Inspireret af tråden om særligt sensitive

Janne T. skriver:

Det er veldokumenteret forskningsmæssigt, og jeg kunne linke til de første mange forskningsartikler hvad særligt sensitive angår. Både de psykologiske og biologiske mekanismer bag er undersøgt. Alligevel er der mange, der er afvisende overfor det. Jeg kan kun ryste på hovedet. Jeg tror, at det baserer sig på misforståelser.

At være særligt sensitiv er  ikke en diagnose. Det er  ikke en sygdom. Det er  ikke noget der kan behandles væk. Det er et personlighedstræk - Lige som det er et personlighedstræk at være super udadvendt. Det er især denne information, som folk bare ikke  kan eller  vil forstå.

Så tror jeg problemet også er, at det er rigtig meget oppe lige pt. Så kommer der jo straks den der med at "Åh, det er bare noget siger for at sætte et særligt stempel på deres børn" - Men som jeg ser det, handler det simpelthen om, at det er mere og mere undersøgt og mere veldokumenteret, hvilket betyder, at flere og flere finder ud af, at de eller deres børn har det træk. Det er en øget forståelse, der kommer, og derfor får det naturligvis meget omtale. Det er en god ting. Da jeg var barn, fik jeg jo bare at vide jeg var en tudemarie, der skulle tage mig sammen og være mere social - Man vidste ikke, at det var et personlighedstræk, som påvirker rigtig mange aspekter af individet.

Så tror jeg også, at begrebet irriterer nogen, fordi der er mange, der bruger det netop for at sygeliggøre deres børn, og det er klart et problem. For det er ikke en sygdom - Man skal finde de positive aspekter i det, og styrke barnets tro på, at det er helt fint at være sådan. 

Og så er der den kategori af mennesker, som bare er helt lukkede, når det kommer til diverse aspekter af psyken. Den type mennesker tror jeg lige så godt man kan opgive at få til at forstå

Men faktum er, at 15-20% af populationen er HSP - Så er det da ikke mærkeligt, at det tales meget om. Det er ret mange mennesker  

Vil bare lige give dig en masse  Hvor er det bare rigtig flot skrevet og du har evig ret 

sommerbarn<3 skriver:

Okay det giver mening 

Det er bare lidt ærgerligt at det defineres på den måde. Tror folk ville have nemmere ved at forstå de problemer det kan give, hvis det var en personlighedsforstyrelse, en bare et træk, og det ville gøre livet nemmere for mange.

 

Nu svarer jeg lige på dit, men det er også et overordnet svar men det var fordi du skrev om forstyrrelse og problemer.

Jeg tror en grund til modstanden (også min egen) netop er at man på en side siger: 20% af befolkningen har netop dette personlighedstræk og så samtidig sætter fokus på det mere som en forstyrrelse og problematikkerne og ikke styrkesiderne.

Jeg har en dreng her hjemme som er anderledes end de to andre - det er så tydeligt når meget er sammen fx var vi i Tyrkiet og var ude og sejle på en stor båd, de to andre stod ved rælingen og kiggede efter delfiner, de drønede rundt på båden, men min lille skat kunne ikke larmen (der var så høj musik) og da han havde skridtet båden af for at vide hvor han var, fandt det roligste sted og satte sig med en jumbobog. 

Jeg er egentlig ikke i tvivl om han er særlig sensitiv, men jeg ser ikke det at han fx trækker sig som en begrænsning - skal skynde mig at sige jeg har set og oplevet særlig sensitive som er begrænset og han hører ikke med til den kategori og jeg tænker der måske netop der er mere end blot et personlighedstræk og vi om nogen år når særlig sensitiv bølgen har lagt sig begynder at differentiere mere. 

Jeg stejler når nogen vil putte ham i kasse frem for at bruge den forksning der er om særlig sensitive til at støtte ham til at være ham, for ingen mennesker passer perfekt i en kasse og selvom nan rummer mange af de træk som er karakteristiske ved særlig sensitive kan man sagtens overraske og være helt ulig på nogen punkter. 

Som fagperson når jeg møder børnene er det vigtigt at have hele paletten også viden om særlig sensitive, det er vigtigt at lytte til forældre om alt det gode de gør for deres børn, rutinerne som hjælper osv osv osv. Men det er også vigtigt at give rum til de kan overraske og ikke passe perfekt i en kasse.

Nå men det jeg ville sige er, at blev det til en forstyrrelse sætter man fokus på problematikkerne frem for evnerne. Og jo min kære skønne lille dreng skal da lige have lidt hjælp fx med feedforward (her hjemme, skolen er han på en eller anden måde bare hundrede gange bedre til at håndtere, men vi har selvfølgelig også feedforwarded her hjemme). Og det gør vi så bare, men jeg oplever ham ikke mere problematisk mere end de andre, det er bare på andre punkter.

lineog4 skriver:

Nu svarer jeg lige på dit, men det er også et overordnet svar men det var fordi du skrev om forstyrrelse og problemer.

