MyLove E skriver:
Jeg har det også med at stille mig op på bagbenene når folk (mødre) siger at deres barn er særlig sensitiv. Jeg tror på det findes og ved at det ikke er en diagnose.
Det er får mig til at stejle er, mange mødre kommer til at ligge et STORT tryk på SÆRLIG. Det tror så at ALT skal handle om deres barn og kun deres for det er jo særlig sensitiv.
Slap nu af, der skal tages hensyn men ikke hele tiden. For hvis der hele tiden bliver sagt 'Ej pas nu på ham han et jo særlig sensitiv' ja så lære barnet jo aldrig at leve et almindeligt liv. Og det kan hurtigt gå fra at blive et personlighedstræk og til en sygdom som ikke er der. Ja eller udvikling sig til noget psykisk...
Jeg giver dig til dels ret, man skal ikke pakke dem ind i vat, som var de alvorligt syge, men omvendt skal man heller ikke ignorere at de har nogle andre behov end "almindelige" børn, for det kan så sandelig også give psykiske problemer, jeg er selv et levende bevis på dette. Der er ingen tvivl om, at jeg er sensitiv, men i min barndom/teenageår blev jeg bare skubbet væk og set som et problembarn istedet for et barn der havde brug for tryghed og støtte, og det har altså virkelig haft sine konsekvenser. Mine forældre vidste ikke bedre, de er blevet mere oplyste nu, og har forstået at jeg er og altid har været ekstra følsom. Vores søn er det også, men ikke i så stor grad.
Jeg tror at grunden til mange ikke helt forstår det, er at sensitive børn ofte først får deres sensitive reaktion, EFTER situationen. Sensitive børn er ikke særlig gode til store forsamlinger, hvor der sker meget omkring dem, men de deltager, og ser ud til at hygge sig meget af tiden, men når de så kommer hjem, så starter reaktionen med gråd, søvnløshed, mareridt, rastløshed osv... Men det ser andre jo ikke, og derfor forstår de ikke problemet.
Verden udenfor tager ikke hensyn til sensitive mennesker, og man skal selvfølgelig forberede sine børn på den virkelige verden, men det gør man efter min mening bedst ved at være støttende og forstående og lære dem tingene på en mere forklarende måde, fremfor bare at være hård og sige "ja de skal jo lære det".... Det dur bare ikke med sensitive børn altså...
Der er virkelig mange aspekter i det, og der er rigtig mange måder at være sensitiv på. Nogle er indelukkede, andre er meget udadvendte og fysiske, men det ændre ikke på at de altså har nogle behov der skal tages hensyn til, hvis de skal trives godt... Og det gør mig faktisk ked af det, når folk siger at man bare bruger det for at sygeliggøre eller putte en label på sine børn. Vi vil alle vores børn det bedste, og som forældre er vi altså dem der er allerbedst til at læse vores børns signaler og vide hvilke behov de har, og så synes jeg ikke andre kan være bekendt at blande sig og sige at vi gør det forkert, for det er jo i bund og grund det mange mener, vi gør 
