Stakkels jer - tænker du lige nu er så sårbar så alt det praktiske næsten kun kan blive en krig (sådan læser jeg tråden).
Og tænker jeg på børnene så er det aller aller bedste at I lige nu gør så lidt som muligt, forstået på den måde at de ikke skal rykkes ud af noget, de skal ikke involveres i jeres planer før I har mere styr på den (kunne jo også være at et pusterum gjorde han kom på bedre tanker). Så afsted med ham til en ven/familie hvad ved jeg hvor han kan låne en sofa, og du skal have aftener når børnene er lagt hvor du kan græde, skrige, rase, råbe, ødelægge hvad ved jeg....
Og så lige så stille er jeg sikker på du får flere og flere rationelle ideer til hvordan skal det her lykkes, hvad vil du have for at du kan komme oven på igen - det er ham der vil gå, dig der er gravid så lige efter børnene er det dig der er første prioritet.
I har børn med særlige behov, I skal måske sætte jer ind i hvordan man kan bedst tilgodese dem i et forhold hvor mor og far ikke er sammen, I får lige straks en nyfødt hvordan tilgodeser I de store med en nyfødt og være gået fra hinanden, hvordan får I lavet rammer så nyfødt og far får et tæt forhold. Hvordan skal I skabe et liv med 5 børn og hver for sig hvor I primært tilgodeser børnene men også overlever selv? Det er ikke noget man bare kan beslutte på en aften, en uge... Det kræver at I får følelserne mere på plads (og det skal der også gives tid til) og I så får nogen gode lange snakke hvor det er børnene der er i fokus, men huske at børnene ikke er i fokus hvis I ikke har det tåleligt.
kæmpe kram til dig og dine børn (og ja egentlig også din mand får man går nok ikke fra 4 børn og en gravid kvinde uden man har det lidt skidt)
Anmeld