Jeg tror en grund til modstanden (også min egen) netop er at man på en side siger: 20% af befolkningen har netop dette personlighedstræk og så samtidig sætter fokus på det mere som en forstyrrelse og problematikkerne og ikke styrkesiderne.

Jeg har en dreng her hjemme som er anderledes end de to andre - det er så tydeligt når meget er sammen fx var vi i Tyrkiet og var ude og sejle på en stor båd, de to andre stod ved rælingen og kiggede efter delfiner, de drønede rundt på båden, men min lille skat kunne ikke larmen (der var så høj musik) og da han havde skridtet båden af for at vide hvor han var, fandt det roligste sted og satte sig med en jumbobog. 

Jeg er egentlig ikke i tvivl om han er særlig sensitiv, men jeg ser ikke det at han fx trækker sig som en begrænsning - skal skynde mig at sige jeg har set og oplevet særlig sensitive som er begrænset og han hører ikke med til den kategori og jeg tænker der måske netop der er mere end blot et personlighedstræk og vi om nogen år når særlig sensitiv bølgen har lagt sig begynder at differentiere mere. 

Jeg stejler når nogen vil putte ham i kasse frem for at bruge den forksning der er om særlig sensitive til at støtte ham til at være ham, for ingen mennesker passer perfekt i en kasse og selvom nan rummer mange af de træk som er karakteristiske ved særlig sensitive kan man sagtens overraske og være helt ulig på nogen punkter. 

Som fagperson når jeg møder børnene er det vigtigt at have hele paletten også viden om særlig sensitive, det er vigtigt at lytte til forældre om alt det gode de gør for deres børn, rutinerne som hjælper osv osv osv. Men det er også vigtigt at give rum til de kan overraske og ikke passe perfekt i en kasse.

Nå men det jeg ville sige er, at blev det til en forstyrrelse sætter man fokus på problematikkerne frem for evnerne. Og jo min kære skønne lille dreng skal da lige have lidt hjælp fx med feedforward (her hjemme, skolen er han på en eller anden måde bare hundrede gange bedre til at håndtere, men vi har selvfølgelig også feedforwarded her hjemme). Og det gør vi så bare, men jeg oplever ham ikke mere problematisk mere end de andre, det er bare på andre punkter.

Jeg oplever heller ikke min dreng som et problem, men derimod omverden som problemet. Min dreng er også kun 3 år, men han har brug for at blive guide især i forhold til at lege med de andre børn i institutionen og i mange andre sammenhæng. Men det er ikke alle der tager det alvorligt og for hjulpet ham så han kan være med. Og så bliver han ramt og reagere på det. Ikke kun i situation, men især når han kommer hjem. Nogle gange er reaktionen ikke så slem men være en enkelt nat. Men jeg kan også være uheldigt og de har haft en masse aktiviteter og udflugter eller der er sket et eller andet, at han stopper, eller ligefrem går tilbage i sin udvikling og er rigtig følsom længe.

 

og ja, det er også givende med et ss barn, og han har kvaliteter som også kan give ham en fordel, og specielle kompetencer. Han er bestemt ikke et problem. Det er bare ikke alle der ser ham hvor han er, og så skaber det problemer.

men der begrænser os da nu og da, da en hyggetur i zoo kan give nogle hårde efterfølgende dage og nætter hvor han græder og er disideret udmattet efter oplevelsen. Men det bliver bedre og bedre og han klare mere og mere. Han er en kærlig, nysgerrig dreng, med en fantastisk humor <3

lineog4 skriver:

Nu svarer jeg lige på dit, men det er også et overordnet svar men det var fordi du skrev om forstyrrelse og problemer.

Jeg tror en grund til modstanden (også min egen) netop er at man på en side siger: 20% af befolkningen har netop dette personlighedstræk og så samtidig sætter fokus på det mere som en forstyrrelse og problematikkerne og ikke styrkesiderne.

Jeg har en dreng her hjemme som er anderledes end de to andre - det er så tydeligt når meget er sammen fx var vi i Tyrkiet og var ude og sejle på en stor båd, de to andre stod ved rælingen og kiggede efter delfiner, de drønede rundt på båden, men min lille skat kunne ikke larmen (der var så høj musik) og da han havde skridtet båden af for at vide hvor han var, fandt det roligste sted og satte sig med en jumbobog. 

Jeg er egentlig ikke i tvivl om han er særlig sensitiv, men jeg ser ikke det at han fx trækker sig som en begrænsning - skal skynde mig at sige jeg har set og oplevet særlig sensitive som er begrænset og han hører ikke med til den kategori og jeg tænker der måske netop der er mere end blot et personlighedstræk og vi om nogen år når særlig sensitiv bølgen har lagt sig begynder at differentiere mere. 

