Er led og ked af vores situation med biomor

Anonym skriver:

Min kæreste kan selvfølgelig ikke "bare" gå ned i tid. Han har et lederjob i en større virksomhed, og er heller ikke interesseret i den løsning, eftersom der er andre måder at komme igennem det her på. 

Jeg har overvejet at lave en underretning på hende. Allermest fordi at der så ville komme nogle øjne på hende og børnene, som måske kunne se nødvendigheden i at hun simpelthen mangler hjælp!  
Hvis der så kunne komme en familiekonsulent eller noget indover, som også ville kunne snakke med hende om nødvendigheden i god kommunikation mellem forældre eks. når der er børn indblandet.

Jeg har jo også prøvet at forslå min kæreste at de deler børnene lidt op, så hun kan have en dag eller to med kun 1 barn og måske få følelsen af det faktisk er rart at være sammen med sine børn. 
Men ved bare ikke om det ville gøre noget, for det er som om hun vågner op om morgene med en fast tanke at "idag bliver en lang dag, fordi jeg har børnene, øv". 

Hvad skulle der stå i den underretning?

migxher skriver:

Det er nemmelig super hårdt og opslidende. Og det bliver bestemt ikke nemmere hvis i skal en tur gennem statsforvaltningen. Så din kæreste skal være klar på en lang og hård kamp. Desvære ender sådanne kampe bare med at påvirke børnene, det kan jeg i hvert fald se i den tilfælde jeg har tæt inde på livet. 

Puha, jeg ved sgu ikke rigtig hvad i har af muligheder andet end at give det et forsøg.

Men hvad skal samværet ændres til i det nye år? Ender det med en 7/7 ordning stopper bidraget til hendes automatisk, og det er hun nok ikke interesseret i. 

Mere hen imod en 5/9 ordning, så det bliver mere sammenhængende for børnene af være på samvær begge steder. Evt så det var far der fik 9 dage og mor 5, for at lette presset fra børnene fra hende. 

Hun har intet imod at dele børnene, og har heller ikke sagt noget til at min kæreste har bedt om mere samvær. 
MEN, jeg tror netop ikke hun er klar over at bidraget svinder, hvilket jeg er sikker på kommer til at skabe larm fra hende. 

Anonym skriver:

Mere hen imod en 5/9 ordning, så det bliver mere sammenhængende for børnene af være på samvær begge steder. Evt så det var far der fik 9 dage og mor 5, for at lette presset fra børnene fra hende. 

Hun har intet imod at dele børnene, og har heller ikke sagt noget til at min kæreste har bedt om mere samvær. 
MEN, jeg tror netop ikke hun er klar over at bidraget svinder, hvilket jeg er sikker på kommer til at skabe larm fra hende. 

Med 9 dage til ham og 5 til hende forsvinder det helt sikkert fordi så er hun jo ikke berettiget til det mere. Og det er jo ikke sikkert hun er klar over det.

mor:) skriver:

Hvad skulle der stå i den underretning?

Psykisk misrøgt, bør vel tælle lige så meget som fysisk. 

Men hey - der ligger for mig langt fra tanke til handling med sådanne ting. Det er en alvorlig ting at gøre, og tænker mest på det når det er allermest frustrerende som en sidste udvej. Så ikke noget der decideret er på tegnebrættet. 
Min kæreste ville nok prøve at sætte sig ned med hende først, og se om de denne gang kunne få en dialog og løsning ud af det. Det er bare ikke lykkedes endnu.. 

Det er med øje for børnene, og moren især, som har brug for hjælp, at jeg ser sådan en løsning som værende den endelige og rigtige.
Men hvis det nu endelig er... 
Jeg tager gerne på mig, at have gjort sådan en ting, hvis det i sidste ende munder ud i noget godt for børn. Der kan jeg ikke tage hensyn til om en kvindes mor-facade og følelser bliver trådt på, så skulle man have vågnet op noget før. 

SandraXOXO skriver:

Du skriver at de går og fryser i vest og trøje lige nu, så få købt dem noget vintertøj. Hvis moren virkelig er så fattig/eller egoistisk, at hun ikke kan give dem vintertøj så må far gøre det. Uanset hvor dyrt det så er for ham, de skal da ikke fryse bare fordi han har betalt. Det er koldt udenfor. Det er synd for børnene. Og hvorfor vente til årsskiftet med at have dem mere? Han må da gå ned i tid på jobbet, børnene er vel vigtigere? 

