PernilleogLouis skriver:
Jeg er lidt nysgerrig for at høre hvad I tænker om det at være alene?? Mangler I en mand - savner I en mand?? Har I stadig et håb om at den perfekte mand er derude?? Eller har I det bare helt fint med at være alene??
Altså jeg selv begynder altså at tvivle på om han nogensinde dukker op.. Nu har jeg været single i snart 2.5 år også slem synes jeg ikke selv jeg er
. Det er da også på mange måder okay at være alene men jeg savner nu manden - savner en at dele hverdagens små ligegyldige ting med - savner ham der altid vil lytte
og ja nus, kys, kram og hvad der ellers følger med tag jeg også gerne imod
. Men jeg aner ikke hvor jeg skal finde ham.
Hvad tænker I andre enlige mødre??
Haha nej, jeg savner ikke manden, men jeg savner kvinden
Jeg har gået lidt over 2 år nu og jeg kan mærke det er begyndt, at trække i mig for at finde en ny, men det gør det heller ikke bedre, at familie og endda eksens familie spørger indtil om jeg ikke snart skal have en ny 
Ja det virker lidt awkard, at eksens familie spørger, men de er kun interesseret i at jeg finder en kvinde der er god for mig.
Til svaret på dit spørgsmål, så ja! Håbet er der stadig, men det virker lidt mere fjernt end det gjorde førhen, men det er der!
Jeg nyder min frihed til tider, men så snart knægten ikke er der ( Har ham 7/7 ), så bliver det sådan.. at der mangler sgu faktisk noget!
Når jeg har ham så bliver tankerne ledt hen på ham og jeg spekulerer ikke så meget over det.
Jeg har mødt et par stykker, men jeg finder hurtigt ud af, at de ikke magter at jeg bliver nødt til at dele opmærksomheden mellem dem og knægten, så de bliver hurtigt sorteret fra.
Datinghelvede 
