Hvornår abort, hvornår mistet barn?

aarhusmor skriver:

Det er afhængigt af hvordan man føler man har det.  Jeg har mistet 33(officielt), men alle før uge 8. Jeg har næsten altid følt jeg mistede fostre og ikke børn. Men i starten da jeg stadig var i chok over at miste det første og det andet, der føltes det som et barn.

Dernæst kommer så loven om at det først er et barn når det kunne have overlevet. Dem der mister et barn i uge 24 (eller er det uge 22 nu) de kan få hjælp til de følelser de har omkring det.
Men uanset hvor mange jeg taber, er der ingen hjælp at hente, fordi det er før uge 8.

Fakta er at jeg har været gravid flere gange, men lægen gider ikke engang se mig når jeg er gravid og sygehuset gider ikke tjekke med mindre at jeg får meget voldsomme smerter - det det kan betyde GUL. De mener jeg har vænnet mig til det.

Det har jeg selvfølgelig også i en vis udstrækning og så alligevel ikke. I hvert fald har jeg stoppet med at prøve at blive gravid, fordi jeg ikke orker flere. Ma'erne er dog helt klart de værste. De burde blive sammenlignet med at miste et barn. Der er ikke noget værre end at gå rundt med et dødt barn i maven

Er du ikke blevet sendt videre for at finde ud af hvorfor du mister?

det er da skrækkeligt:/

aarhusmor skriver:

Det er afhængigt af hvordan man føler man har det.  Jeg har mistet 33(officielt), men alle før uge 8. Jeg har næsten altid følt jeg mistede fostre og ikke børn. Men i starten da jeg stadig var i chok over at miste det første og det andet, der føltes det som et barn.

Dernæst kommer så loven om at det først er et barn når det kunne have overlevet. Dem der mister et barn i uge 24 (eller er det uge 22 nu) de kan få hjælp til de følelser de har omkring det.
Men uanset hvor mange jeg taber, er der ingen hjælp at hente, fordi det er før uge 8.

Fakta er at jeg har været gravid flere gange, men lægen gider ikke engang se mig når jeg er gravid og sygehuset gider ikke tjekke med mindre at jeg får meget voldsomme smerter - det det kan betyde GUL. De mener jeg har vænnet mig til det.

Det har jeg selvfølgelig også i en vis udstrækning og så alligevel ikke. I hvert fald har jeg stoppet med at prøve at blive gravid, fordi jeg ikke orker flere. Ma'erne er dog helt klart de værste. De burde blive sammenlignet med at miste et barn. Der er ikke noget værre end at gå rundt med et dødt barn i maven

Hold K*** hvor er det ringe. 

Du SKAL henvises til HAB på riget. Det er enheden for gentagne aborter..

Har du fået taget blodprøver under graviditeterne, så du har noget dokumentation? 

Snevejr84 skriver:

Er du ikke blevet sendt videre for at finde ud af hvorfor du mister?

det er da skrækkeligt:/

Jo selvfølgelig. Jeg fik hjælp på Rigshospitalet, men fødte mirakuløst et barn uden hjælp. jeg har så haft en masse SAere og MAere efter ham også, og det er ikke lykkedes. Nu har jeg givet op, prøver ikke længere.

esioul skriver:

Hold K*** hvor er det ringe. 

Du SKAL henvises til HAB på riget. Det er enheden for gentagne aborter..

Har du fået taget blodprøver under graviditeterne, så du har noget dokumentation? 

 

Tak, alt det har jeg været igennem.

Det jeg mener med hjælp er det psykiske. Hvis man mister et barn fra uge 22, så kan man få krisehjælp. Men os der mister før uge 22, vi kan ikke få krisehjælp. Vi bliver også lagt på samme stue som dem der selv har valgt at få abort.
Der mangler simpelthen et eller andet "omsorgsgen" blandt sygehuse, læger og sygeplejesker.

Efter min menig er det op til den enkelte kvinde hvad msn kalder det. 