Det er dårlig stil at snakke dårligt om moren når I ikke selv gør noget for de stakkels børn lige her og nu. Hvad hjælper det dem nu at I ændre på tingene i det nye år? 

Ikke for noget, men jeg synes godt nok du angriber ts på en træls måde. Fint nok at have den holdning til fx vintertøjet - som jeg til dels deler, børnenes behov kommer før de voksnes fnidder - men du angriber også på punkter vi ikke har mulighed for at vide om det kan lade sig gøre.  Ikke alle kan bare gå ned i tid - ikke medmindre de vil skrive deres opsigelse... Selv arbejder jeg i det offentlige og har fået afslag på deltid. Men vi skal have brød på bordet, så siger da ikke bare op, selvom jeg godt kan se det bedste for min familie ville være at have mig hjemme hele dagen, hele ugen, hele året. Og hvis min kæreste skulle lægge 4000 kroner til en x hver måned, så ville jeg godt nok også forvente at de basale ting som ordentligt tøj var i orden, dagpenge eller ej.

SandraXOXO skriver:

Du skriver at de går og fryser i vest og trøje lige nu, så få købt dem noget vintertøj. Hvis moren virkelig er så fattig/eller egoistisk, at hun ikke kan give dem vintertøj så må far gøre det. Uanset hvor dyrt det så er for ham, de skal da ikke fryse bare fordi han har betalt. Det er koldt udenfor. Det er synd for børnene. Og hvorfor vente til årsskiftet med at have dem mere? Han må da gå ned i tid på jobbet, børnene er vel vigtigere? 

Det er dårlig stil at snakke dårligt om moren når I ikke selv gør noget for de stakkels børn lige her og nu. Hvad hjælper det dem nu at I ændre på tingene i det nye år? 

Kors hvor er jeg TRÆT af folk, der med det samme kaster sig over andre, når de skriver og beder om råd! Hvad laver I herinde? Afreagerer?

Rigtigt mange, der opretter en tråd herinde, begynder deres tekst med noget i retning af "nu håber jeg ikke, jeg får for mange negative kommentarer". Det er helt ærligt for dårligt.

Nu kommer der sikkert en maaaaaaaasse kommentarer med "jeg har da lov til at skrive hvad jeg mener" og "jeg har RET til mine holdninger". Så for at bide den i halen: Jajajajajajaja, I har RET til jeres meninger. Men prøv lige at tænke over, om det I skriver (og særligt måden I skriver det på) gavner noget. Og hvis det ikke gør - så klap dog i.

Der kommer sikkert også nogle "vi prøver jo bare at hjælpe"-kommentarer. Ja, hvis I selv tror, det hjælper at være negative og meget, meget lidt forstående som udgangspunkt, så er I vildt hjælpsomme.

Det er ikke meningen at folk skal have ondt i maven over at gå ind og tjekke deres post herinde. Måske vi skal bede administratorerne om at oprette en hakkegruppe. Så kan I afreagere derinde.

Jeg beklager at måtte smide den her kommentar, som er irrelevant, ind på denne tråd. Men det er snart hver tråd, der skæmmes af det der negative tjav. Og nu fik jeg altså nok!

Anonym skriver:

Hun har det nemlig rigtig skidt, det er jeg helt sikker på. 
Omend jeg nok ikke er personen som hun ser hjælpe sig, ville jeg virkelig gerne! 
Men hun frabeder sig al hjælp, det gjorde hun også dengang min kæreste var i forhold med hende. Det er også det som gør det så svært, at arbejde med hende. 
Det er svært at hjælpe en, som ikke vil hjælpes.

Mit største ønske er at vi alle sammen kunne fungere sammen, have et ganske normalt forhold til hinanden, som man bør have når der er børn indblandet. Uden at det behøver at betyde fællesspisning hver søndag, og en kop kaffe ved hver afhentning.  Men bare det at kunne sige hej når man ses, skrive en sms sammen om hvordan børnene har haft det på samvær osv. 

 

 

Uden at vide hvor gammel børnene er, ville det være en mulighed at far fik en snak med institutionen og spørge dem hvordan de opfatter det hele? De må jo os kunne se noget er galt ved Mor.. 

