At leve med et rodehovede.

Godmorgen

Jeg har så meget brug for nogle råd.
Jeg har en skøn pg dejlig kæreste, som jeg elsker meget højt.
Men desværre er vi ofte ved at køre sur i hinanden, fordi vi diskuterer omkring oprydning. Min kæreste er meget afslappet omkring det. I de første år sagde han at det var fordi vi var ved at bygge og han kunne ikke overskue det fordi intet længere havde en fast plads. Nu har vi et færdigt hjem og ALT har sin faste plads. Men han efterlade stadig sit snavset tøj alle mulige steder, stiller ikke de ting på plads han bruger, i en måned havde han sit rene vasketøj liggende og fylde flere forskellige steder i soveværelset. Vi har kat og den må være i soveværelset om dagen, dog skal der være sengetæppe på så der ikke kommer en masse hård i sengetøjet og det er en KAMP, han smider det bare tilfældigt over sengen så det ligner noget der er løgn osv osv.
Han vasker ikke sit tøj, i stedet låner han mine sokker, eller i panik beder mig om at gøre det.

Hvis jeg beder ham om lige at hænge vasket tøjet op, så lover ham men gør det ikke.

Når vi skal til at lave mad sætter han sig i sofaen og forventer jeg gør det. Bedre jeg om hjælp snerre han af mig og påstår jeg altid er efter ham.

Han gider aldrig tage opvaske og det er altid en kamp og så tager han kun den halve og efterlader det vådt på et viskestykke.

Jeg hopper og springer for ham. Så brækkede han sig over at der var uorden i køkkenetskabet og den nye pande blev ridset, så omrokkerede jeg så dervar bedre plads til den.
Han har eget firma og alt bliver væk til regnskabet og det var fordi han ikke havde et sted til det. Så vi købte et skrivebord.
Nu have vi så et skrivebord der flyder med papire, vasketøj, slik og altmuligt andet og han smider stadig sine papirer væk

Jeg kunne blive ved og ved. Jeg gør ALT og han føler sig så uretfærdigt behandlet og jeg er grædigfærdig. Jeg kan ikke klare ALT jeg står tidligt op med vores barn altid jeg går sent i seng og de aftner hvor jeg går tidligst i seng kan jeg så bruge min morgen på at rydde op efter ham. Tallerkner på sofabordet, papirer han har brugt til at tørre næse med, tæppet på gulvet, rykke tingene på plads igen da han flytter lænestolen Så den står midt på gulvet (til hans fødder).

Ville virkelig ønske han bare gjorde nogen af de ting selv. Jeg har en psykisk diagnose og jeg har brug for ro i mine omgivelser og jeg kan blive modløs og ked når jeg fx skal starte min dag med at skulle vaske et bjerg af op vaks fordi han stadig ikke har vasket op som han har lovet. Og jeg må ikke gentage mig for han skal nok gøre det når HAN gider

Er jeg bare en forfærdelig kæreste?

Undskyld det er lidt rodet jeg har ret svært ved at formulere mig på skrift.

Så må du jo bare lade være med at gøre tingene for ham. Lad vær med at vaske hans tøj, lad hans ligge i en bunke på hans skrivebord og luk døren  ind til hans rum. 

Lav mad til dig og barnet, vil han ha noget at spise, må han selv finde en ren tallerken og lave maden. 

Hvis han ik rydder op efter sig selv, så stil tingene ind på hans skrivebord osv osv...

Og hvis det så ik virker, ku du jo prøv at snakke med ham omkring det, forklar ham, at han ska tage sin del af læsset. Er han ik villig til at hjælpe til, må du finde et andet sted at bo, så i slipper for hans rod. Vh stine

Anonym skriver:

Godmorgen

Jeg har så meget brug for nogle råd.
Jeg har en skøn pg dejlig kæreste, som jeg elsker meget højt.
Men desværre er vi ofte ved at køre sur i hinanden, fordi vi diskuterer omkring oprydning. Min kæreste er meget afslappet omkring det. I de første år sagde han at det var fordi vi var ved at bygge og han kunne ikke overskue det fordi intet længere havde en fast plads. Nu har vi et færdigt hjem og ALT har sin faste plads. Men han efterlade stadig sit snavset tøj alle mulige steder, stiller ikke de ting på plads han bruger, i en måned havde han sit rene vasketøj liggende og fylde flere forskellige steder i soveværelset. Vi har kat og den må være i soveværelset om dagen, dog skal der være sengetæppe på så der ikke kommer en masse hård i sengetøjet og det er en KAMP, han smider det bare tilfældigt over sengen så det ligner noget der er løgn osv osv.
Han vasker ikke sit tøj, i stedet låner han mine sokker, eller i panik beder mig om at gøre det.

