Min datter brændt :-(

Jeg ville aldrig sige undskyld hvis et barn løb ind i mig, men jeg ville sige hovsa ven, er du ok, og hvis barnet var kommet til skade, ville jeg hjælpe, selvfølgelig. Men hvorfor skulle jeg undskylde noget som ikke var min skyld. Jeg undskylder jo heller ikke når nogle får trådt mig over tæerne, da det ikke er min skyld, at min fod er der, hvor de satte deres.

Hvorfor du skal sige undskyld hvis du går med en cigaret i børnehøjde omringet af glade børn og brænder et af børnene, der motorisk endnu ikke har lært helt at kontrollere sin lille krop?

Tjah, hvis du ikke ved det selv, er det omsonst af mig at prøve at forklare dig det...

Mack skriver:

Hvorfor du skal sige undskyld hvis du går med en cigaret i børnehøjde omringet af glade børn og brænder et af børnene, der motorisk endnu ikke har lært helt at kontrollere sin lille krop?

Tjah, hvis du ikke ved det selv, er det omsonst af mig at prøve at forklare dig det...

Suk. Ordet "undskyld" er, i hvert fald i min familie og omgangskreds, ikke altid et udtryk for at man erkender skyld. Ofte er det lige så meget et udtryk for at man er ked af det der er sket. I dette tilfælde kan det vise et angst barn og en forskrækket mor, at man netop ikke brændte barnet med vilje.

Det er et socialt signal som moderen så ofte vil svare med bemærkningen: "Nej, det er ikke din skyld. Min datter løb alt for vildt rundt! Jeg skulle have haft bedre styr på hende." Den fremmede kvinde kan så sige: "Sådan er børn jo. Jeg er virkelig ked af det". På den måde vil begge vise omsorg og tage ansvar for barnets smerte, og de kan trække sig tilbage med følelsen af at verden ikke er fyldt med følelsekolde furier og ligeglade forældre.

Maja84 skriver:

Ej :0

 

jeg troede der var ryfeområder, så man netop undgik den slags 

Der er da ingen der overholder de rygeområder og jeg synes at mange rygere er hensynsløshed.

vi var i Tivoli København forleden og vælger at spise på en grillbar udendørs ved bordet bag os sidder der en ældre dame alene og lige så snart vi har fået vores mad begynder hun at ryge og røgen ryger lige om i hovedet på mig. Jeg vender mig og spørg venligt om jeg kan få hende til at ryge et andet sted da vi sidder og spiser og får røgen lige i hovedet. Det vil hun ikke da hun sidder udenfor og bliver meget fornærmet. Vi har ikke muligheden for ar flytte da der ikke er fleste borde vi kan være ved. Lidt efter kommer der to fremmede damer over og spørg om de må sidde ved hendes bord. Det må de gerne men hun ryger altså. De siger at det gør ikke noget for det gør de også. De begynder så at snakke meget højlydt om at jeg da ikke kan tillade mig at kræve at hun skulle lade være med at ryge og at jeg var sippet. Vi skyndte os at spise færdig oh da vi gik forbi bordet og hun havde gang i 3 smøg der viftede i luften over mod vores bord kunne jeg ikke lade være med at sige at jeg dynes at hun var uforskammet.

L-Lotte skriver:

Der er da ingen der overholder de rygeområder og jeg synes at mange rygere er hensynsløshed.

vi var i Tivoli København forleden og vælger at spise på en grillbar udendørs ved bordet bag os sidder der en ældre dame alene og lige så snart vi har fået vores mad begynder hun at ryge og røgen ryger lige om i hovedet på mig. Jeg vender mig og spørg venligt om jeg kan få hende til at ryge et andet sted da vi sidder og spiser og får røgen lige i hovedet. Det vil hun ikke da hun sidder udenfor og bliver meget fornærmet. Vi har ikke muligheden for ar flytte da der ikke er fleste borde vi kan være ved. Lidt efter kommer der to fremmede damer over og spørg om de må sidde ved hendes bord. Det må de gerne men hun ryger altså. De siger at det gør ikke noget for det gør de også. De begynder så at snakke meget højlydt om at jeg da ikke kan tillade mig at kræve at hun skulle lade være med at ryge og at jeg var sippet. Vi skyndte os at spise færdig oh da vi gik forbi bordet og hun havde gang i 3 smøg der viftede i luften over mod vores bord kunne jeg ikke lade være med at sige at jeg dynes at hun var uforskammet.

Må nok indrømme jeg er enig med hende kvinden. Hvis restauranten ikke skilter med man ikke må ryge der, kan jeg ikke se hvorfor hun ikke har ret til det. Hvis hun ikke kunne lide lugten af din mad og vinden blæste det hen mod hende skulle hun så også flytte sig? Kan godt forstå du synes det er træls, men synes ikke hun gør noget forkert. Synes også man kan være lidt for meget efter rygerne.

Mack skriver:

Suk. Ordet "undskyld" er, i hvert fald i min familie og omgangskreds, ikke altid et udtryk for at man erkender skyld. Ofte er det lige så meget et udtryk for at man er ked af det der er sket. I dette tilfælde kan det vise et angst barn og en forskrækket mor, at man netop ikke brændte barnet med vilje.

