Ville du gå hos en nyuddannet psykolog?

Jeg går og har mange tanker omkring hvad jeg vil med mit studie, når jeg er færdig om 3 år (læser psykologi). Jeg kan se fordele og ulemper i de forskellige valgmuligheder. Min store drøm er at komme til at arbejde med familier - Det være sig både forældre og børn, enten sammen eller hver for sig. Familier der måske har det svært, mødre med fødselsdepression der har brug for hjælp, børn der har det svært, par der har brug for parterapi osv. osv.

Jeg tager løbende i min uddannelse forskelligt frivilligt arbejde for at få praktisk erfaring. Lige nu er jeg i en anonym rådgivning af børn og unge, og er ved at tage mit endnu et frivilligt arbejde som "familieven", hvor man kommer ud og er en støtte for familier, der har brug for en ekstra hånd, gode råd og støtte. Senere i min uddannelse vil jeg også tage andre typer frivilligt arbejde, når jeg er færdig med de igangværende sager, og jeg vil forsøge at fokusere dem på det jeg vil bruge uddannelsen til.

Dertil kommer, at der er en enkelt praktikperiode på studiet, og derudover tager jeg i løbet af uddannelsen diverse kurser for at få praktiske færdigheder indenfor mit felt.

Med alt ovenstående i tankerne, ville du så gå hos en psykolog, der var nyuddannet med de forudsætninger?

Jeg spørger, fordi min store drøm er at have min egen praksis, men at jeg selvfølgelig overvejer, om det er svært at få kunder som helt "frisk fra fad", og om det var bedre at arbejde under en arbejdsgiver de første år.

Jeg kan sige så meget, at jeg er 28 år, når jeg er færdiguddannet. Og nok 29 når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, da vi nok vil have et barn mere umiddelbart efter jeg er færdiguddannet.

Jeg har svaret "måske". Det ville være det samme som hvis jeg skulle snakke med en på 45 og ikke kendte noget til personen i forvejen. Havde jeg fået af vide at du/den 45årige var fantastisk af en jeg stoler på ville jeg nok have nemmere ved at gå derind end hvis det var en jeg ikke kendte noget til, men det ville ikke udelukke dig at du var nyuddannet 

Janne T. skriver:

Jeg går og har mange tanker omkring hvad jeg vil med mit studie, når jeg er færdig om 3 år (læser psykologi). Jeg kan se fordele og ulemper i de forskellige valgmuligheder. Min store drøm er at komme til at arbejde med familier - Det være sig både forældre og børn, enten sammen eller hver for sig. Familier der måske har det svært, mødre med fødselsdepression der har brug for hjælp, børn der har det svært, par der har brug for parterapi osv. osv.

Jeg tager løbende i min uddannelse forskelligt frivilligt arbejde for at få praktisk erfaring. Lige nu er jeg i en anonym rådgivning af børn og unge, og er ved at tage mit endnu et frivilligt arbejde som "familieven", hvor man kommer ud og er en støtte for familier, der har brug for en ekstra hånd, gode råd og støtte. Senere i min uddannelse vil jeg også tage andre typer frivilligt arbejde, når jeg er færdig med de igangværende sager, og jeg vil forsøge at fokusere dem på det jeg vil bruge uddannelsen til.

Dertil kommer, at der er en enkelt praktikperiode på studiet, og derudover tager jeg i løbet af uddannelsen diverse kurser for at få praktiske færdigheder indenfor mit felt.

Med alt ovenstående i tankerne, ville du så gå hos en psykolog, der var nyuddannet med de forudsætninger?

Jeg spørger, fordi min store drøm er at have min egen praksis, men at jeg selvfølgelig overvejer, om det er svært at få kunder som helt "frisk fra fad", og om det var bedre at arbejde under en arbejdsgiver de første år.

Jeg kan sige så meget, at jeg er 28 år, når jeg er færdiguddannet. Og nok 29 når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, da vi nok vil have et barn mere umiddelbart efter jeg er færdiguddannet.

Jeg har svaret ja. Ville faktisk foretrække en nyuddannet fremfor en gammel garvet.

Jeg har svaret ja. For mig ville det vigtigeste være, at man sammen havde en god kemi

Personlig ville jeg ikke have et problem med at gå hos en nyuddannet. Det er mest ud fra den betragtning, at når man er nyuddannet brænder man ofte virkelig for sit fag, samtidig som man gør op for sin manglende erfaring og rutine ved virkelig at engagere sig og give 110%.

