Får du lov

Så er han meget træt hver gang jeg spørger om noget der kræver han skal tage ansvar for sit barn. Han har aldrig "passet" mere end en time et par gange og så begynder han at skrive når der er gået 10 min om hvor egoistisk jeg er osv. Jeg må altid smide hvad jeg har i hænderne og skynde mig hjem. Barnet er snart 4 år så det kan vel ikke bare være en usikker nybagt far længere.

Jeg ved ikke hvorfor - men jeg gik udfra der var tale om et lile barn, som i under 1 år.

Nej jeg vil også mene han burde kunne finde ud af at være sammen med sit barn. 

Her er der altid forståelse for at jeg evt har brug for en time ekstra, eller at jeg køre en tur for at samle tankerne eller at jeg ganske enkelt ikke har overskud til det huslige... (På min side af familen er der en del det bare tære alt liv ud af en)

så han står gerne op og lader mig ligge, snupper trunten med på værkstedet og klare de herhjemme... Og den går den anden vej når han har brug for det...

og trunten er ikke hans biologisk, men vi hjælpes ad med alt og vi hjælpes ad.... Og en time ekstra kan altså gøre meget.

at det er dig selv der ville ha barn er altså en luset en at smide, det er lige så meget hans barn som dit... Og jeg forstår godt at barnet bliver ked.... For barnet har garanteret også skyld følse trods sin alder.... For børn tror ofte at det er deres skyld hvis mor og far skændes mm....

Og det lyder ikke til at det blot er begynder vanskeligheder da hans side når barnet er 4 år gammel....

Her er der ikke engang det fact at man får lov. At skulle have lov i et parforhold, er jo ikke et forhold.!! her er og har det altid været et selvfølge at vi tager os af vores barn, også på skift da han var lille, og min kæreste elsker kvalitetstid med vores søn. Og det er altså noget underligt noget når man ikke vil tage sig af sit barn.! 

Isabella_mor skriver:

Her er der ikke engang det fact at man får lov. At skulle have lov i et parforhold, er jo ikke et forhold.!! her er og har det altid været et selvfølge at vi tager os af vores barn, også på skift da han var lille, og min kæreste elsker kvalitetstid med vores søn. Og det er altså noget underligt noget når man ikke vil tage sig af sit barn.! 

Nu siger du da han var lille, vores er vidst jævnaldrende. 

Så dejligt for jer at i begge gør det uden brok. 

Faktisk tror jeg ikke som sådan at det er fordi han ikke vil passe barn eller han synes ikke det er sjovt men tror mere det er fordi han ikke under mig det.

Her er det faktisk far der har vores datter det meste af tiden. Jeg arbejder lang væk og tager afsted pæn tidligt og kommer hjem efter bh er lukket. Jeg plejede at ha morgen rutiner med vores pige, men pt har vi kun en bil, så er det igen far der tager sig af afleveringen. Han henter også vores datter fra bh senere på dagen og tit ordner de aftensmad inden jeg kommer hjem (17.20). Vi hjælpes også af med putning ( skiftes hver 2 dag) . Jeg er mere aktiv med datteren i weekender, hvor vi ta til svømning eller på tøsetur uden far ( så han også få lidt pause) . Det er vores barn og vi har været to til at skabe det, så må vi også begge stå med ansvaret og hjælpe hinanden istedet for skabe konflikter.

Ja det gør jeg da  

Min mand går også tit på legepladsen med Elna så jeg har alene tid, 

I øjeblikket hvor jeg er højgravid med bækkenløsning har far faktisk taget over rigtig mange ting 

Vi har valgt at få vores børn i fællesskab og vi tager os af dem i fællesskab og passer på hinanden ved at give hinanden pusterum

Anonym skriver:

Fantastisk, bare vi kunne det. Men han mener det er meget unormalt hvis en mor har brug for ro nogle gange. Har jo selv vælgt barn siger han. Han siger jeg skal prøve at komme lidt ud i virkeligheden.

I har begge to VALGT at få barn. Hvordan skal han få et tæt forhold til jeres barn, hvis han aldrig er alene med ham. Min mand har faktisk smidt mig ud i en weekend for at få lov til at hygge med vores søn på deres måde. Men han er altså også pædagog og et stort legebarn, og der kan jeg ikke altid følge med i de vilde lege 

Men så leger jeg på andre måder med vores søn, og er den der står mest med ham i hverdagen da jeg et studerende og hentet tidligere i børnehaven end min mand har fri.

Hvis jeg var dig ville jeg planlægge en tur i biffen eller bare tid med familie eller veninder hvor din mand så må tage sig af jeres søn Alene! Alt andet er at gøre ham en bjørnetjeneste. Sluk mobilen mens du er afsted og aftal et tidspunkt du kommer hjem, så din søn også ved det. Du er nødt til at få lidt barnefri og din mand trænger til at tage ansvar!

Jeg tror der er en hel masse fædre (inkl. min egen mand), der ville have en lang række ikke særligt pæne ord at sige til din kæreste vedr. hans måde at være far på.

Jeg er ikke sikker på at jeg havde brugt mere tid på ham, hvis det havde været mig. Det lyder som om han har mere brug for en mor end en kone.

Anonym skriver:

Hvis du fortæller din mand eller kæreste at du er super træt fordi jeres barn har haft brug for at holde i hånden hele natten, får du så lov at sove en time?

det gør jeg åbenbart ikke, han teede sig i stedet for, så jeg skulle bruge den første time af vores dag på at berolige vores barn som jo troede det var hans skyld far råbte.

Ja, selvfølelig får jeg lov at sove. I dag har jeg sovet til 9.30 og min kæreste er stået op og har afleveret vores søn i vs uden at vække mig, fordi jeg har haft weekendvagt og derfor trængte til at sove. Min kæreste har pga. mit arbejde været alene med vores søn fra 6.30-15.30 både lørdag og søndag. 

Anonym skriver:

Nu siger du da han var lille, vores er vidst jævnaldrende. 

Så dejligt for jer at i begge gør det uden brok. 

Faktisk tror jeg ikke som sådan at det er fordi han ikke vil passe barn eller han synes ikke det er sjovt men tror mere det er fordi han ikke under mig det.

Ja altså, nu er han jo så stor at han ikke behøver vores konstante opmærksomhed. Og jo det hænder da at han vågner om natten og så kommer han ind til os og sove, men han holder os nu heller ikke vågen hele tiden.