første 24 timer på at få dem ned i gear, og at det altså er de voksne som bestemmer og sætter dagsordenen." Det er klart og meget klassisk, at børn reagerer på at være i to vidt forskellige hjem med helt forskellige normer og regler. I ser grundlæggende anderledes på måden at være forældre og børn på end mor, og det vil de reagere på - det gør ikke i sig selv mors måde forkert.

"Socialt fungerer børnene dårligt, kan ikke være i en leg uden der er voksen med, og slet slet ikke i længere tid." Det kunne man igen sige om mange børn i den alder. Hvis det er grelt, vil pædagoger/lærere formentlig have observeret det og udtrykt bekymring eller handlet.

"De er slet ikke vant til at blive stimuleret" - taler mor aldrig med dem? Ved du dette, i så fald, eller er det en vurdering?

"og hvis du spørger dem hvordan deres dag har været, ved de næsten slet ikke hvad de skal svare." Det kan mange forældre nikke genkendende til. Nogle børn er meget lukkede og meget lidt meddelsomme. Ved du, om det er sådan hver dag og alle steder?

"De er curlingbørn, som er vant til at blive underholdt af en Ipad eller et fjernsyn og blive kørt i bil alle steder hen med mor." Meget værdiladet udsagn - og normalt opfatter vi jo curlingbørn som overdrevent forkælede og sat i centrum konstant, så det hænger ikke umiddelbart sammen med resten - man kunne også sige "Hurra! - mor er i stand til at udsætte egne behov for at køre dem til det, de skal." Og underholdning af Ipad er dels meget udbredt, dels alt andet end curling.

Ville nogen kunne tænke om dig som mor, at du farer ud og køber nyeste mærkevareflyverdragt til dit barn, så snart det bliver småkoldt? Ville nogen kunne (over)fortolke og hævde, at du går ekstremt op i dit barns ydre og sikkert ikke lader barnet plaske i vandpytter, fordi det dyre tøj ikke må blive beskidt? Jeg siger ikke, at det er sådan, men at det er let at finde fejl og kritikpunkter hos forældre, der gør tingene markant anderledes end én selv. "Facitlisten" findes bare ikke, i hvert fald er den ekstremt omfangsrig og nuanceret.

Det kan godt være, jeg er tungnem. Men hvori nedpilningen af hendes forklaring af situationen ligger dit råd til hende? Citér gerne, da jeg ikke lige umiddelbart kan se det....

Vi har været sammen i 2 år, og børnene er hhv. 5 og 6 år. 
Jeg har selv et barn fra tidligere på 4 år, og de er alle 3 rigtig gode sammen og fungerer godt som bonussøskende/legekammerater for hinanden på tværs. 

Vi vil gerne hen imod en 5/9 ordning, så samværet hos begge forældre bliver mere fast/roligt og rutine. 
Hvis moderen vil, så gerne så det er far der har 9 dage og hende som har 5, hvis det kan gøre livet som mor mere overskueligt for hende. 

Far har gerne helst ville undgå statsamtet, selvom han godt inderst inde at det bærer derhen af. 

Han har foreslået at oprette en fælleskonto til børnene, hvor børnepenge og sådan kom ind på, og de så begge havde et kort og hævede ved behov. Men det afviste hun ved slet ikke at kommentere på det

Har I snakket med andre omkring det?

Har børnehave/skole trukket faren til side og sagt de var bekymret? Jeg vil jo sige at de ser dem oftere.