Så svært!!!!!

Sujan skriver:

Åhh hvor jeg synes det er hårdt for tiden.
Har en datter på 2 år og er gravid i uge 24. Faren til begge valgte for 1,5 måned siden at flytte. Vi har været sammen i 9 år.
Jeg skal finde en lejlighed til mig og 2 børn. Knokler på jobbet og vores datter på 2 er virkelig påvirket af det hele og trives ikke særlig godt i øjeblikket.
Han bor hos sine forældre og henter vores datter hver dag, jeg henter hende så der og har hende om aftenen og afleverer om morgenen. Vi prøver at samarbejde godt omkring hende. Når hun er hos hendes far er hun glad og tilfreds. Sover med der samme og virker okay.
Når jeg så har hende er hun sur og ked, slår og sparker og jeg er flere timer om at putte hende.
I dagplejen er hun tydelig mærket af det hele og gør mig rigtig ked af det.
Han ser desuden også en anden som har påvirket vores forhold negativt de sidste år. Jeg bryder mig virkelig ikke om hende. De har ikke lavet noget mens vi var sammen, men ligesom været venner lidt i skjul. Jeg tror dog de ser en del til hinanden efter han er flyttet.
Så synes bare det hele er lorte hårdt og prøver virkelig at gøre det bedste jeg kan kan. Men ih hvor er det dog svært. Jeg ønsker virkelig ikke dette for vores børn og føler mig virkelig taber agtig at stå alene og gravid med et barn som er så påvirket af det hele.
Aner ikke rigtig hvad jeg skal stille op, hvordan jeg kommer videre og hvad der er bedst for vores børn..... Føler ikke det kan blive meget værre nu.

Så mange ting fylder. Skal han have vores datter mere når hun tydeligvis har det bedre ved ham? Skal han med til fødslen? Hvordan skal jeg dog klare begge børn alene. Hvad er bedst for os alle sammen.

Lang smøre. Tak fordi i læste med. Alle råd, historier m.m tages imod med kyshånd. Føler bare det hele sejler

Ja, gu er det møg svært og en rigtig røv situration du står i, og ingen på nogen måde forstiller sig at ens kerne familie går i stykker på den måde.. KÆMPE KRAM TIL DIG..

jeg tror det er yderest vigtig du fokusere på din datter og jeres hverdag og ikke på eksen, du køre dig selv mere ned ved at tænke på ham (ved det svært) og ved at finde oplysninger om hvad han laver nu når han bor hos forældre..

kender alt til det med at de har fundet en ny, inden de næsten når og slå op..

skriv privat hvis du får behov for det ..

Sujan skriver:

Tak...
Jeg har nu taget ferie i næste uge for at få mere ro på og koncentrere mig om vores datter.

Har tænkt over at han ikke skal med til fødslen. Har dog ingen andre jeg har lyst til at have med. Er ikke tæt med min familie og har ikke nogen jeg synes er tæt nok på til at være med til en fødsel...
Men vil måske hellere klare det alene end med en man har så meget uafklaret med.

Det lyder som en god ide. HUN vil nok nyde have noget alene tid med mor

ved mine to fødsler kunne jeg såmænd godt have været alene, jeg registrerer slet ikke at faren var til stede. Desuden er de forskellige på stuen så søde' så er sikker på hvis du vælger at klare det selv at det nok skal gå. Jeg teor der imod at det vil være for underligt at skulle have faren med og dele den oplevelse med ham, især når du nævner der er så meget uafklaret

Et stort kram til dig, og øv hvor er det en træls situation. Kan sku godt forstå du har det som du har det.

når det kommer til din datter, tænker jeg om hun for en kort periode måske skal bære mere ved sin far, bare til du er ovenpå igen. For hun er helt sikkert også påvirket af hvordan du har det. Og så har du hende jo kun "i de trælse " situation så som putning.

hvad ang. Fødslen synes jeg ikke han skal med. Han kan få at vide når du har født. Han har selv valgt at gå, og i min verden giver det ikke en ret til at være med til fødslen. 

 

Ud fra at du i den situation du er stillet i, og stadig kan bekymrer dig mest om din datter ind dig selv med alle de følelse aspekter du må stå i, er jeg sikker på at du er verdens bedste mor for din datter  

Nogle vil nok råde dig til ikke at fokuserer på manden, men jeg tænker at det er ok at få afløb for frustrationer bare andre steder ind når du er med din datter, det virker også som om det er det du gør. 

Det er klart at du har noget der skal bearbejdes oven på det svigt. Har du ikke nogle gerne flere veninder, hvor du ville kunne  få det snakket det igennem med og få sat alle de gloser på der nok ikke er velset herinde.