Jeg stejler når nogen vil putte ham i kasse frem for at bruge den forksning der er om særlig sensitive til at støtte ham til at være ham, for ingen mennesker passer perfekt i en kasse og selvom nan rummer mange af de træk som er karakteristiske ved særlig sensitive kan man sagtens overraske og være helt ulig på nogen punkter. 

Som fagperson når jeg møder børnene er det vigtigt at have hele paletten også viden om særlig sensitive, det er vigtigt at lytte til forældre om alt det gode de gør for deres børn, rutinerne som hjælper osv osv osv. Men det er også vigtigt at give rum til de kan overraske og ikke passe perfekt i en kasse.

Nå men det jeg ville sige er, at blev det til en forstyrrelse sætter man fokus på problematikkerne frem for evnerne. Og jo min kære skønne lille dreng skal da lige have lidt hjælp fx med feedforward (her hjemme, skolen er han på en eller anden måde bare hundrede gange bedre til at håndtere, men vi har selvfølgelig også feedforwarded her hjemme). Og det gør vi så bare, men jeg oplever ham ikke mere problematisk mere end de andre, det er bare på andre punkter.

Vil gerne lige tilføje at der selvfølgelig findes nogle fantastisk pædagoger også, men nogle gange steder jeg bare på mennesker, og det er ikke kun pædagoger, det er også andre fagpersoner og familie for den sags skyld, som ikke kan forstå at vores dreng har behov for ekstra støtte og at vi altid kan det samme som andre fordi vi nogle gange må tage nogle forholdsregler.

Jeg er nok en af de "slemme" mennesker....
Men det er nok baseret på manglende kendskab til det...
Jeg synes bare det lyder sådan lidt som om man bare vil proppe en label på sit barn fordi det afviger en lille smule fra standarderne.
Og som om det undskylder lidt barnet opførsel og alle de hensyn der skal tages.

Så hvis barnet er meget aktiv og har drøn på, så har det ADHD, og hvis det er det modsatte og ikke magter en helt masse hurlumhej så er det sensitivt.
Tja jeg ved ikke om det gør det nemmere eller bedre hvis man får sat sit barn i den kategori, det kender jeg det ikke nok til.

Loa skriver:

Jeg er nok en af de "slemme" mennesker....
Men det er nok baseret på manglende kendskab til det...
Jeg synes bare det lyder sådan lidt som om man bare vil proppe en label på sit barn fordi det afviger en lille smule fra standarderne.
Og som om det undskylder lidt barnet opførsel og alle de hensyn der skal tages.

Så hvis barnet er meget aktiv og har drøn på, så har det ADHD, og hvis det er det modsatte og ikke magter en helt masse hurlumhej så er det sensitivt.
Tja jeg ved ikke om det gør det nemmere eller bedre hvis man får sat sit barn i den kategori, det kender jeg det ikke nok til.

Det behøver ikke være for at undskylde barnets opførsel.

min dreng opføre sig for det meste som et helt normalt barn, det er når vi er hjemme og alene reaktionen kommer. Og det er jo derfor det er så uhåndgribeligt for andre som ikke selv har sådan et barn.

du kan forstille dig et døgn med er kolikbarn, sådan er det lidt at være os efter ALT for meget stimuli. Han vil være pjevset smågræde hele dagen og vågne op og skrige 5-10 gange i løbet af natten og have maridt have brug for at holde i hånden og vågner når man slipper.

det er ikke for at sætte ham i bås, men simpelhen for at skåne os alle for sådan nogle dage, og sørge for hans gode udvikling fortsætter så han med tiden kan passe ind i samfundets boxe, uden at skulle have så mange ekstra hensyn.

Der er mange der nævner at fagpersoner osv har svært ved at forstå. Et lille input fra min egen mor omkring dét (pædagog medhjælper i 20+ år) er at hun i deres bh har oplevet flere forældre komme med deres sensitive børn og forklare hvordan og hvorledes, og de som personale er absolut lydhør og klar på at yde fen støtte osv der er brug for.  Problemet er bare, at når forældrene er gået, oplever de ofte at børnene faktisk pludselig kan en masse selv og godt kan tage initiativ til lege fx. Selv styrter ud på legepladsen selvom forældrene har berettet at barnet skal have tid til at lære omgivelserne at kende og blive fortrolig i langsomt tempo osv. Og så ER det da også skidesvært for fagpersonerne at agere overfor barnet som forældrene foreskriver, når de slet ikke ser "samme barn" i inst som forældrene ser hjemme.  

