Jeres mænds opfattelse af selve fødslen !

Hej Kvinder !

Hvordan var jeres mænds opfattelse af en fødsel før- og efter fødslen?

Herhjemme kan jeg fornemme en del modstand idet, at ham den langbenet ikke helt forstår hvilken gavn han er til under fødslen ? - Han skal selvfølgelig nok tage med mig, og jeg er overbevist om, at han ender med at føle, at det var den helt rigtige beslutning !

Men nu er jeg altså nysgerrig på, hvad jeres mænd tænkte inden han havde oplevet en virkelig fødslen, og hvad han tænkte efter fødslen - eller til jer der er gravide med jeres første barn, hvad tænker jeres mænd?

Al muligt godt herfra !!

 

 

jeg tror simpelthen bare ikke man kan forvente så meget før man står i situationen mænd kan ikke forestille sig hvordan det bliver, men når de er der. så plejer de som regel at vre DEN BEDSTE støtte man kan have.. 

min kæreste overraskede mig MEGET positivt da vi skulle have vores søn. han var min klippe igennem det hele..

 

PernilleDidde skriver:

Hej Kvinder !

Hvordan var jeres mænds opfattelse af en fødsel før- og efter fødslen?

Herhjemme kan jeg fornemme en del modstand idet, at ham den langbenet ikke helt forstår hvilken gavn han er til under fødslen ? - Han skal selvfølgelig nok tage med mig, og jeg er overbevist om, at han ender med at føle, at det var den helt rigtige beslutning !

Men nu er jeg altså nysgerrig på, hvad jeres mænd tænkte inden han havde oplevet en virkelig fødslen, og hvad han tænkte efter fødslen - eller til jer der er gravide med jeres første barn, hvad tænker jeres mænd?

Al muligt godt herfra !!

 

 

Han siger at han tænkte på om det snart var overstået, da han hader at se mig i smerter. Derudover var han spændt , nervøs, og glad

Jeg er sindssygt glad for at jeg havde min mand med (selvom jeg ikke husker at han gjorde gavn i situationen ) - men han var der, og han støttede mig hele vejen ved at nusse og holde i hånd.

Jeg havde desuden min mor med. Hende husker jeg som en stor hjælp under forløbet. Hun smurte sandwich, og så holdt hun mit epiduralbedøvede ben oppe, da jeg pga hjertelyd skulle ligge og føde på siden

Ååååh...! Hvor er det godt at høre piger !

Jeg er også helt sikker på, at han bliver positivt overrasket - og som i også nævnte, så må det være svært at sætte sig ind i som mand !

Men det er alligevel sjovt at høre, hvor mange vilde tanker min kæreste har om fødslen af vores barn - tror kun, at han kan blive heeelt vildt overrasket, med alle hans tanker !

 

PernilleDidde skriver:

Hej Kvinder !

Hvordan var jeres mænds opfattelse af en fødsel før- og efter fødslen?

Herhjemme kan jeg fornemme en del modstand idet, at ham den langbenet ikke helt forstår hvilken gavn han er til under fødslen ? - Han skal selvfølgelig nok tage med mig, og jeg er overbevist om, at han ender med at føle, at det var den helt rigtige beslutning !

Men nu er jeg altså nysgerrig på, hvad jeres mænd tænkte inden han havde oplevet en virkelig fødslen, og hvad han tænkte efter fødslen - eller til jer der er gravide med jeres første barn, hvad tænker jeres mænd?

Al muligt godt herfra !!

 

 

Vi havde set fødsels-videoer, fulgte "Hjælp vi skal føde" på DR1

Syntes dog det er svært at sætte sig ind, både som kvinde og mand

Min fortalte at han var spændt på forløbet. Han var lidt bange for sin egen reaktion på min smerte.

Han klarede det super godt. Havde vores fælles veninde med og de supplerede hinanden godt. Han havde undervejs brug for lige at trække vejret og der tog hun så over.

Han hjalp og støttede undervejs og var guld værd i opstartsfasen hvor han masserede min lænd hver gang der kom ve.. Vi kunne grine undervejs og han vidste hvornår han skulle klappe i

Han syntes det var den fedeste, klammeste og allermest grænseoverskridende oplevelse

Han jokede med jeg kunne hente ham på pub'en når jeg var færdig Dog var det en mand der sitrede af stolthed da han klippede navlestrengen

Ved min første fik jeg aks, og kærsten sad ved mit hovede under det hele, hvorefter han gik med thea på neo. Han følte at det var helt surrealistisk,at sidde der ved mit hovede mens de opererede på mig osv.

Med alberte sad han ved min side, gav mig drikkelse, kolde klude og KÆMPE moralsk støtte. Desuden sad han og skrev logbog under hele forløbet, hvor han sad og skrev alt ned der sket, hva kl osv. Under selve fødslen var han bare mega sej, og var rigtig glad for at få lov til at klippe navlesnoren, da det ik havde været muligt med thea. Han har siden fortalt at det havde været så stort og rørende et øjeblik at han var lige ved at græde af lykke over at det var gået godt.

Jeg ku ik ha klaret det uden ham, og er helt sikker på at vores børns fødsler har været noget af det største i hans liv. Vh stine

PernilleDidde skriver:

Hej Kvinder !

Hvordan var jeres mænds opfattelse af en fødsel før- og efter fødslen?

Herhjemme kan jeg fornemme en del modstand idet, at ham den langbenet ikke helt forstår hvilken gavn han er til under fødslen ? - Han skal selvfølgelig nok tage med mig, og jeg er overbevist om, at han ender med at føle, at det var den helt rigtige beslutning !

