Jeg kaster håndklædet i ringen.

dejligt at du har taget beslutningen nu  den kan jo være svær at nå til

ønsker dig og din søn alt det bedste fremover

Ellers så prøv at ringe og tal med mødrehjælpen.

https://moedrehjaelpen.dk/kontakt-og-fa-hjaelp/ 

Christine skriver:

Rigtigt god ide 

Håber du har mod på det hele 

Det har jeg bestemt . Jeg er helt afklaret med at det skal være slut. Men samtidig er det lidt ambivalent. På egne vegne er jeg enormt lettet, og kan næsten ikke vente til den dag,hvor han er ude af huset, men på vores søn's vegne er jeg dybt ulykkelig, fordi at han nu "mister" sin far og hele hans liv bliver vendt op og ned.

LilleLene skriver:

dejligt at du har taget beslutningen nu  den kan jo være svær at nå til

ønsker dig og din søn alt det bedste fremover

Tak skal du have.

Jeg har virkelig også været længe om at træffe den. Alt for længe.

Jeg har alt for længe, følt at det var mit ansvar, at sørge for at min søn's far blev i hans liv. Er nemlig ret sikker på, at han går helt i hundene, hvis jeg ikke er der til at bremse det, og at han enten nu kommer til at skabe en masse ballade, eller bare stille og roligt glider ud af drengen's liv og det er bare så uendeligt trist. Rent personligt har jeg følelsesmæssigt været færdig med ham længe, og har (helt misforstået) holdt fast for vores dreng's skyld.

Skouboe skriver:

Ellers så prøv at ringe og tal med mødrehjælpen.

https://moedrehjaelpen.dk/kontakt-og-fa-hjaelp/ 

Tusind tak for tippet . Det vil jeg bestemt prøve. Var faktisk ikke klar over at de kunne hjælpe med råd og vejledning til samvær. Troede mere at de gik ind og hjalp, hvis man f.eks var økonomisk udfordret, sårbar gravid eller lign. (Ved altså ikke lige, hvor jeg har samlet den "fordom" op).

Selv om at jeg er 100% afklaret med at jeg vil skilles, så mangler jeg bare nogen, som kan hjælpe mig med råd og vejledning. Både til det med samvær, men bestemt også om hvordan jeg forholder mig bedst muligt, for fordre det bedst mulige samarbejde.

en kæmpe ros til dig du har kæmpet og ikke kommet vider, og du kan se hvad der sker med din mand...

og jeg sender jer en kæmpe krammer til dig og jeres barn og i skal nok få det helt igennem fantastisk sammen

Anonym skriver:

Jeg vil skilles. Jeg kan simpelthen ikke mere.

Jeg har været sammen med min mand i mange år og vi har en søn på omkring de 3 år. Min mand har altid været glad for alkohol, men de seneste år er det bare eskaleret til en niveau jeg ikke kan acceptere. Jeg er overbevist om at han er alkoholiker (han benægter selvfølgelig hårdnakket).

Faktisk er det stille og roligt blevet værre og værre, siden vores søn blev født. Og nu er vi ude i at han kommer halv eller hel fuld hjem hver dag. Han spiser aftensmad og enten går han omkuld på sofaen og falder i koma lignende søvn, eller også går han i sit værksted, hvor der så kommer en lind strøm af kammerater og drikker (videre) med ham.

Han er overhovedet ikke i stand til at tage vare på hans søn. F.eks har jeg oplevet adskillige gange, at jeg lige er smuttet i bad, eller til købmand, og når jeg så vender tilbage, så sover han og vores søn er totalt overladt til sig selv (en gang fandt jeg ham sågar vandrende rundt ude i haven i ble, i frostvejr). Så det sidste år, har jeg simpelthen ikke turdet at lade ham være alene med vores dreng. Han har aldrig deltaget i "pasningen" af vores søn. Han har aldrig puttet, madet eller gjort andet med ham. Og den dag i dag, kan han f.eks stadig blive totalt overrasket over at sådan en bette gut, skal have noget at spise en gang imellem. Hvis ikke jeg siger noget, så får han ikke noget.

Derudover så er han rigtig modbydelig når han er beruset. Det er ligegyldigt hvad jeg gør eller siger, så ender det ud i et verbalt personangreb på mig, hvor jeg ender med at blive fortalt hvor elendig en mor jeg er, at jeg burde gå ud og hænge mig og bliver kaldt de værste ting (syg i hovedet, møg luder, taber osv), og han er ikke bleg for at gøre det lige foran vores søn. Jeg har på alle mulige og umulige forsøgt at få ham i tale om de enorme (alkohol) problemer der er i vores forhold. Og han lover ofte guld og grønne skov, for så blot at kører videre i fuldstændig samme spor allerede næste dag.

Nå, men nu vil jeg ikke mere. Det har kan vores søn simpelthen ikke være tjent med længere. Jeg er fuldstændig afklaret med at det er slut. Økonomi og bolig (huset er mit), er der helt styr på. Men, hvad fanden gør jeg med samvær? Jeg kan (og vil) ikke udlevere vores dreng, til en som slet ikke kan tage vare på ham og er beruset næsten hver dag. Han kan jo ikke en gang passe på ham, de 10 minutter som det tager mig at gå i bad.