Jeg tænker også om der er mulighed for en anden fordeling, så din datter er en hel dag ved den ene eller den anden, så der ikke er skift for hende så mange gange på en dag, og så du også får en datter hjem der ikke er overstimuleret og træt. knus herfra

Snoopy77 skriver:

Vil lige sende dig et stort kram

Jeg tænker lidt, at din datter er udsat for mange skift i løbet af en dag. Dagpleje, far og så mor. Er der ikke mulighed for at du kan hente hende og som de andre siger, så har du hende jo kun i de mere krævende situationer i løbet af dagen. I trænger måske til kvalitetstid og det er godt at du har taget ferie. 

Jeg henvendte mig til familierådgivningen da jeg gik fra min datters far, og en af anbefalingerne lød på så få skift som muligt for barnet. Så måske nogle faste dage hos dig og faste dage hos far? Bare en ide til dig. 

Jeg håber du får det bedre snart ��

Det ville jeg også rigtig gerne. Men så skal jeg opsige mit job.
Men søger noget andet så jeg kan få det til at hænge sammen.

esiuol22 skriver:

Ud fra at du i den situation du er stillet i, og stadig kan bekymrer dig mest om din datter ind dig selv med alle de følelse aspekter du må stå i, er jeg sikker på at du er verdens bedste mor for din datter  

Nogle vil nok råde dig til ikke at fokuserer på manden, men jeg tænker at det er ok at få afløb for frustrationer bare andre steder ind når du er med din datter, det virker også som om det er det du gør. 

Det er klart at du har noget der skal bearbejdes oven på det svigt. Har du ikke nogle gerne flere veninder, hvor du ville kunne  få det snakket det igennem med og få sat alle de gloser på der nok ikke er velset herinde.

Jeg tænker også om der er mulighed for en anden fordeling, så din datter er en hel dag ved den ene eller den anden, så der ikke er skift for hende så mange gange på en dag, og så du også får en datter hjem der ikke er overstimuleret og træt. knus herfra

Tak for svar..

Ville så gerne, men vi arbejder begge langt væk.
Så jeg har ikke mulighed for at hente og han kan ikke afleverer..
Så er nødt til at opsige mit job. Og er rigtig glad for det, men det må bare være sådan. Datteren er det vigtigste.
Hård situation.

Sujan skriver:

Det ville jeg også rigtig gerne. Men så skal jeg opsige mit job.
Men søger noget andet så jeg kan få det til at hænge sammen.

Var det en mulighed med en sygemelding?

Snoopy77 skriver:

Var det en mulighed med en sygemelding?

Overvejer jeg også, hvis det kan gøre det bedre for vores datter. Men elsker mit arbejde og er nogen dage det en god flugt for min psyke så jeg ikke drukner i selvmelidenhed.

Sujan skriver:

Åhh hvor jeg synes det er hårdt for tiden.
Har en datter på 2 år og er gravid i uge 24. Faren til begge valgte for 1,5 måned siden at flytte. Vi har været sammen i 9 år.
Jeg skal finde en lejlighed til mig og 2 børn. Knokler på jobbet og vores datter på 2 er virkelig påvirket af det hele og trives ikke særlig godt i øjeblikket.
Han bor hos sine forældre og henter vores datter hver dag, jeg henter hende så der og har hende om aftenen og afleverer om morgenen. Vi prøver at samarbejde godt omkring hende. Når hun er hos hendes far er hun glad og tilfreds. Sover med der samme og virker okay.
Når jeg så har hende er hun sur og ked, slår og sparker og jeg er flere timer om at putte hende.
I dagplejen er hun tydelig mærket af det hele og gør mig rigtig ked af det.
Han ser desuden også en anden som har påvirket vores forhold negativt de sidste år. Jeg bryder mig virkelig ikke om hende. De har ikke lavet noget mens vi var sammen, men ligesom været venner lidt i skjul. Jeg tror dog de ser en del til hinanden efter han er flyttet.
Så synes bare det hele er lorte hårdt og prøver virkelig at gøre det bedste jeg kan kan. Men ih hvor er det dog svært. Jeg ønsker virkelig ikke dette for vores børn og føler mig virkelig taber agtig at stå alene og gravid med et barn som er så påvirket af det hele.
Aner ikke rigtig hvad jeg skal stille op, hvordan jeg kommer videre og hvad der er bedst for vores børn..... Føler ikke det kan blive meget værre nu.

Så mange ting fylder. Skal han have vores datter mere når hun tydeligvis har det bedre ved ham? Skal han med til fødslen? Hvordan skal jeg dog klare begge børn alene. Hvad er bedst for os alle sammen.

Lang smøre. Tak fordi i læste med. Alle råd, historier m.m tages imod med kyshånd. Føler bare det hele sejler

Tror ikke du skal tag det som noget dårligt at hun kun "flipper" ud ved det - det er jo fordi det er hos dig hun er tryg. 

PernilleogLouis skriver:

Tror ikke du skal tag det som noget dårligt at hun kun "flipper" ud ved det - det er jo fordi det er hos dig hun er tryg. 

Det håber jeg for man bliver lidt nedtrykt af det..