IHHHH!!!! ( meget grimt sprog kan forekomme!)

Jeg vil sende dig et for puhhaa hvor må det være træls at det er sådan et skvat der er far til ens barn.

Monica

modesty skriver:

Nej, hun får ikke bare bøder. Politiet vil (heldigvis) blande sig hvis hun nægter at udlevere barnet efter aftale.

Nu har jeg lidt været i samme båd. Jeg nægtede min eks at se hende. Da han kylede os ud kl bæ om morgenen da hun var godt 3 mdr. Vi kom i foged retten og jeg fik en advarsel mere skete der ikke. Han så hende ikke efterfølgende i godt halvandet år. Så så slemme er de ikk. Hvis de ikkw vurdere man "bare" gør det for sjov.

Michelle93 skriver:

Tak til de der vil læse dette og måske hjælpe

 

 

De forbandede latterlige røv syge mænd!!! 

 

Kræft edme og jeg ikke skal gøres til den dumme ko rundt i byen fordi min dejlige datters far (det lede svin!) ikke kan fortælle sandheden?!! Ihh mit pis er helt oppe og koge! 

1, han ville tvinge mig igennem en abort

2, da jeg sagde fra smed han mig på gaden og ville intet have med mig eller min datter at gøre

3, han vælger at "mande sig op" og vil nu gerne være der for hende (han fandt jo ud af at det var en pige jeg ventede mig) dette er nu 7 gang han har ændret mening om hvorvidt han vil være der! 

4, jeg siger (og jeg laver et direkte citat af mine ord til ham!) 

"Du skal have styr på ALLE de ting der skal være i orden inden et barn kommer til verden, det indebære faderskabet skal være godkendt og bidragssagen godkendt! Du skal have styr på dit liv, stop med at hore sådan rundt, og spar på alkoholen min datter skal ikke udsættes for din livsstil, specielt ikke når du ikke kan styre det! Ikke et sekund før du har styr på dette får du lov til at se hende!" 

Han siger ok og at jeg bestemmer, dog er faderskabet ikke i orden han har skrevet et anden dato end vidnerne. (Skide smart ikke?) 

5, jeg beder om afstand for at kunne passe på mig selv og min datter, hvor han så siger igen igen igen "FINT! så pas i jer selv! Det er nemlig lettest at glemme jer" 

 Nu siger han så i byen at jeg nægter ham at se din datter for altid, omtaler mig med ord som "fucking" ..... Og jeg kunne blive ved! 

Kan man nægte ham at se hende når han nu siger at jeg gør dette? Har oveni hørt fra hans MOR at han er tilbage på stoffer (han er tidligere misbruger) han ser heller ikke sin søn, han gør intet for at se ham

 

kan jeg gøre noget for at beskytte mit barn?

 

Hej.

Du kan desværre ikke nægte ham samvær. Lige meget hvordan, så har han altid ret til at ansøge om samvær.
Du siger at han er på stoffer.
Jeg ved godt det lyder helt hen i vejret, men "bare" fordi at han er på stoffer, så er dette ikke en garanti for at der bliver arrangeret overvåget samvær.

Jeg har selv lige nu en sag kørende hvor:

1. Faderen er erklæret Uegnet som far / ringe forældreevne.
2. Han har slået sønnen, dog uden at få dom.
3. Psykisk terror og overgreb over mig.
4. Misrøgt knægten

Dette er ikke engang nok til at statsforvaltningen vil iværksætte overvåget samvær. Og ja sønnen skal på et tidspunkt have samvær med ham, dog "støttet", men alligevel.

Du skal virkelig overveje det hele godt, for du kan ikke nægte. Jeg tror så dog også godt at du ville kunne få trumfet støttet samvær igennem, men det bliver nok ikke uden kamp.

Held og lykke og mange .
Jeg kender til alt det der

Nu har jeg lidt været i samme båd. Jeg nægtede min eks at se hende. Da han kylede os ud kl bæ om morgenen da hun var godt 3 mdr. Vi kom i foged retten og jeg fik en advarsel mere skete der ikke. Han så hende ikke efterfølgende i godt halvandet år. Så så slemme er de ikk. Hvis de ikkw vurdere man "bare" gør det for sjov.

Jeg har så en god ven (mand) hvis eks nægtede at udlevere deres søn til samvær. Hun blev tvunget af politiet. Og heldigvis for det da.

Til punkt 5.

Dette var et råd jeg fik fra en familiekonsulent (fra kommunen) at jeg skulle bede om ro inden jeg fødte (var stadig gravid på dette tidspunkt)m og dette gjorde jeg. 

og jeg ville selv mene at jeg har været meget overbærende, 7 gange har jeg båret over med at han har sagt ja også nej også ja og om igen. Jeg har på dette punkt fået nok af hans mening skift.

Manden er fra den ene dag til den anden blevet kastet ud i at skulle være far, meget mod sin vilje. Du har tvunget en graviditet igennem selvom han har gjort det helt klart at han ikke ønskede at blive far. 

Prøv at forestille dig hvor traumatisk en oplevelse det må være at skulle igennem. Fuldstændig lige så traumatisk, hvis ikke mere traumatisk, som det havde været for dig hvis han havde tvunget dig til en abort.