Så kære kloge pige, er der noget jeg kan gøre og i så fald hvad og hvem kontakter jeg? Kan jeg f.eks forlange overvåget samvær? Eller er jeg helt gal på den, ved ikke at ville udlevere vores dreng?

Vil lige sige (inden nogen langer ud med riven), at jeg til hver en tid, vil gå gennem ild og vand, for at min søn skal bevare et forhold til sin (ædru) far. At hvis blot far er ædru, vil han have fuldstændig fri adgang til hans søn, alt det han overhovedet ønsker. Men er han påvirket = No way in hell.

PS: Jeg skal nok afsløre senere hvem jeg er, men vil lige have at familie og venner hører om vores brud fra os først. Derfor anonymiteten.

Har ingen bud, men er helt sikker på at I får det meget bedre uden og ville lige sende dig en masse 

B&J skriver:

en kæmpe ros til dig du har kæmpet og ikke kommet vider, og du kan se hvad der sker med din mand...

og jeg sender jer en kæmpe krammer til dig og jeres barn og i skal nok få det helt igennem fantastisk sammen

Tusind tak.

Og ja, det kan kun blive bedre.

Jeg vil skilles. Jeg kan simpelthen ikke mere.

Jeg har været sammen med min mand i mange år og vi har en søn på omkring de 3 år. Min mand har altid været glad for alkohol, men de seneste år er det bare eskaleret til en niveau jeg ikke kan acceptere. Jeg er overbevist om at han er alkoholiker (han benægter selvfølgelig hårdnakket).

Faktisk er det stille og roligt blevet værre og værre, siden vores søn blev født. Og nu er vi ude i at han kommer halv eller hel fuld hjem hver dag. Han spiser aftensmad og enten går han omkuld på sofaen og falder i koma lignende søvn, eller også går han i sit værksted, hvor der så kommer en lind strøm af kammerater og drikker (videre) med ham.

Han er overhovedet ikke i stand til at tage vare på hans søn. F.eks har jeg oplevet adskillige gange, at jeg lige er smuttet i bad, eller til købmand, og når jeg så vender tilbage, så sover han og vores søn er totalt overladt til sig selv (en gang fandt jeg ham sågar vandrende rundt ude i haven i ble, i frostvejr). Så det sidste år, har jeg simpelthen ikke turdet at lade ham være alene med vores dreng. Han har aldrig deltaget i "pasningen" af vores søn. Han har aldrig puttet, madet eller gjort andet med ham. Og den dag i dag, kan han f.eks stadig blive totalt overrasket over at sådan en bette gut, skal have noget at spise en gang imellem. Hvis ikke jeg siger noget, så får han ikke noget.

Derudover så er han rigtig modbydelig når han er beruset. Det er ligegyldigt hvad jeg gør eller siger, så ender det ud i et verbalt personangreb på mig, hvor jeg ender med at blive fortalt hvor elendig en mor jeg er, at jeg burde gå ud og hænge mig og bliver kaldt de værste ting (syg i hovedet, møg luder, taber osv), og han er ikke bleg for at gøre det lige foran vores søn. Jeg har på alle mulige og umulige forsøgt at få ham i tale om de enorme (alkohol) problemer der er i vores forhold. Og han lover ofte guld og grønne skov, for så blot at kører videre i fuldstændig samme spor allerede næste dag.

Nå, men nu vil jeg ikke mere. Det har kan vores søn simpelthen ikke være tjent med længere. Jeg er fuldstændig afklaret med at det er slut. Økonomi og bolig (huset er mit), er der helt styr på. Men, hvad fanden gør jeg med samvær? Jeg kan (og vil) ikke udlevere vores dreng, til en som slet ikke kan tage vare på ham og er beruset næsten hver dag. Han kan jo ikke en gang passe på ham, de 10 minutter som det tager mig at gå i bad.

Så kære kloge pige, er der noget jeg kan gøre og i så fald hvad og hvem kontakter jeg? Kan jeg f.eks forlange overvåget samvær? Eller er jeg helt gal på den, ved ikke at ville udlevere vores dreng?

Vil lige sige (inden nogen langer ud med riven), at jeg til hver en tid, vil gå gennem ild og vand, for at min søn skal bevare et forhold til sin (ædru) far. At hvis blot far er ædru, vil han have fuldstændig fri adgang til hans søn, alt det han overhovedet ønsker. Men er han påvirket = No way in hell.

PS: Jeg skal nok afsløre senere hvem jeg er, men vil lige have at familie og venner hører om vores brud fra os først. Derfor anonymiteten.

Jeg har en veninde, der har været i lidt samme situation. Det var bare ikke alkohol, men hash. 

De gik også fra hinanden til sidst og samværsaftalen blev lavet sammen med Statsforvaltningen. Der fik far så valget mellem overvåget samvær eller "almindeligt samvær", hvor far har barnet hver anden weekend og mor har resten af tiden. Det var dog et krav, at han kunne aflevere en ren urinprøve én gang i ugen, hvis han valgte "almindeligt samvær". Og så skulle aftalen så op til genforhandling efter et års tid, mener jeg..

Så jeg ville helt klart kontakte statsforvaltningen og få hjælp den vej mht. samvær fremover.. 

Og til sidst lige en  til dig.. Og al held og lykke til dig og din søn!

Babydrøm skriver:

Har ingen bud, men er helt sikker på at I får det meget bedre uden og ville lige sende dig en masse 

Tusind tak skal du have.