Hvis jeg beder ham om lige at hænge vasket tøjet op, så lover ham men gør det ikke.

Når vi skal til at lave mad sætter han sig i sofaen og forventer jeg gør det. Bedre jeg om hjælp snerre han af mig og påstår jeg altid er efter ham.

Han gider aldrig tage opvaske og det er altid en kamp og så tager han kun den halve og efterlader det vådt på et viskestykke.

Jeg hopper og springer for ham. Så brækkede han sig over at der var uorden i køkkenetskabet og den nye pande blev ridset, så omrokkerede jeg så dervar bedre plads til den.
Han har eget firma og alt bliver væk til regnskabet og det var fordi han ikke havde et sted til det. Så vi købte et skrivebord.
Nu have vi så et skrivebord der flyder med papire, vasketøj, slik og altmuligt andet og han smider stadig sine papirer væk

Jeg kunne blive ved og ved. Jeg gør ALT og han føler sig så uretfærdigt behandlet og jeg er grædigfærdig. Jeg kan ikke klare ALT jeg står tidligt op med vores barn altid jeg går sent i seng og de aftner hvor jeg går tidligst i seng kan jeg så bruge min morgen på at rydde op efter ham. Tallerkner på sofabordet, papirer han har brugt til at tørre næse med, tæppet på gulvet, rykke tingene på plads igen da han flytter lænestolen Så den står midt på gulvet (til hans fødder).

Ville virkelig ønske han bare gjorde nogen af de ting selv. Jeg har en psykisk diagnose og jeg har brug for ro i mine omgivelser og jeg kan blive modløs og ked når jeg fx skal starte min dag med at skulle vaske et bjerg af op vaks fordi han stadig ikke har vasket op som han har lovet. Og jeg må ikke gentage mig for han skal nok gøre det når HAN gider

Er jeg bare en forfærdelig kæreste?

Undskyld det er lidt rodet jeg har ret svært ved at formulere mig på skrift.

Det er ikke rodet! Jeg forstår dig fuldt ud. Jeg har/har haft lidt samme problem, dog slet ikke så omfattende. Her har vi langsomt fundet en middelvej, hvor vi begge er tilfredse.
I skal virkelig prøve at snakke om det, det lyder bestemt ikke som om, du kan leve på den måde ret meget længere. Jeg har desværre ikke nogen mirakelkur, andet end at snakke med ham, når I ikke lige står i situationen, for så kan det være svært at trænge igennem til ham.

Nej vel er du da ej en forfærdelig kæreste!

Han skal da til at tage sig gevaldigt sammen - alle skal jo kunne være i huset og det betyder også at han må forsøge at ændre sig for at alle kan være glade.

I må jo have en snak, hvor i kan lave en eller anden form for aftale. Fx at man rydder op 10-15 min hver aften inden sengetid osv./at hver eneste fredag skal der ryddes op i papirer på skrivebordet osv. Jeg tvivler på han er typen hvor man bare kan lade stå til for at han kan se hvor slemt det bliver så  

På et tidspunkt da min kæreste og jeg havde den der typiske snak om "hvem laver mest" og han mente at han da bidrog fint, men jeg mente at han overhovedet ikke gjorde det - der tog jeg et A4 ark og delte i to og skrev vores navne i hver sin spalte. Derefter begyndte jeg at liste alle de opgaver jeg laver derhjemme under mit navn og alle dem ham laver. Der blev han godt nok lidt flov, for han kunne jo godt se at min liste var tre gange så lang som hans egen.

Skal jeg være ærlig lyder din kæreste som en forkælet unge, der ved at hvis han lige snerrer lidt når du beder om hjælp så får han lov til at få det som han gerne vil have det. Ellers hvis han pænt (og desperat) beder om at du vasker tøj - så gør du det fordi du jo holder af ham. Jeg tror ærligt talt det er tid til at blive lidt mere skarp i mæglet. Lad være med at ligge så meget under for at han brokker sig fordi du 'er sååå hård ved ham' osv. det er verdens ældste og mest latterlige kommentar. Hvis han vil opføre sig som en 5-årig, så kan han også få lov at rase ud som en 5-årig der ikke får sin vilje. I er to ligeværdige voksne i jeres husholdning, så han kan da godt droppe den der teenageattitude med at 'mor' nok kommer og rydder op efter ham.

