At leve med et rodehovede.

Hej herhjemme er det nok mig der er senest til at se hvornår noget skal gøres rent. Min kæreste er tit færdig med det før jeg har set det . Når vi rydder op har vi aftalt at det er ok at ligge den andens rod i poser så skal man ikke til at ligge den andens ting på plads. Det vil altså sige alt hans tøj smider du i en pose er du sød kan du jo vælge to poser en til det rene en anden til det beskidte...megen det kunne jo være han lærte mere hvis du ikke gjorde det. Mht hans papirer så minder dig mig lidt om mine forældre. Min far var også selvstændig og han kunne heller ikke finde hans papirer og hans skrivebord var altid rodet. Han fik sådan en kasse til papirer og der lagde min mor hans papirer op i så så hans skrivebord altid pænt ud og papirerne var et sted. Ellers får du lige en krammer med på vejen

Lav faste dage med hvem der gør hvad...

det hjalp os da både min kæreste og jeg nemt bliver stressede ved ro men også har perioder uden overskud til oprydning.. så ja det ender hurtigt i en dårlig cirkel og bider sig selv i halen...

Lav en liste der hænger på køleskabet med præcise sætninger over hvad der skal gøres hvor

 

F.eks.:

mandag:

tøjvask inkl. sengetøj, A tager sengetøj af og starter vaskemaskinen, T sørger for tøjet kommer i tørretumbleren mens A gør næste vask klar...

Opvask tager A, mens T støvsuger i alle rum.

 

del opgaverne op efter hvem der bedst kan hvad

ømor34 skriver:

Hej herhjemme er det nok mig der er senest til at se hvornår noget skal gøres rent. Min kæreste er tit færdig med det før jeg har set det . Når vi rydder op har vi aftalt at det er ok at ligge den andens rod i poser så skal man ikke til at ligge den andens ting på plads. Det vil altså sige alt hans tøj smider du i en pose er du sød kan du jo vælge to poser en til det rene en anden til det beskidte...megen det kunne jo være han lærte mere hvis du ikke gjorde det. Mht hans papirer så minder dig mig lidt om mine forældre. Min far var også selvstændig og han kunne heller ikke finde hans papirer og hans skrivebord var altid rodet. Han fik sådan en kasse til papirer og der lagde min mor hans papirer op i så så hans skrivebord altid pænt ud og papirerne var et sted. Ellers får du lige en krammer med på vejen

Jeg synes bare det virker så fjendsk at stoppe hans ting i poser
Angående papirerne så har jeg forslået det du skriver, men så anklager han mig for at have smidt ting væk hvis noget mangler og det gider jeg ikke.

Jeg synes ikke det er min skyld, da vi alle skal kunne være her og jeg ikke ønsker at have gæster osv på besøg når alt roder.
Jeg kan ikke bare lukke øjene og sige det er "hans" rod. Rod er jo rod

Lav en arbejdsplan, men hvor I gør det I er bedst til og bedst kan lide. Hvorfor skulle jeg fx støvsuge hvis jeg er et kvaj til det og min mand nyder det.

Og lad vær at fylde listen med en masse små ting for så virker den både uoverskuelig og ja lidt til grin. 

Måske kunne man lave den sådan så man enten skulle flytte sit navn eller sætte en brik alla så det er tydeligt om man har lavet det og så må man give hinanden hånden på man ikke går i seng/tænder fjernsyn/computer før man har lavet det.

Jeg er selv et rodehoved, og det skal være super konkret hvis jeg skal huske det dagligt alla stuen skal ryddes op før jeg går i seng.  Og jeg ville også hade at få det sagt gentagende gange derfor ideen om arbejdsplan. Og jeg åd gerne at ordne min mands skrivebord hvis han gjorde noget andet og han ikke brokkede sig over min form for orden.

Wampires skriver:

Lav faste dage med hvem der gør hvad...

det hjalp os da både min kæreste og jeg nemt bliver stressede ved ro men også har perioder uden overskud til oprydning.. så ja det ender hurtigt i en dårlig cirkel og bider sig selv i halen...

Lav en liste der hænger på køleskabet med præcise sætninger over hvad der skal gøres hvor

 

F.eks.:

mandag:

tøjvask inkl. sengetøj, A tager sengetøj af og starter vaskemaskinen, T sørger for tøjet kommer i tørretumbleren mens A gør næste vask klar...

Opvask tager A, mens T støvsuger i alle rum.

 

del opgaverne op efter hvem der bedst kan hvad

Tak for gode ideer. Min kæreste vil dog ikke gå med til det, da han mener det er nedladende og giver ham endnu mindre lyst til at deltage

lineog4 skriver:

Lav en arbejdsplan, men hvor I gør det I er bedst til og bedst kan lide. Hvorfor skulle jeg fx støvsuge hvis jeg er et kvaj til det og min mand nyder det.

Og lad vær at fylde listen med en masse små ting for så virker den både uoverskuelig og ja lidt til grin. 

Måske kunne man lave den sådan så man enten skulle flytte sit navn eller sætte en brik alla så det er tydeligt om man har lavet det og så må man give hinanden hånden på man ikke går i seng/tænder fjernsyn/computer før man har lavet det.

Jeg er selv et rodehoved, og det skal være super konkret hvis jeg skal huske det dagligt alla stuen skal ryddes op før jeg går i seng.  Og jeg ville også hade at få det sagt gentagende gange derfor ideen om arbejdsplan. Og jeg åd gerne at ordne min mands skrivebord hvis han gjorde noget andet og han ikke brokkede sig over min form for orden.