Man kan sagtens føle at have mistet i uge 7 .. 

aarhusmor skriver:

Jo selvfølgelig. Jeg fik hjælp på Rigshospitalet, men fødte mirakuløst et barn uden hjælp. jeg har så haft en masse SAere og MAere efter ham også, og det er ikke lykkedes. Nu har jeg givet op, prøver ikke længere.

Okay, men alligevel:/ men skønt du har fået din søn. Synes bare der er for lidt hjælp at hente.

Baby15 skriver:

Efter min menig er det op til den enkelte kvinde hvad msn kalder det. 

 

Man kan sagtens føle at have mistet i uge 7 .. 

Selvsagt har man mistet og man føler det. Mistet er bare utroligt bredt og nok det der spørges til er, hvad har man mistet? 

Jeg har desværre mistet en del jeg holdt af igennem livet og noget af "mistet" kan sammenlignes andre ikke... for der er forskel på følelserne når man mister sin far og mister sit barn fx. Der er også med sikkerhed forskel på at miste sin kæreste/mand og sin mor osv. Det handler ikke om det ene er lettere end det andet. Men simpelthen om der er forskellige ting på spil, forskellige aspekter der går hånd i hånd med sorgen. 

At man sørger over at miste i 7. Uge er da helt legalt men der er bare (vil jeg tro) andre aspekter end ved at miste et barn på et år fx

Anonym skriver:

Jeg har lige et meget ømt spørgsmål. Hvornår vil i mene man har aborteret og hvordan har man mistet sit barn? Altså hvor langt henne skal man være? 

Er nok personligt af den overbevisning at hvis barnet kunne have overlevet, altså i teorien kunne have overlevet at blive født på det tidspunkt man mister har man mistet et barn og før det har man aborteret sent.

Jeg har aldrig fået en abort eller mistet eller noget, så kan slet ikke sætte mig ind i følelsen, så kan godt måske være lidt mere "kynisk" omkring det, men jeg er virkelig ikke ude på at støde nogen - jeg er bare undrende og nysgerrig, da jeg ofte læser på fb at kvinder er meget ulykkelige fordi de har mistet deres barn i uge 14-16 stykker, og så har barnet fået navn osv. Umiddelbart tror jeg ikke at jeg selv ville gøre så meget ud af det, selvom jeg sagtens forstår man er knyttet til det allerede og glæder mig.

Hele det her startede med jeg læste om en kvinde på fb der havde mistet i uge 16 og imorgen er det 3 år siden og hun omtaler sin søn ved navn, har mappe med billeder og er tydeligvis dybt ulykkelig. Min første tanke var at hun måtte havde det svært psykisk i forvejen for at stadig "hænge sig sådan i det", men måske er jeg bare uforstående og kynisk, så piger - hvad siger i?

Rent juridisk ved jeg at der er noget om det fra uge 19 eller 20, men hvad den enkelte mor føler er der ikke nogen der kan gøre sig dommer i.

Jeg har selv fået medicinsk abort i uge 9+, pga dødt foster.. 

Og jeg har født vores søn i uge 21 fordi han ikke længere havde noget hjerteslag.. 

Og for mig er der en kæmpe forskel, min søn i uge 21 var færdig udviklet, vi havde 'set' ham 2 gange meget aktiv og helt perfekt! Hørt hans hjerte 3 gange, hvor det slog så fint.. 

Det i uge 9, var selvfølgelig ubehageligt, men INGENTING til samling og ikke noget der plager mig som sådan.. 

Men det gør ubeskriveligt ondt og har sat dybe spor at miste vores lille BABY dreng, og han er blevet begravet på de ukendtes.. .. 

Jeanne skriver:

Frem til og med uge 19 er det en abort og giver en sygemelding. Fra 20+0 er det en fødsel og giver 3 mdr barsel. Men det er kun den "juridiske" definering, hvordan du vælger at definere selv, er dit valg  jeg var meget glad for de 3 mdr til at komme ovenpå igen 

Jeg fødte 20+4, og jeg blev sygemeldt og fik afvide at det er først barsel efter uge 22+0. :/