Så svært!!!!!

Åhh hvor jeg synes det er hårdt for tiden.
Har en datter på 2 år og er gravid i uge 24. Faren til begge valgte for 1,5 måned siden at flytte. Vi har været sammen i 9 år.
Jeg skal finde en lejlighed til mig og 2 børn. Knokler på jobbet og vores datter på 2 er virkelig påvirket af det hele og trives ikke særlig godt i øjeblikket.
Han bor hos sine forældre og henter vores datter hver dag, jeg henter hende så der og har hende om aftenen og afleverer om morgenen. Vi prøver at samarbejde godt omkring hende. Når hun er hos hendes far er hun glad og tilfreds. Sover med der samme og virker okay.
Når jeg så har hende er hun sur og ked, slår og sparker og jeg er flere timer om at putte hende.
I dagplejen er hun tydelig mærket af det hele og gør mig rigtig ked af det.
Han ser desuden også en anden som har påvirket vores forhold negativt de sidste år. Jeg bryder mig virkelig ikke om hende. De har ikke lavet noget mens vi var sammen, men ligesom været venner lidt i skjul. Jeg tror dog de ser en del til hinanden efter han er flyttet.
Så synes bare det hele er lorte hårdt og prøver virkelig at gøre det bedste jeg kan kan. Men ih hvor er det dog svært. Jeg ønsker virkelig ikke dette for vores børn og føler mig virkelig taber agtig at stå alene og gravid med et barn som er så påvirket af det hele.
Aner ikke rigtig hvad jeg skal stille op, hvordan jeg kommer videre og hvad der er bedst for vores børn..... Føler ikke det kan blive meget værre nu.

Så mange ting fylder. Skal han have vores datter mere når hun tydeligvis har det bedre ved ham? Skal han med til fødslen? Hvordan skal jeg dog klare begge børn alene. Hvad er bedst for os alle sammen.

Lang smøre. Tak fordi i læste med. Alle råd, historier m.m tages imod med kyshånd. Føler bare det hele sejler

Sujan skriver:

Åhh hvor jeg synes det er hårdt for tiden.
Har en datter på 2 år og er gravid i uge 24. Faren til begge valgte for 1,5 måned siden at flytte. Vi har været sammen i 9 år.
Jeg skal finde en lejlighed til mig og 2 børn. Knokler på jobbet og vores datter på 2 er virkelig påvirket af det hele og trives ikke særlig godt i øjeblikket.
Han bor hos sine forældre og henter vores datter hver dag, jeg henter hende så der og har hende om aftenen og afleverer om morgenen. Vi prøver at samarbejde godt omkring hende. Når hun er hos hendes far er hun glad og tilfreds. Sover med der samme og virker okay.
Når jeg så har hende er hun sur og ked, slår og sparker og jeg er flere timer om at putte hende.
I dagplejen er hun tydelig mærket af det hele og gør mig rigtig ked af det.
Han ser desuden også en anden som har påvirket vores forhold negativt de sidste år. Jeg bryder mig virkelig ikke om hende. De har ikke lavet noget mens vi var sammen, men ligesom været venner lidt i skjul. Jeg tror dog de ser en del til hinanden efter han er flyttet.
Så synes bare det hele er lorte hårdt og prøver virkelig at gøre det bedste jeg kan kan. Men ih hvor er det dog svært. Jeg ønsker virkelig ikke dette for vores børn og føler mig virkelig taber agtig at stå alene og gravid med et barn som er så påvirket af det hele.
Aner ikke rigtig hvad jeg skal stille op, hvordan jeg kommer videre og hvad der er bedst for vores børn..... Føler ikke det kan blive meget værre nu.

Så mange ting fylder. Skal han have vores datter mere når hun tydeligvis har det bedre ved ham? Skal han med til fødslen? Hvordan skal jeg dog klare begge børn alene. Hvad er bedst for os alle sammen.

Lang smøre. Tak fordi i læste med. Alle råd, historier m.m tages imod med kyshånd. Føler bare det hele sejler

Har ingen råd. Men ville ikke forlade uden at sende et
Men det kan på ingen måder være din skyld da det er din kæreste som er skredet og ham der jo har lavet om på det hele, og grunden til jeres datter måske har det bedst hos sin far kan jo være fordi han er glad og hun måske kan mærke på dig at det også påvirker dig.