Nu har jeg læst at du tænkte at lave en underretning, og ærligt det er en stor og alvorlig ting at gøre, men hvis DU inderst inde føler det kunne hjælpe, så synes jeg du skal gøre det, for JA, der kommer andre øjne på sagen, og mor har mulighed for at få hjælp fra andre end jer.. 

BSB skriver:

Kors hvor er jeg TRÆT af folk, der med det samme kaster sig over andre, når de skriver og beder om råd! Hvad laver I herinde? Afreagerer?

Rigtigt mange, der opretter en tråd herinde, begynder deres tekst med noget i retning af "nu håber jeg ikke, jeg får for mange negative kommentarer". Det er helt ærligt for dårligt.

Nu kommer der sikkert en maaaaaaaasse kommentarer med "jeg har da lov til at skrive hvad jeg mener" og "jeg har RET til mine holdninger". Så for at bide den i halen: Jajajajajajaja, I har RET til jeres meninger. Men prøv lige at tænke over, om det I skriver (og særligt måden I skriver det på) gavner noget. Og hvis det ikke gør - så klap dog i.

Der kommer sikkert også nogle "vi prøver jo bare at hjælpe"-kommentarer. Ja, hvis I selv tror, det hjælper at være negative og meget, meget lidt forstående som udgangspunkt, så er I vildt hjælpsomme.

Det er ikke meningen at folk skal have ondt i maven over at gå ind og tjekke deres post herinde. Måske vi skal bede administratorerne om at oprette en hakkegruppe. Så kan I afreagere derinde.

Jeg beklager at måtte smide den her kommentar, som er irrelevant, ind på denne tråd. Men det er snart hver tråd, der skæmmes af det der negative tjav. Og nu fik jeg altså nok!

Så et søde søde ts, hvor må det være hårdt for dig. Bed endelig din kæreste om at lade sine børn fryse og udsæt gerne til næste år eller næste år igen at gøre noget for st hjælpe børnene. Love & hugs til dig og resten af babys rygklappere?  Well, sådan snakker jeg bare ikke, og hvis mit sprog får dit pis i kog, er det jo bære ærgerligt. Jeg håber ts og kæresten køber varmt tøj til de unger idag, for jeg har været ude idag, og det var ærligtalt pisse koldt selv med jakke på! :-)

Anonym skriver:

Min kæreste er frustreret over at hans x ikke sørger ordentlig for deres børn.  De kører en 4/10 ordning, da han ikke har mulighed for pt. at have dem længere, men det bliver der ændret på efter årskiftet.

Jeg har det svært også ved at være vidne til, hvordan hun er mor. Jeg ved godt det er et sprængfarligt emne, og man her i DK skal være meget varsom med at kommentere på andres måder at håndtere deres egne børn på. Men den er altså gal.. og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det! Eller holde det ud, for den sags skyld. Problemet er at hun ikke kan overskue sine børn, sådan som jeg ser det, og hun har meget svært ved at se ud over sin egen næsetip.

De bliver ikke opdraget, får lov at bestemme stort set alt hjemme hos hende (feks om de skal i bad eller ej, redt hår, og andre basale ting) samt at de ikke er klædt ordentlig på ift årstiderne. De går i grimt aflagt tøj (intet imod brugt tøj, men der er en vis grænse for levetid på en H&M trøje!).
Vi har tit fået dem hjem på weekend med ugler i håret, og vi bruger typisk de første 24 timer på at få dem ned i gear, og at det altså er de voksne som bestemmer og sætter dagsordenen. 
Socialt fungerer børnene dårligt, kan ikke være i en leg uden der er voksen med, og slet slet ikke i længere tid. De er slet ikke vant til at blive stimuleret, og hvis du spørger dem hvordan deres dag har været, ved de næsten slet ikke hvad de skal svare. 
De er curlingbørn, som er vant til at blive underholdt af en Ipad eller et fjernsyn og blive kørt i bil alle steder hen med mor.

