Jeg vil skilles. Jeg kan simpelthen ikke mere.
Jeg har været sammen med min mand i mange år og vi har en søn på omkring de 3 år. Min mand har altid været glad for alkohol, men de seneste år er det bare eskaleret til en niveau jeg ikke kan acceptere. Jeg er overbevist om at han er alkoholiker (han benægter selvfølgelig hårdnakket).
Faktisk er det stille og roligt blevet værre og værre, siden vores søn blev født. Og nu er vi ude i at han kommer halv eller hel fuld hjem hver dag. Han spiser aftensmad og enten går han omkuld på sofaen og falder i koma lignende søvn, eller også går han i sit værksted, hvor der så kommer en lind strøm af kammerater og drikker (videre) med ham.
Han er overhovedet ikke i stand til at tage vare på hans søn. F.eks har jeg oplevet adskillige gange, at jeg lige er smuttet i bad, eller til købmand, og når jeg så vender tilbage, så sover han og vores søn er totalt overladt til sig selv (en gang fandt jeg ham sågar vandrende rundt ude i haven i ble, i frostvejr). Så det sidste år, har jeg simpelthen ikke turdet at lade ham være alene med vores dreng. Han har aldrig deltaget i "pasningen" af vores søn. Han har aldrig puttet, madet eller gjort andet med ham. Og den dag i dag, kan han f.eks stadig blive totalt overrasket over at sådan en bette gut, skal have noget at spise en gang imellem. Hvis ikke jeg siger noget, så får han ikke noget.
Derudover så er han rigtig modbydelig når han er beruset. Det er ligegyldigt hvad jeg gør eller siger, så ender det ud i et verbalt personangreb på mig, hvor jeg ender med at blive fortalt hvor elendig en mor jeg er, at jeg burde gå ud og hænge mig og bliver kaldt de værste ting (syg i hovedet, møg luder, taber osv), og han er ikke bleg for at gøre det lige foran vores søn. Jeg har på alle mulige og umulige forsøgt at få ham i tale om de enorme (alkohol) problemer der er i vores forhold. Og han lover ofte guld og grønne skov, for så blot at kører videre i fuldstændig samme spor allerede næste dag.
Nå, men nu vil jeg ikke mere. Det har kan vores søn simpelthen ikke være tjent med længere. Jeg er fuldstændig afklaret med at det er slut. Økonomi og bolig (huset er mit), er der helt styr på. Men, hvad fanden gør jeg med samvær? Jeg kan (og vil) ikke udlevere vores dreng, til en som slet ikke kan tage vare på ham og er beruset næsten hver dag. Han kan jo ikke en gang passe på ham, de 10 minutter som det tager mig at gå i bad.
Så kære kloge pige, er der noget jeg kan gøre og i så fald hvad og hvem kontakter jeg? Kan jeg f.eks forlange overvåget samvær? Eller er jeg helt gal på den, ved ikke at ville udlevere vores dreng?
Vil lige sige (inden nogen langer ud med riven), at jeg til hver en tid, vil gå gennem ild og vand, for at min søn skal bevare et forhold til sin (ædru) far. At hvis blot far er ædru, vil han have fuldstændig fri adgang til hans søn, alt det han overhovedet ønsker. Men er han påvirket = No way in hell.
PS: Jeg skal nok afsløre senere hvem jeg er, men vil lige have at familie og venner hører om vores brud fra os først. Derfor anonymiteten.