Det er et socialt signal som moderen så ofte vil svare med bemærkningen: "Nej, det er ikke din skyld. Min datter løb alt for vildt rundt! Jeg skulle have haft bedre styr på hende." Den fremmede kvinde kan så sige: "Sådan er børn jo. Jeg er virkelig ked af det". På den måde vil begge vise omsorg og tage ansvar for barnets smerte, og de kan trække sig tilbage med følelsen af at verden ikke er fyldt med følelsekolde furier og ligeglade forældre.

Mom skriver:

Og sådan er vi mennesker heldigvis forskellige, og det behøver skam ikke betyde at nogle er følelskolde furier, eller ligeglade med børn, det betyder blot at vi ligger forskellig vægt på forskellige ord.

Hvad du mener er, at vi lægger forskellig vægt på samme ord, men det er ikke det vores diskussion handler om. Det handler om en uenighed om hvad der er vigtigst: ens egen selvfølelse eller at trøste et barn i smerte. Du vælger at vægte dig selv højest i den fiktive situation, og jeg ser ikke at der går noget fra mig ved at påtage mig en del af skylden hvis det kan trøste to mennesker. Specielt ikke, da situationen slet ikke ville være opstået hvis rygeren havde vist sig hensynfuld og holdt cigaretten i voksenhøjde.

Måske er det et spørgsmål om modenhed og opdragelse, eller mangel på samme, men uanset hvad, er det ikke konstruktivt at opretholde denne samtale mere.

Hvad du mener er, at vi lægger forskellig vægt på samme ord, men det er ikke det vores diskussion handler om. Det handler om en uenighed om hvad der er vigtigst: ens egen selvfølelse eller at trøste et barn i smerte. Du vælger at vægte dig selv højest i den fiktive situation, og jeg ser ikke at der går noget fra mig ved at påtage mig en del af skylden hvis det kan trøste to mennesker. Specielt ikke, da situationen slet ikke ville være opstået hvis rygeren havde vist sig hensynfuld og holdt cigaretten i voksenhøjde.

Måske er det et spørgsmål om modenhed og opdragelse, eller mangel på samme, men uanset hvad, er det ikke konstruktivt at opretholde denne samtale mere.

Du har ret. Ingen grund til at vi to opretholder denne debat mere (som jo ikke er en samtale!).

En debat går ud på at debattere, sagligt. Så jeg ser slet ingen grund til at bringe opdragelse og modheden ind i denne debat, da det ikke er det der debattes om.

Og blot fordi man ikke er enige (med dig) behøver det ikke betyde at man er umoden, det betyder blot man er uenig.

Og i mente, jeg mente det jeg skrev med at forskellige folk ligger forskellg vægt på forskellige ord ( i flertal), da jeg et øjeblik tillod mig at debattere generalt. Og min modenhed tillod mig at se bort fra min egen stavefejl, men måske tillod din (u)modenhed ikke at se bort fra den?

L-Lotte skriver:

Der er da ingen der overholder de rygeområder og jeg synes at mange rygere er hensynsløshed.

vi var i Tivoli København forleden og vælger at spise på en grillbar udendørs ved bordet bag os sidder der en ældre dame alene og lige så snart vi har fået vores mad begynder hun at ryge og røgen ryger lige om i hovedet på mig. Jeg vender mig og spørg venligt om jeg kan få hende til at ryge et andet sted da vi sidder og spiser og får røgen lige i hovedet. Det vil hun ikke da hun sidder udenfor og bliver meget fornærmet. Vi har ikke muligheden for ar flytte da der ikke er fleste borde vi kan være ved. Lidt efter kommer der to fremmede damer over og spørg om de må sidde ved hendes bord. Det må de gerne men hun ryger altså. De siger at det gør ikke noget for det gør de også. De begynder så at snakke meget højlydt om at jeg da ikke kan tillade mig at kræve at hun skulle lade være med at ryge og at jeg var sippet. Vi skyndte os at spise færdig oh da vi gik forbi bordet og hun havde gang i 3 smøg der viftede i luften over mod vores bord kunne jeg ikke lade være med at sige at jeg dynes at hun var uforskammet.

Okay, jeg bor ikke i nørhdden så ved ikke hvordan det er i Kbh. Men synes da her, at folk respekterer hvis der er ryfeområder i feks Legoland og zoo, og er jo ikke alle rygere som er hensynsløse hvad sådan noget angår, heldigvis 

NataschaG skriver:

Må nok indrømme jeg er enig med hende kvinden. Hvis restauranten ikke skilter med man ikke må ryge der, kan jeg ikke se hvorfor hun ikke har ret til det. Hvis hun ikke kunne lide lugten af din mad og vinden blæste det hen mod hende skulle hun så også flytte sig? Kan godt forstå du synes det er træls, men synes ikke hun gør noget forkert. Synes også man kan være lidt for meget efter rygerne.

Jeg er enig, jeg ville ikke selv gøre det(har været ikke ryger i 7 år nu) og min mand som ruger ville nok heller ikke, han er god til at gå ud til rygeområder og væk fra andre, men selvom det er trels og damen nok godt kunne vise hensyn, er det ikke forbudt hvis restauranten tillader det. Synes også der kan være for meget hetz mod rygerne. En person med meget kraftig eller meget parfume og parfume produkter kan være mindst lige så generende især hvis man sidder inde