Hun kan simpelthen ikke overskue børnene, men vil ikke indrømme det. Og vil på ingen måder tage imod hjælp fra min kæreste ift. økonomi/budget planlægning eller andet. 
Hun er på dagpenge, selvom hun har en fin universitetsuddannelse, og har aldrig rigtig arbejdet. Hun er typen der skifter interessefelt hvert halve år/eller indtil noget går hende imod. Hun tåler kritik, rettelser osv. dårligt, og er ikke til at snakke med, da hun så bare lukker af og kommer med kommentarer som "det gider jeg ikke diskutere nu" "det skal du ikke blande dig i" "den kan vi tage senere". 
Hvilket også gør det rigtig svært for min kæreste, at prøve at have en dialog med hende om tingene. Han har skam prøvet... flere gange! 
Udover det så er hendes opførsel bare barnlig og dum, hun har meget svært overhoved at sige hej til mig når hun kommer for at hente børnene. En gang har hun endda undværet at sige farvel til en af børnene, fordi barnet stod og snakkede med mig, da hun skulle gå. Jeg har ALDRIG gjort hende noget, eller blandet mig i noget af deres hurlumhej, skal det lige siges. 

Han betaler et højt bidrag til hende hver måned, så det er ikke penge der burde mangle. Men det er hvad hun påstår, at hun ikke har penge til det ene eller andet, og det er min kærestes skyld at hun står i økonomisk uføre, hver gang han påpeger at pigerne mangler det ene eller andet.

Jeg er ikke en sur bitter kæreste, som ikke kan lide min kærestes x. Og min kæreste er ikke en som er ude på at få sin x 'ned med nakken. Men jeg er træt af hendes fis, og oprigtigt bekymret for de to børn. 

Nu er det så kommet for øre, at hun skal ind og have lavet større bryster i næste måned.  Jeg er bare sådan lidt .. opgivende Hvad fanden stiller man op? Børnene mangler vinterjakker (går pt rundt med fleece og en vest udover som jakke), men mor skal have nye bryster?! 
Selv siger hun, at det er fordi hun har solgt sin bil (Solgt, fordi hun ikke havde råd til at have den.....) og det er pengene derfra hun bruger.  

Jeg har lyst til at skrige "Så tag dig dog sammen kvindemenneske" og ruske noget fornuft og ansvar ind i hovedet på hende. 

Det lyder som en skrækkelig situation.

Men jeg tænker, kan man ikke ringe til nogen og sige; Hør lige her, jeg betaler 4000 til min ex, men alligevel har mine børn ikke noget vintertøj, kan det være rigtigt?

Og så på en eller anden måde, gør at han faktisk ikke betaler det, men at de penge går ind på en konto til børnene, som I så kan bruge til dem. For 4000 er sku mange penge at betale, som hun så bare brænder af. Det er hver måned?

Hvor meget skal børnene være hos jer fra Januar?

Jeg synes ikke hun skal have lov til at leve luksus, når hendes børn går og fryser.
Og så ville jeg ringe og snakke med nogen om at du kan få lov til at hente og aflevere, for når man er en familie, bør alle have lov til at være der og hjælper til, når bonusen faktisk vil hjælpe. Jeg synes ikke at det er fair at det hele skal hænger på ham. Så de børn kan komme til at være hos jer noget oftere.

Hvor længe har I været sammen og hvor gamle er børnene?

Psykisk misrøgt, bør vel tælle lige så meget som fysisk. 

Men hey - der ligger for mig langt fra tanke til handling med sådanne ting. Det er en alvorlig ting at gøre, og tænker mest på det når det er allermest frustrerende som en sidste udvej. Så ikke noget der decideret er på tegnebrættet. 
Min kæreste ville nok prøve at sætte sig ned med hende først, og se om de denne gang kunne få en dialog og løsning ud af det. Det er bare ikke lykkedes endnu.. 

Det er med øje for børnene, og moren især, som har brug for hjælp, at jeg ser sådan en løsning som værende den endelige og rigtige.
Men hvis det nu endelig er... 
Jeg tager gerne på mig, at have gjort sådan en ting, hvis det i sidste ende munder ud i noget godt for børn. Der kan jeg ikke tage hensyn til om en kvindes mor-facade og følelser bliver trådt på, så skulle man have vågnet op noget før. 

 

Du skriver da ingen steder om psykisk mistøgt, men fysisk. (Uglet hår, forkert påklædning osv.) 

Sådan en underretning kan ødelægge meget mellem mor og fars samarbejde og så begynder det virkelig at gå ud over børnene