Dette er ikke for at negligere ss, men bare for måske at se det fra den anden side også. Jeg, som forældre til et helt "standard" barn kan også se at mit barn agere anderledes i dp end hjemme, ja selv hos bedsterne agerer han anderledes. Så jeg forstår godt at de kigger mærkeligt på mig når jeg siger at han er topstædig og hys herhjemme, når de kun ser en glad og charmerende dreng der aldrig står til andet end ros

Loa skriver:

Jeg er nok en af de "slemme" mennesker....
Men det er nok baseret på manglende kendskab til det...
Jeg synes bare det lyder sådan lidt som om man bare vil proppe en label på sit barn fordi det afviger en lille smule fra standarderne.
Og som om det undskylder lidt barnet opførsel og alle de hensyn der skal tages.

Så hvis barnet er meget aktiv og har drøn på, så har det ADHD, og hvis det er det modsatte og ikke magter en helt masse hurlumhej så er det sensitivt.
Tja jeg ved ikke om det gør det nemmere eller bedre hvis man får sat sit barn i den kategori, det kender jeg det ikke nok til.

For mig handler det bestemt ikke om at have en undskyldning , men en forklaring på hvorfor mit barn reagere anderledes. Oplever desværre ofte folk der ikke er særlig rummelige og forståelige . 

Er sku træt af folk netop ser mit barn som uopdragen når det slet ikke er det , det handler om.

men ja hvis man sidder med det nemmeste , fineste lille unge som ikke afviger særligt meget, ja så er det nok ikke til at forstå.

Mig bekendt er SS ikke en diagnose, men det er en måde man reagerer på som menneske. Både jeg og min søn er SS og der er mistanke om min datter er det men på en ande. Måde  

for os giver det nogle værktøjer og muligheder, bla ved at udfordre sanserne kan man hjælpe, det samme for de børn som kan virke voldsomme, som faktisk er lidt af det modsatte. Lang forklaring, men det korte er man bla kan afhjælpe med sansestimulering. Var engang til foredrag og var rigtig spændende  

Janne T. skriver:

Det er veldokumenteret forskningsmæssigt, og jeg kunne linke til de første mange forskningsartikler hvad særligt sensitive angår. Både de psykologiske og biologiske mekanismer bag er undersøgt. Alligevel er der mange, der er afvisende overfor det. Jeg kan kun ryste på hovedet. Jeg tror, at det baserer sig på misforståelser.

At være særligt sensitiv er  ikke en diagnose. Det er  ikke en sygdom. Det er  ikke noget der kan behandles væk. Det er et personlighedstræk - Lige som det er et personlighedstræk at være super udadvendt. Det er især denne information, som folk bare ikke  kan eller  vil forstå.

Så tror jeg problemet også er, at det er rigtig meget oppe lige pt. Så kommer der jo straks den der med at "Åh, det er bare noget siger for at sætte et særligt stempel på deres børn" - Men som jeg ser det, handler det simpelthen om, at det er mere og mere undersøgt og mere veldokumenteret, hvilket betyder, at flere og flere finder ud af, at de eller deres børn har det træk. Det er en øget forståelse, der kommer, og derfor får det naturligvis meget omtale. Det er en god ting. Da jeg var barn, fik jeg jo bare at vide jeg var en tudemarie, der skulle tage mig sammen og være mere social - Man vidste ikke, at det var et personlighedstræk, som påvirker rigtig mange aspekter af individet.

Så tror jeg også, at begrebet irriterer nogen, fordi der er mange, der bruger det netop for at sygeliggøre deres børn, og det er klart et problem. For det er ikke en sygdom - Man skal finde de positive aspekter i det, og styrke barnets tro på, at det er helt fint at være sådan. 

Og så er der den kategori af mennesker, som bare er helt lukkede, når det kommer til diverse aspekter af psyken. Den type mennesker tror jeg lige så godt man kan opgive at få til at forstå

Men faktum er, at 15-20% af populationen er HSP - Så er det da ikke mærkeligt, at det tales meget om. Det er ret mange mennesker  

Jeg har det også med at stille mig op på bagbenene når folk (mødre) siger at deres barn er særlig sensitiv.  Jeg tror på det findes og ved at det ikke er en diagnose. 

Det er får mig til at stejle er, mange mødre kommer til at ligge et STORT tryk på SÆRLIG. Det tror så at ALT skal handle om deres barn og kun deres for det er jo særlig sensitiv. 

Slap nu af, der skal tages hensyn men ikke hele tiden. For hvis der hele tiden bliver sagt 'Ej pas nu på ham han et jo særlig sensitiv' ja så lære barnet jo aldrig at leve et almindeligt liv. Og det kan hurtigt gå fra at blive et personlighedstræk og til en sygdom som ikke er der. Ja eller udvikling sig til noget psykisk...