Min kæreste vil ikke acceptere lister arbejdsplaner eller lign

Jeg ville bare gerne at han ryddet op efter sig selv deltog i det huslige i ny og næ. Tog ansvar for vores søn når de var alene. Kan ikke begribe at han ikke forstår at han selvfølgelig skal have fx mad og drikke og at det ikke er ok at lade alt stå fremme når man har spist. At tørre op efter sig hvis man spilder osv osv.

De der ting som for mig er en selvfølge. Har accepteret at jeg står for nærmest al rengøring, tøj vask( håndklæder sengetøj alt det der) indkøb, planlægning og alt hvad der handler om vores barn.
Jeg vil bare at han rydder op efter sig selv og hjælpes med at tage af bordet, sådan nogle ting.

Jeg er ked af at sige det, men på mig lyder det desværre ikke til at din kæreste er villig til at gøre sit til at hverdagen skal fungere for jer begge, det skal bare fungere for ham! Som du stiller det op er han egoistisk og gider ikke gøre noget for dig.

Enten har han det skidt og vil ikke indrømme det overfor dig og måske sig selv eller også er han bare ligeglad med at opfylde dine og jeres søns behov.

Hvis det er det første og han måske har en depression eller stress skal han have noget hjælp.

Hvis det er det sidste er der kun to udveje enten vælger du at leve med ham ellers skal det ikke være jer.

Jeg håber l kan finde en god løsning, for som du skriver det er det l har nu kun en god løsning for ham!

Anonym skriver:

Min kæreste vil ikke acceptere lister arbejdsplaner eller lign

Jeg ville bare gerne at han ryddet op efter sig selv deltog i det huslige i ny og næ. Tog ansvar for vores søn når de var alene. Kan ikke begribe at han ikke forstår at han selvfølgelig skal have fx mad og drikke og at det ikke er ok at lade alt stå fremme når man har spist. At tørre op efter sig hvis man spilder osv osv.

De der ting som for mig er en selvfølge. Har accepteret at jeg står for nærmest al rengøring, tøj vask( håndklæder sengetøj alt det der) indkøb, planlægning og alt hvad der handler om vores barn.
Jeg vil bare at han rydder op efter sig selv og hjælpes med at tage af bordet, sådan nogle ting.

Vores syn på hvad rod er kan jo også være forskelligt.

Jeg kan leve med en del rod, mens andre i skal have meget orden for at fungere. Jeg kan fx godt når jeg har ungerne alene om morgenen prioritere hyggen frem for at få ryddet alt af bordet, det kunne min mand aldrig. Og vi synes begge den anden er irriterende på det punkt. 

Men det jeg ville sige, er at man jo ikke kan bede en om at rydde noget op som de ikke ser som rod. Kan være din mand ikke vil lister,  men jeg tror det er utopi ikke at få det konkret for tror ikke han ser det rod som du gør og derfor jo så ikke kan forstå du siger han ikke rydder op. 

 

Anonym skriver:

Og jeg er enig, men sidste gang jeg gjorde det, så blev han SÅ edder gal at han smed min søn og jeg ud:-0
Og jeg ved godt du sikkert nu tænker hvad laver du så hos ham nu. Men. Vi har alle fejl og mangler og efter 1 1/2 års arbejde med os selv og vores forhold er vi trappet op til at flytte sammen igen, dog i mit hjem, og nu har vi snart boet fast sammen i 6 mdr.

Jeg ønsker ikke vi skal nå der ud igen. Men problemet er netop som du skriver at han ikke ser det og ja han er en forkælet møgunge og nej det hjælper ikke at lade stå til.
Min dejlige veninde siger at hvis jeg ikke forliger mig med det så ender vi med at gå fra hinanden igen, men jeg ville så gerne finde et kompromis.
Han siger selv at JEG er et rodehovede og han er meget pertentlig, hvor det er han er det ved jeg bare ikke:-0

Udfra de svar jeg kan læse du har skrevet så tænker jeg  at du også må huske at du ikke kan trække læsset alene - uanset hvor meget du gerne vil at jeres forhold skal  fungere. Han vil ikke snakke om det eller følge aftaler eller lave en simpel arbejdsplan - hvad vil han egentlig? For mig lyder det ikke som om han prøver på at finde en løsning. Men mere at du bryder dit hoved for på en eller anden måde at kunne løse det og derudover lister lidt rundt og accepterer hans luner. 

Hvis min kæreste smed vores barn og jeg på porten fordi han blev bedt om at deltage i det daglige arbejde i en rimelig grad.. Så skulle han godt nok tigge længe inden han kom indenfor min dør igen. Det handler altså også om at have respekt for hinanden. 

tarkoflen skriver:

Jeg er ked af at sige det, men på mig lyder det desværre ikke til at din kæreste er villig til at gøre sit til at hverdagen skal fungere for jer begge, det skal bare fungere for ham! Som du stiller det op er han egoistisk og gider ikke gøre noget for dig.

Enten har han det skidt og vil ikke indrømme det overfor dig og måske sig selv eller også er han bare ligeglad med at opfylde dine og jeres søns behov.

Hvis det er det første og han måske har en depression eller stress skal han have noget hjælp.

Hvis det er det sidste er der kun to udveje enten vælger du at leve med ham ellers skal det ikke være jer.

Jeg håber l kan finde en god løsning, for som du skriver det er det l har nu kun en god løsning for ham!

Du har på mange måder ret i det du skriver og så alligevel ikke helt. For jeg ved han vil gøre rigtig meget for os, det er bare som om at når det kommer til lige netop de "kedelige" ting, så forsvinder hans energi

Der er ingen undskyldning for hans manglende hjælp eller deltagelse, men jeg er desværre rigtig dårlig til at være hård.

Tror ingen af os trives pt, da der ofte er en letter anspændt stemning og jeg føler jeg går og brænder inde, indtil jeg ikke kan mere og så buser jeg ud med det hele