Det er da klart at han væver frem og tilbage mellem den ene og den anden beslutning, de sidste mange måneder må have været et helvede for ham. DU har taget en beslutning der har drejet hans liv 180 grader i en retning HAN ikke havde ønsket.

Du burde have været overbærende og have accepteret at det selvfølgelig kommer til at tage noget tid for ham at vænne sig til tanken at han skal være far.

Michelle93 skriver:

Jeg er selv opvokset med en far der drak og havde konstant udskiftning af damer, og hold nu op hvor jeg blev forvirret og jeg følte ikke at jeg havde en far hvis man kan kalde det det. Fordi han vægtede druk og damer højere 

Jeg forstår ikke hvorfor du tror at du har ret til at lade dine egne følelser og oplevelser i fortiden diktere om din datter skal have lov til at se sin far? De to ting har intet med hinanden at gøre, og du kan ikke bestemme hvordan han skal leve sit liv.

Manden er fra den ene dag til den anden blevet kastet ud i at skulle være far, meget mod sin vilje. Du har tvunget en graviditet igennem selvom han har gjort det helt klart at han ikke ønskede at blive far. 

Prøv at forestille dig hvor traumatisk en oplevelse det må være at skulle igennem. Fuldstændig lige så traumatisk, hvis ikke mere traumatisk, som det havde været for dig hvis han havde tvunget dig til en abort.

Det er da klart at han væver frem og tilbage mellem den ene og den anden beslutning, de sidste mange måneder må have været et helvede for ham. DU har taget en beslutning der har drejet hans liv 180 grader i en retning HAN ikke havde ønsket.

Du burde have været overbærende og have accepteret at det selvfølgelig kommer til at tage noget tid for ham at vænne sig til tanken at han skal være far.

Jeg er fuldstændig enig. Jeg begriber ikke man kan tage sådan en stor beslutning uden at tage mandens livssituation i betragtning og ovenikøbet forvente han ændrer sit adfærd fuldstændig - well hvorfor har man så valgt denne mand som far til sit barn?! 

Nå men til ts: 

jeg håber du viser forståelse og giver ham tid til at komme ind i rollen. Du har valgt at være mor, han har ikke valgt at være far. Derfor må du kæmpe lidt mere for et godt samarbejde....for dit barns skyld, da du jo har valgt ham til at være far til barnet

mor:) skriver:

Jeg er fuldstændig enig. Jeg begriber ikke man kan tage sådan en stor beslutning uden at tage mandens livssituation i betragtning og ovenikøbet forvente han ændrer sit adfærd fuldstændig - well hvorfor har man så valgt denne mand som far til sit barn?! 

Nå men til ts: 

jeg håber du viser forståelse og giver ham tid til at komme ind i rollen. Du har valgt at være mor, han har ikke valgt at være far. Derfor må du kæmpe lidt mere for et godt samarbejde....for dit barns skyld, da du jo har valgt ham til at være far til barnet

Igennem hele graviditeten har jeg taget højde for HAM. Givet ham tid og forståelse de første 7 gange han har skiftet mening om hvorvidt han vil eller ikke vil.

Han sagde efter jeg blev smidt for porten at han ALDRIG ville have flere børn, men da han fandt ud at jeg ventede mig en pige, sagde han at han aldrig havde sagt så ledes.   Han har igennem hele graviditeten og stadig nu hvor jeg har født kun tænkt på SIG selv. Gør intet for at se hende eller høre efter hvordan det går. 

Jeg var 8 måneder henne før han fortalte det til sin familie. 

Jeg er udkørt og træt af at jeg skal tænke på ham og vise forståelse for ham? Jeg skal skisme tænke på min datter, og alt den negativitet han har fyldt mig med påvirker min datter, hvilket ikke bør være således..

Michelle93 skriver:

Igennem hele graviditeten har jeg taget højde for HAM. Givet ham tid og forståelse de første 7 gange han har skiftet mening om hvorvidt han vil eller ikke vil.

Han sagde efter jeg blev smidt for porten at han ALDRIG ville have flere børn, men da han fandt ud at jeg ventede mig en pige, sagde han at han aldrig havde sagt så ledes.   Han har igennem hele graviditeten og stadig nu hvor jeg har født kun tænkt på SIG selv. Gør intet for at se hende eller høre efter hvordan det går. 

Jeg var 8 måneder henne før han fortalte det til sin familie. 

Jeg er udkørt og træt af at jeg skal tænke på ham og vise forståelse for ham? Jeg skal skisme tænke på min datter, og alt den negativitet han har fyldt mig med påvirker min datter, hvilket ikke bør være således..

Det lyder rigtig træls det hele. Men kan du ikke gå til statsforvaltningen så I kan få lavet nogle daste aftaler, noget fundament til jeres samarbejde som du og han kan forholde Jer til og lade alt andet ligge. Her kan du også bede om overværet samvær hvis du er bekymret for at han kan være påvirker af stoffer. Jeg tænker at det hurtigt giver splid, sårede følelser osv. hvis der ikke er faste aftaler og ofte hjælper det at en tredjepart har sar dem 

held og lykke