:'( jeg havde Aldeig trodet det :((

Det her bliver langt, og nok rodet - men jeg er så såret, såret som jeg aldrig troede jeg kunne blive

jeg håber nogle vil læse til bunds og give en kommentar.

min mand og faren til vores snart fem børn har meldt ud Idag at han ikke vil mere jeg er knust, som jeg aldrig troede jeg ku være..

jeg havde på ingen måder set den komme. Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ondt i maven, jeg hyler og har gjort det hele dagen ������

Jeg er ret sikker på jeg ikke kan leve uden ham, og kan slet ikke set et liv uden ham.. Jeg kan ikke se økonomisk mulighed for at være alene med mine snart fem børn.. 

Hvad skal jeg dog gøre ?

Ingen kloge ord, bare et kæmpe.

Håber der er nogle herinde der kan hjælpe med lidt praktisk information.

nielsen80 skriver:

Ingen kloge ord, bare et kæmpe.

Håber der er nogle herinde der kan hjælpe med lidt praktisk information.

Tak  

det varmer rigtig meget..

håber også nogle kan hjælpe 

Hold da op! Sikke da en udmelding, og så med det femte barn på vej, hvor er det lavt! 

Jeg har desværre ingen gode råd da jeg ikke har været igennem det, men jeg vil tro det vigtigste i kan gøre for jer selv og børnene er at samarbejde og hjælpes ad med at i begge har et sted at bo, en god base og at i taler i venlige toner. Det hjælper ikke noget den ene sidder fedt i det, mens den anden sejler i egen sø, i må ved fælles hjælp sørge for i står stærkt hver for sig, og nogle klare aftaler for hvordan og hvorledes med børnene. Derfra kan du så blive praktisk gris, søge tilskud m.m

Men et KÆMPE kram skal du have!! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvilket chok og sorg du må være i lige nu

Kæmpe kram!! Dem har du vist brug for i stor stil! Sikke en lortesituation at være havnet i! Du skal nok klare den!! Har ikke de store råd at give, andet en hæng i! Du skal nok komme ud på den anden side.

Anonym skriver:

Det her bliver langt, og nok rodet - men jeg er så såret, såret som jeg aldrig troede jeg kunne blive

jeg håber nogle vil læse til bunds og give en kommentar.

 

min mand og faren til vores snart fem børn har meldt ud Idag at han ikke vil mere jeg er knust, som jeg aldrig troede jeg ku være..

jeg havde på ingen måder set den komme. Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ondt i maven, jeg hyler og har gjort det hele dagen ������

 

Jeg er ret sikker på jeg ikke kan leve uden ham, og kan slet ikke set et liv uden ham.. Jeg kan ikke se økonomisk mulighed for at være alene med mine snart fem børn.. 

Hvad skal jeg dog gøre ?

Org altså et kæmpe  til dig.

Har du snakket med ham om hans valg ? og hvorfor han pludselig har det sådan? du giver jo udtryk for at du ikk havde forvendet det.

Nørreslet skriver:

Org altså et kæmpe  til dig.

 

Har du snakket med ham om hans valg ? og hvorfor han pludselig har det sådan? du giver jo udtryk for at du ikk havde forvendet det.

Han siger bare at han har tænkt over det længe, og at han ikke har det godt her, og ikke ønsker at få det igen. Han siger desuden han afskyer mig.

Hold da op, jeg var ved at falde ned af stolen da jeg læste at han havde sagt at han " afskyr dig " 

sikke en vattede kommentar fra hans side af! 

Selvom det er svært, så skal du have styr på alt det praktiske, hvis han flytter, så be ham flytte sin adresse  omgående, så du kan søge div. Tilskud som enlig, for ingen tvivl om at det økonomisk bliver svært hvis man tidligere har været 2. 

Men kontakt udbetaling Danmark, de kan hjælpe dig 

Kram til dig 

Puha, sikke en bombe at smide.

jeg har ingen kloge ord, men sender tusindvis af kram. Hvor gør det mig ondt

>:<

Anonym skriver:

Han siger bare at han har tænkt over det længe, og at han ikke har det godt her, og ikke ønsker at få det igen. Han siger desuden han afskyer mig.

 

Uanset hvad, der ligger til grund, er han en ufølsom skiderik, når han siger, han afskyr dig! Hvad er der gået forud? Har han ønsket det barn, du nu venter? Det er godt nok sent at melde ud, at han ikke vil mere. 

Kast dig over det praktiske og få styr på økonomi osv., så det kommer på plads og ikke bliver det, der holder dig søvnløs. Der må være rådgivning og hjælp at hente. Hjertesorgen er sværere at angribe fornuftigt, men du ved nok godt, at det GÅR over en dag. Tal med veninder, græd igennem, ras ud!  

Knus til dig.