Du skal til at være meget mere skrap ved ham efter min mening og så må han jo skabe sig og kalde dig åh så dum og hård ved ham indtil han lærer at sådan er det nu og engang bare. Slut færdig

StineW79 skriver:

Så må du jo bare lade være med at gøre tingene for ham. Lad vær med at vaske hans tøj, lad hans ligge i en bunke på hans skrivebord og luk døren  ind til hans rum. 

Lav mad til dig og barnet, vil han ha noget at spise, må han selv finde en ren tallerken og lave maden. 

Hvis han ik rydder op efter sig selv, så stil tingene ind på hans skrivebord osv osv...

Og hvis det så ik virker, ku du jo prøv at snakke med ham omkring det, forklar ham, at han ska tage sin del af læsset. Er han ik villig til at hjælpe til, må du finde et andet sted at bo, så i slipper for hans rod. Vh stine

Skrivebordet står i soveværelset og jeg kan derfor ikke bare lukke øjnene.
Jeg er ret sikker på at det vil skabe en rigtig dårlig stemning hvis jeg kun laver mad osv til min søn og jeg og det ønsker jeg jo ikke.
Jeg ville bare så gerne at det blev mere tåleligt for os alle.

Jeg synes jeg ser igennem fingeren med rigtig mange ting, men kan mærke jeg bliver indebrændtes og bitter.

Jeg har ikke lyst til at bryde vores lille familie op grundet disse ting, men finde en måde hvor på vi alle kan trives.

lille-fisen skriver:

Nej vel er du da ej en forfærdelig kæreste!

Han skal da til at tage sig gevaldigt sammen - alle skal jo kunne være i huset og det betyder også at han må forsøge at ændre sig for at alle kan være glade.

I må jo have en snak, hvor i kan lave en eller anden form for aftale. Fx at man rydder op 10-15 min hver aften inden sengetid osv./at hver eneste fredag skal der ryddes op i papirer på skrivebordet osv. Jeg tvivler på han er typen hvor man bare kan lade stå til for at han kan se hvor slemt det bliver så  

På et tidspunkt da min kæreste og jeg havde den der typiske snak om "hvem laver mest" og han mente at han da bidrog fint, men jeg mente at han overhovedet ikke gjorde det - der tog jeg et A4 ark og delte i to og skrev vores navne i hver sin spalte. Derefter begyndte jeg at liste alle de opgaver jeg laver derhjemme under mit navn og alle dem ham laver. Der blev han godt nok lidt flov, for han kunne jo godt se at min liste var tre gange så lang som hans egen.

Skal jeg være ærlig lyder din kæreste som en forkælet unge, der ved at hvis han lige snerrer lidt når du beder om hjælp så får han lov til at få det som han gerne vil have det. Ellers hvis han pænt (og desperat) beder om at du vasker tøj - så gør du det fordi du jo holder af ham. Jeg tror ærligt talt det er tid til at blive lidt mere skarp i mæglet. Lad være med at ligge så meget under for at han brokker sig fordi du 'er sååå hård ved ham' osv. det er verdens ældste og mest latterlige kommentar. Hvis han vil opføre sig som en 5-årig, så kan han også få lov at rase ud som en 5-årig der ikke får sin vilje. I er to ligeværdige voksne i jeres husholdning, så han kan da godt droppe den der teenageattitude med at 'mor' nok kommer og rydder op efter ham.

Du skal til at være meget mere skrap ved ham efter min mening og så må han jo skabe sig og kalde dig åh så dum og hård ved ham indtil han lærer at sådan er det nu og engang bare. Slut færdig

Og jeg er enig, men sidste gang jeg gjorde det, så blev han SÅ edder gal at han smed min søn og jeg ud:-0
Og jeg ved godt du sikkert nu tænker hvad laver du så hos ham nu. Men. Vi har alle fejl og mangler og efter 1 1/2 års arbejde med os selv og vores forhold er vi trappet op til at flytte sammen igen, dog i mit hjem, og nu har vi snart boet fast sammen i 6 mdr.

Jeg ønsker ikke vi skal nå der ud igen. Men problemet er netop som du skriver at han ikke ser det og ja han er en forkælet møgunge og nej det hjælper ikke at lade stå til.
Min dejlige veninde siger at hvis jeg ikke forliger mig med det så ender vi med at gå fra hinanden igen, men jeg ville så gerne finde et kompromis.
Han siger selv at JEG er et rodehovede og han er meget pertentlig, hvor det er han er det ved jeg bare ikke:-0

Bak skriver:

Det er ikke rodet! Jeg forstår dig fuldt ud. Jeg har/har haft lidt samme problem, dog slet ikke så omfattende. Her har vi langsomt fundet en middelvej, hvor vi begge er tilfredse.
I skal virkelig prøve at snakke om det, det lyder bestemt ikke som om, du kan leve på den måde ret meget længere. Jeg har desværre ikke nogen mirakelkur, andet end at snakke med ham, når I ikke lige står i situationen, for så kan det være svært at trænge igennem til ham.

