Kæreste og WoW

Hej alle.

Ja hvis I har lyst så giv mig jeres historier eller erfaringer med en kæreste der spiller WoW (World Of Warcraft). Gerne hvis I kender til det med at kæresten nærmest er afhængig af det (eller i hvert fald spiller det MEGET).

Jeg vil bare gerne høre jeres historier/erfaringer om hvordan det var/er at leve i, og det er MEGET okay hvis I har brug for og bare brokke jer/komme ud med noget indebrændt (hvis man nu lever i det og synes det er træls).

Anonym skriver:

Hej alle.

 

Ja hvis I har lyst så giv mig jeres historier eller erfaringer med en kæreste der spiller WoW (World Of Warcraft). Gerne hvis I kender til det med at kæresten nærmest er afhængig af det (eller i hvert fald spiller det MEGET).

Jeg vil bare gerne høre jeres historier/erfaringer om hvordan det var/er at leve i, og det er MEGET okay hvis I har brug for og bare brokke jer/komme ud med noget indebrændt (hvis man nu lever i det og synes det er træls).

Det er en afhængighed som så meget andet, men hvis man ikke er i stand til at leve et normalt liv og bare skal spille hver dag, bliver rastløs, irriteret og sur/aggressiv, når man ikke har muligheden, så har det taget overhånd.

Jeg ville være meget på vagt, hvis det handler om børn, der skal vokse op med en forælder, der spiller meget, det er påvist, at børn, der ikke stimuleres så meget af forældrene, vokser op med udfordringer i form af manglende sociale færdigheder, opmærksomhedsproblematikker osv., så overvej det nøje, hvis du er sammen med en spilleafhængig og I overvejer at stifte familie, måske der skal gøres noget ved afhængigheden først...

Anonym skriver:

Hej alle.

 

Ja hvis I har lyst så giv mig jeres historier eller erfaringer med en kæreste der spiller WoW (World Of Warcraft). Gerne hvis I kender til det med at kæresten nærmest er afhængig af det (eller i hvert fald spiller det MEGET).

Jeg vil bare gerne høre jeres historier/erfaringer om hvordan det var/er at leve i, og det er MEGET okay hvis I har brug for og bare brokke jer/komme ud med noget indebrændt (hvis man nu lever i det og synes det er træls).

Her har kæresten spillet med fra Beta'en nogle dage spillede han mere end andre, men i stedet for at blive irriteret på ham, valgte jeg at give det en chance og valgte at prøve spillet.

vi har nu spillet sammen i 7 år og jeg nyder vores aftner sammen, der er selvfølgelig aftener hvor vi ikke spiller, men vi nyder vores voksentid sammen når datteren er kommet i seng.

hvis det irriterer dig at han spiller meget, så tal med ham om det og find et kompromis i begge kan være tilfredse med.

evt prøv spillet, det er faktisk ret sjovt

Anonym skriver:

Hej alle.

 

Ja hvis I har lyst så giv mig jeres historier eller erfaringer med en kæreste der spiller WoW (World Of Warcraft). Gerne hvis I kender til det med at kæresten nærmest er afhængig af det (eller i hvert fald spiller det MEGET).

Jeg vil bare gerne høre jeres historier/erfaringer om hvordan det var/er at leve i, og det er MEGET okay hvis I har brug for og bare brokke jer/komme ud med noget indebrændt (hvis man nu lever i det og synes det er træls).

Min kæreste spiller det en del, efter min mening. Men hvis man spørger ham selv, er det ikke så slemt.. 

Han er ikke afhængig af det, han kan sagtens lade være med at spille et par uger, når han lige får nok af det.. Og han kan også sagtens fornemme, hvis jeg synes, at det har fyldt for meget i en periode og så holder han lidt pause.. 

Jeg tror, at det, der "tiltrækker" ham mest ved spillet er, at han har flere venner, der også spiller det og så sidder de og taler sammen på Skype samtidig med. Så det er lige så meget det sociale aspekt i det som selve spillet. Det er jo ikke meget anderledes end, når jeg taler i telefon med en veninde..

Det fungerer fint for os herhjemme. Han sidder i værelset lige ved siden af stuen og kommer tit ind og lige "siger hej til mig", hvis han spiller i et par timer en aften 

Det værste ved, at han spiller er nok sådan som hans temperament ryger helt op i det røde felt, når han dør 

Frk_Louise skriver:

Min kæreste spiller det en del, efter min mening. Men hvis man spørger ham selv, er det ikke så slemt.. 

Han er ikke afhængig af det, han kan sagtens lade være med at spille et par uger, når han lige får nok af det.. Og han kan også sagtens fornemme, hvis jeg synes, at det har fyldt for meget i en periode og så holder han lidt pause.. 

Jeg tror, at det, der "tiltrækker" ham mest ved spillet er, at han har flere venner, der også spiller det og så sidder de og taler sammen på Skype samtidig med. Så det er lige så meget det sociale aspekt i det som selve spillet. Det er jo ikke meget anderledes end, når jeg taler i telefon med en veninde..