Men nu er jeg altså nysgerrig på, hvad jeres mænd tænkte inden han havde oplevet en virkelig fødslen, og hvad han tænkte efter fødslen - eller til jer der er gravide med jeres første barn, hvad tænker jeres mænd?

Al muligt godt herfra !!

 

 

Min kæreste var fra en start meget interessert i selve fødslen,., ikke så meget det der med at der kom et individ ud som nu var vores og vi ene og alene have ansvaret får, men mere det fascinerende i kvinde kroppen. Så tror lidt at både ham og jeg regnede med at han ville sidde mellem benene på mig og nærstudere udviklingen hahaha sådan gik det heldigvis ikke.,. Da jeg fik slemme veer så var han der bare hundrede procent,., uden at få ordre på det kom han med kolde klude til panden, kom med saftevand og beordrede mig at drikke nogle små sip mellem veerne.,

Husker et tidspunkt hvor han pressede på at jeg fik lidt at spise, og han blev ved at tale til mig som om jeg skulle svare ham. Men med kvalme og ve storm kunne jeg hverken spise eller tale så da jeg endelig fik lidt luft råbte jeg af ham, og han blev så ked af det for han anede ikke hvad han skulle gøre og han følte bare han stod hjælpeløs og så på. Hvor efter jeg fik dårlig samvittighed og sagde han var en kæmpe støtte.

Han fik også meget ros af jm og det andet personale for sin kæmpe indsats og at han holdt hovedet koldt da jeg efter fødslen blev kørt væk pga styrtblødning.

Han siger selv at alt kom meget af sig selv,., altså han følte han ikke bidrog med noget, men at de ting han fik ros for og gjorde det var bare noget han fra naturens side var det man skulle.,.

Jeg var og er skide glad for at han var der, og fortæller jævnligt at havde det ikke været for hans måde at være på under forløbet så skulle jeg ikke føde flere børn vaginalt

Min mand er rigtig sød til fødsler, men han er ikke til meget hjælp vil jeg sige 

Han håndtere dog smerte fra min side godt, og det er individuelt jo.

Han vil ikke undvære det uanset hvad, men jeg kunne godt føde uden ham, selvom det er mest passende han er med. Jeg tror du skal berolige ham og være den stærke så skal han nok blive tryg ved den fødsel, han står i princippet ikke med noget ansvar så han skal bare være, lad vær med at forvent en helt masse, se hvordan det forløber også skal det nok gå det hele.

PernilleDidde skriver:

Hej Kvinder !

Hvordan var jeres mænds opfattelse af en fødsel før- og efter fødslen?

Herhjemme kan jeg fornemme en del modstand idet, at ham den langbenet ikke helt forstår hvilken gavn han er til under fødslen ? - Han skal selvfølgelig nok tage med mig, og jeg er overbevist om, at han ender med at føle, at det var den helt rigtige beslutning !

Men nu er jeg altså nysgerrig på, hvad jeres mænd tænkte inden han havde oplevet en virkelig fødslen, og hvad han tænkte efter fødslen - eller til jer der er gravide med jeres første barn, hvad tænker jeres mænd?

Al muligt godt herfra !!

 

 

Jeg synes det er meget vigtigt at tage mandens følelser alvorligt i det her tilfælde. 

For nogle mænd kan det være decideret traumatiserende at opleve deres kvinder føde. Og det kan man ikke bare slå hen, det må man anerkende.

Jeg synes at du skal tage en god, lang snak med ham. Prøve at finde ud af om det drejer sig om uvidenhed fra hans side, og det blot er en overfladisk bekymring, eller om han reelt har det dårligt med situationen.

Herhjemme lavede vi en aftale om at min mand hele tiden holdt sig oppe ved mit hoved, da hans specifikke bekymring gik på om han nogensinde ville kunne have sex med mig igen efter at se det blodige kaos dernede. Det var jo nemt at undgå. Så det er også vigtigt at finde ud af præcis hvad din mands bekymring går på. Om det er noget lignende angående det fysiske, om det er frygten for at se dig i smerte og føle sig magtesløs - eller noget helt tredje.

PernilleDidde skriver:

Hej Kvinder !

Hvordan var jeres mænds opfattelse af en fødsel før- og efter fødslen?

Herhjemme kan jeg fornemme en del modstand idet, at ham den langbenet ikke helt forstår hvilken gavn han er til under fødslen ? - Han skal selvfølgelig nok tage med mig, og jeg er overbevist om, at han ender med at føle, at det var den helt rigtige beslutning !

Men nu er jeg altså nysgerrig på, hvad jeres mænd tænkte inden han havde oplevet en virkelig fødslen, og hvad han tænkte efter fødslen - eller til jer der er gravide med jeres første barn, hvad tænker jeres mænd?

Al muligt godt herfra !!

 

 

Min mand var den største støtte under fødslen, og han klarede det simpelthen så flot. Havde ikke klaret det så godt uden ham ved min side.

Han var lidt nervøs inden fødslen, da han var bange for at se mig have så mange smerter, men det mærkede jeg ikke under fødslen. Han synes efterfølgende at det har været den hårdeste, men også smukkeste oplevelse i hans liv.

Han er dog stadig lidt nervøs for næste gang, og det er fordi han er bange for at noget skal gå galt. Ved fødslen af min datter, sad hendes skuldre fast til sidst, og der mætte tilkaldes børnelæger, og pludselig stod der 10 mand på stuen. Fik hende dog ud selv i næste presse ve, men oplevelsen sidder stadig i ham som en skræk. Jeg opfangede det næsten ikke, da jeg var så udmattede og langt væk.

Er sikker på din mand ikke vil være der foruden efterfølgende