Hvad er ikke rodet?

Jeg prøver også.
Han sagde at jeg kun skulle sige 1 gang og så ville det hjælpe, men det gør det ikke.
Men må prøve at snakke med ham igen. Ved bare ikke hvordan jeg skal starte?

lille-fisen skriver:

Nej vel er du da ej en forfærdelig kæreste!

Han skal da til at tage sig gevaldigt sammen - alle skal jo kunne være i huset og det betyder også at han må forsøge at ændre sig for at alle kan være glade.

I må jo have en snak, hvor i kan lave en eller anden form for aftale. Fx at man rydder op 10-15 min hver aften inden sengetid osv./at hver eneste fredag skal der ryddes op i papirer på skrivebordet osv. Jeg tvivler på han er typen hvor man bare kan lade stå til for at han kan se hvor slemt det bliver så  

På et tidspunkt da min kæreste og jeg havde den der typiske snak om "hvem laver mest" og han mente at han da bidrog fint, men jeg mente at han overhovedet ikke gjorde det - der tog jeg et A4 ark og delte i to og skrev vores navne i hver sin spalte. Derefter begyndte jeg at liste alle de opgaver jeg laver derhjemme under mit navn og alle dem ham laver. Der blev han godt nok lidt flov, for han kunne jo godt se at min liste var tre gange så lang som hans egen.

Skal jeg være ærlig lyder din kæreste som en forkælet unge, der ved at hvis han lige snerrer lidt når du beder om hjælp så får han lov til at få det som han gerne vil have det. Ellers hvis han pænt (og desperat) beder om at du vasker tøj - så gør du det fordi du jo holder af ham. Jeg tror ærligt talt det er tid til at blive lidt mere skarp i mæglet. Lad være med at ligge så meget under for at han brokker sig fordi du 'er sååå hård ved ham' osv. det er verdens ældste og mest latterlige kommentar. Hvis han vil opføre sig som en 5-årig, så kan han også få lov at rase ud som en 5-årig der ikke får sin vilje. I er to ligeværdige voksne i jeres husholdning, så han kan da godt droppe den der teenageattitude med at 'mor' nok kommer og rydder op efter ham.

Du skal til at være meget mere skrap ved ham efter min mening og så må han jo skabe sig og kalde dig åh så dum og hård ved ham indtil han lærer at sådan er det nu og engang bare. Slut færdig

Jeg vil forslå de 10-15 min oprydning om aftenen.
Regnskab er jeg endt med at overtage da jeg ikke magter økonomisk rod oveni

Tusind tak for dine søde ord og rart med en der virker til at forstå. Ikke at de andre svar ikke har været forstående

Anonym skriver:

Hvad er ikke rodet?

Jeg prøver også.
Han sagde at jeg kun skulle sige 1 gang og så ville det hjælpe, men det gør det ikke.
Men må prøve at snakke med ham igen. Ved bare ikke hvordan jeg skal starte?

Dit indlæg
Du kan jo starte med at sige, at du ikke synes, det har hjulpet. Det er ikke fair af ham, at sige du ikke må sige det mere end en gang. Typisk mænd Har han prøvet at bo alene? Måske er han ikke helt klar over, hvor meget arbejde, et hjem egentlig kræver! Synes det med at skrive en liste, som en anden havde gjort, lyder ret smart. Sæt det op over for hinanden, måske det kan gøre det klart for ham.

Bak skriver:

Dit indlæg
Du kan jo starte med at sige, at du ikke synes, det har hjulpet. Det er ikke fair af ham, at sige du ikke må sige det mere end en gang. Typisk mænd Har han prøvet at bo alene? Måske er han ikke helt klar over, hvor meget arbejde, et hjem egentlig kræver! Synes det med at skrive en liste, som en anden havde gjort, lyder ret smart. Sæt det op over for hinanden, måske det kan gøre det klart for ham.

Årh tak

Ja, i den periode vi boede fra hinanden og inden jeg mødte ham og det var en svinesti, men han har altid sagt det var byggeriet der var skyld i han ikke magtede orkede det og at inden var han meget ordentlig. Alle hans familie medlemmer og venner snakke også om
Hvor ryddelig osv han er og jeg er ved at brække mig(undskyld) for det de bare ikke virkeligheden

Må prøve sådan en liste for seriøst jeg er føler mig så fanget og magtesløs på dette punkt