Det fungerer fint for os herhjemme. Han sidder i værelset lige ved siden af stuen og kommer tit ind og lige "siger hej til mig", hvis han spiller i et par timer en aften 

Det værste ved, at han spiller er nok sådan som hans temperament ryger helt op i det røde felt, når han dør 

Jeg vil også foreslå, at man selv prøver spillet.. 

Jeg har forsøgt WoW, men det var bare slet ikke mig. Vi spiller dog indimellem Mario, forskellige bil-spil osv. på PlayStation sammen og det plejer vi altid at have det sjovt med 

Anonym skriver:

Hej alle.

 

Ja hvis I har lyst så giv mig jeres historier eller erfaringer med en kæreste der spiller WoW (World Of Warcraft). Gerne hvis I kender til det med at kæresten nærmest er afhængig af det (eller i hvert fald spiller det MEGET).

Jeg vil bare gerne høre jeres historier/erfaringer om hvordan det var/er at leve i, og det er MEGET okay hvis I har brug for og bare brokke jer/komme ud med noget indebrændt (hvis man nu lever i det og synes det er træls).

Jeg levede i det på et tidspunkt med en eks og kæft hvor var jeg træt af det.. Jeg følte mig total tilside sat.. Hvis man er samme med en computernørd skal man være mindst lige så nørdet som dem for at kunne holde det ud, jeg er selv computer nørd men jeg har en grænse vil også gerne have noget nærhed og det kunne han på ingen måde give mig.. Så ja det blev et ret kort forhold Og generelt så er folk der spiller wow bare ikke nogen man skal være sammen med hvis man ikke selv spiller det xD 

Jeg levede i det på et tidspunkt med en eks og kæft hvor var jeg træt af det.. Jeg følte mig total tilside sat.. Hvis man er samme med en computernørd skal man være mindst lige så nørdet som dem for at kunne holde det ud, jeg er selv computer nørd men jeg har en grænse vil også gerne have noget nærhed og det kunne han på ingen måde give mig.. Så ja det blev et ret kort forhold Og generelt så er folk der spiller wow bare ikke nogen man skal være sammen med hvis man ikke selv spiller det xD 

Det vil jeg så overhovedet ikke give dig ret i og jeg synes bestemt ikke, at du kan generalisere på den måde! At alle, der spiller det er sådan. Det er helt ved siden af. 

Du kan tale på dine egne vegne, ja. Men ikke på mine eller andres  Min kæreste kan sagtens give mig nærhed, kærlighed osv.. Så lad være med at rede alle over en kam.

Jeg levede i det på et tidspunkt med en eks og kæft hvor var jeg træt af det.. Jeg følte mig total tilside sat.. Hvis man er samme med en computernørd skal man være mindst lige så nørdet som dem for at kunne holde det ud, jeg er selv computer nørd men jeg har en grænse vil også gerne have noget nærhed og det kunne han på ingen måde give mig.. Så ja det blev et ret kort forhold Og generelt så er folk der spiller wow bare ikke nogen man skal være sammen med hvis man ikke selv spiller det xD 

"Og generelt så er folk der spiller wow bare ikke nogen man skal være sammen med hvis man ikke selv spiller det"

Mystisk holdning, gælder det så også den anden vej rundt??

Jeg elsker at spille og det mange glemmer er at der er et stort socialt aspekt i det spil, vi har fået mange venner igennem spillet også folk vi nu ses med privat, vi er altså ikke små nørder med fedtede briller, der kun lever for rollespil og fantasy...

Mimic skriver:

Her har kæresten spillet med fra Beta'en nogle dage spillede han mere end andre, men i stedet for at blive irriteret på ham, valgte jeg at give det en chance og valgte at prøve spillet.

vi har nu spillet sammen i 7 år og jeg nyder vores aftner sammen, der er selvfølgelig aftener hvor vi ikke spiller, men vi nyder vores voksentid sammen når datteren er kommet i seng.

hvis det irriterer dig at han spiller meget, så tal med ham om det og find et kompromis i begge kan være tilfredse med.

evt prøv spillet, det er faktisk ret sjovt

Vi har os spillet sammen 7 års tid nu 

vi har nydt at spille sammen, jeg har dog ikke haft den samme tid siden vifik den store for snart 3 år siden. 

Manden spiller, hver aften, men voRes comp står i stuen, så han stadig er en del af "det virkelige liv"

Jeps, min mand spiller det og har gjort det siden det kom ud for mange år siden. I perioder har han spillet det mere end andre, har været på faste raids osv. Det var dog mest før vi fik børn og der kunne han godt sidde til en stykke efter midnat.
Han spiller også andre pc spil, f.eks. fifa og den slags.

Jeg sad også næsten hver dag, før vi fik børn, og spillede det sammen med ham og det var faktisk meget hygsomt...

Han er slet ikke rollespils typen/for lukkede vinduer typen, og han spiller også fodbold, så han kommer altså også ud og rør sig lidt

Compen står i stuen, og ja han sidder tit ved den, men det er ligeså meget for at høre musik, være på fb, spille et hurtigt spil fifa, eller tage en hurtig instance i wow. Selvom han sidder der, er ungerne meget med og de får masser af opmærksomhed, og han er med i det der ellers sker i stuen/køkkenet.

SÅ lige wow, ja det kender jeg en del til.