Samtidig vil jeg sige, at lige inden for dit fagfeldt betyder kemien også en del, så det er ikke kun erfaring og engagement som tæller.

Jeg kender ikke arbejdsmarkedet inden for feldtet, så jeg ved ikke, om det er smart at arbejde for andre, før man satser på sit eget.

Uanset: Lykke til med det hele.

Jeg kender en der startede egen praksis op, efter 1½-2 år begyndte hun at få klienter som havde fået hende anbefalet af andre. Så regn med en lang opstarts periiode. Hvilket måske i virkeligheden passer rigtig godt med at du også planlægger at få barn lige efter endt studie. Så har du ekstra tid til din egen familie, hvis du ikke er booket op af konsultationer dagen lang.

Janne T. skriver:

Jeg går og har mange tanker omkring hvad jeg vil med mit studie, når jeg er færdig om 3 år (læser psykologi). Jeg kan se fordele og ulemper i de forskellige valgmuligheder. Min store drøm er at komme til at arbejde med familier - Det være sig både forældre og børn, enten sammen eller hver for sig. Familier der måske har det svært, mødre med fødselsdepression der har brug for hjælp, børn der har det svært, par der har brug for parterapi osv. osv.

Jeg tager løbende i min uddannelse forskelligt frivilligt arbejde for at få praktisk erfaring. Lige nu er jeg i en anonym rådgivning af børn og unge, og er ved at tage mit endnu et frivilligt arbejde som "familieven", hvor man kommer ud og er en støtte for familier, der har brug for en ekstra hånd, gode råd og støtte. Senere i min uddannelse vil jeg også tage andre typer frivilligt arbejde, når jeg er færdig med de igangværende sager, og jeg vil forsøge at fokusere dem på det jeg vil bruge uddannelsen til.

Dertil kommer, at der er en enkelt praktikperiode på studiet, og derudover tager jeg i løbet af uddannelsen diverse kurser for at få praktiske færdigheder indenfor mit felt.

Med alt ovenstående i tankerne, ville du så gå hos en psykolog, der var nyuddannet med de forudsætninger?

Jeg spørger, fordi min store drøm er at have min egen praksis, men at jeg selvfølgelig overvejer, om det er svært at få kunder som helt "frisk fra fad", og om det var bedre at arbejde under en arbejdsgiver de første år.

Jeg kan sige så meget, at jeg er 28 år, når jeg er færdiguddannet. Og nok 29 når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, da vi nok vil have et barn mere umiddelbart efter jeg er færdiguddannet.

Jeg er et sted mellem ja og måske (svarede ja). 

Det der fik mig til at svare ja, er at du gør alt hvad du kan for at få så meget med i rygsækken som muligt..

Og så synes jeg også at der er nogle positive ting ved en nyuddannet frem for en 'gammel en'. Jeg tænker at den nyuddannede for det første gør en ekstra indsats for at bevise sine færdigheder, plus vedkommende evt har lært nogle nyere ting og har noget nyere viden.

Men grunden til at jeg alligevel hælder en smule til måske, er at jeg nok gerne ville have hørt fra 1 eller 2 andre, der kunne anbefale dig - men dette skyldes nok også et dårligt minde med en psykolog...... Som egentligt ikke var nyuddannet. 

Jeg tænker: "go for it" 

Jeg ville prøve hvis kemien ikke var der ha så ville jeg finde en ny. For det er det vigtigste 

Det er super godt at høre Jeg er faktisk lidt overrasket over, at der so far kun er 8% der har sagt direkte nej (dvs. 2/26 stemmer indtil videre).

Jeg synes jo selv der er klare fordele i at gå hos en nyuddannet. Jeg går selv til psykolog pt (det er ikke godt at have for mange issues, hvis man skal hjælpe andre mennesker ), og hun er ikke en gang færdiguddannet endnu. Hun er studerende på kandidaten, det er hos en klinik hvor man kan gå hos en studerende til billigere priser (300/timen frem for 900/timen), og jeg vil bare sige, at hun er helt fantastisk. Til sommer har jeg gået der et år, og jeg har rykket mig SÅ meget som menneske på den tid. Jeg er dybt imponeret! Modsat har jeg før gået hos en gammel garvet sag, og det fik jeg absolut intet ud af!

Ikke for at sige at en "gammel" psykolog kun er dårlig, mere for at sige, at en helt ny (og ikke en gang færdig) kan være 10x bedre end én, der er garvet i sit felt

Har svaret måske. Hvis kemien er der og jeg/familien føler sig tryg trods kort erfaring, vil jeg da gerne overveje det. Held og lykke med det hele.