Det må være en svær situation at stå i, jeg tænker udmildbart at det ikke er fordi hun helst vil værre ved far, men at det simpelthen er fordi hun er træt, oven på en lang dag først hos dagplejen, så hos far der bor sammen med forældre og en ny et eller andet.

Det er mange ting at forholde sig til for et barn på 2 år hver dag, og hun reagere højest sandsynligt der hvor hun er trættest og tryggest

 

esiuol22 skriver:

Det må være en svær situation at stå i, jeg tænker udmildbart at det ikke er fordi hun helst vil værre ved far, men at det simpelthen er fordi hun er træt, oven på en lang dag først hos dagplejen, så hos far der bor sammen med forældre og en ny et eller andet.

Det er mange ting at forholde sig til for et barn på 2 år hver dag, og hun reagere højest sandsynligt der hvor hun er trættest og tryggest

 

Tal for svar. Håber det er som du skriver for føler mig bare som verdens dårligste mor.
Er sgu svært at holde til og svært ikke at være påvirket af sitationen.

Øv et lorte liv

Et stort kram til dig, og øv hvor er det en træls situation. Kan sku godt forstå du har det som du har det.

når det kommer til din datter, tænker jeg om hun for en kort periode måske skal bære mere ved sin far, bare til du er ovenpå igen. For hun er helt sikkert også påvirket af hvordan du har det. Og så har du hende jo kun "i de trælse " situation så som putning.

hvad ang. Fødslen synes jeg ikke han skal med. Han kan få at vide når du har født. Han har selv valgt at gå, og i min verden giver det ikke en ret til at være med til fødslen. 

Fuglemor skriver:

Et stort kram til dig, og øv hvor er det en træls situation. Kan sku godt forstå du har det som du har det.

når det kommer til din datter, tænker jeg om hun for en kort periode måske skal bære mere ved sin far, bare til du er ovenpå igen. For hun er helt sikkert også påvirket af hvordan du har det. Og så har du hende jo kun "i de trælse " situation så som putning.

hvad ang. Fødslen synes jeg ikke han skal med. Han kan få at vide når du har født. Han har selv valgt at gå, og i min verden giver det ikke en ret til at være med til fødslen. 

Tak...
Jeg har nu taget ferie i næste uge for at få mere ro på og koncentrere mig om vores datter.

Har tænkt over at han ikke skal med til fødslen. Har dog ingen andre jeg har lyst til at have med. Er ikke tæt med min familie og har ikke nogen jeg synes er tæt nok på til at være med til en fødsel...
Men vil måske hellere klare det alene end med en man har så meget uafklaret med.

Jeg får lyst til at s ende dig et kæmpe styrkende kram.

Det er en urimelig hård situation at stå i ,når dit parforhold  skrider. du er gravid  og du/I har en lille to årig

Fint  i kan samarbejde, når det ikke kan være anderledes. Så er han der til den store og tager ansvar for hende.

Hendes reaktioner er helt normale og sunde. det gør det ikke lettere for dig.

Det er nu ,du skal mobilisere dit netværk, familie og venner skal træde til, åbn op og bed om al den hjælp du kan få. Både som støtte og praktisk.

Hvis ikke du har et netværk, så skal du snakke med din sagsbehandler i kommunen, som kan rådgive dig hvor og hvordan du kan få hjælp. Der  hvor du bor er der sikkert en Familie Rådgivning, som kan hjælpe dig i den svære situation du står i.

Du kan bede om et ekstra jordemoderbesøg, gerne hos en du kender. Få snakket igennem  omkring fødslen og den tryghed og støtte du har brug for der. Du bestemmer hvem du vil have med til fødslen.

Egen læge er god at have som støtte, og du kan ringe til sundhedsplejen og bede om et graviditets besøg. gerne snart.

Håber dette kan give dig lidt hjælp, så du kan få det bedre og handle , der hvor du kan.

Det bliver hårdt, og alligevel skal du nok klare det, Jeg er sikker på, du er en kærlig omsorgsfuld mor, du er bare ulykkelig lige nu. det er der en god grund til.Husk det er en styrke at bede om hjælp.

held og lykkemed det hele. stort knus

Stort kram til dig. Det lyder som en ubærlig hård situation du er havnet i 

Jeg synes du skal prøve at kontakte Mødrehjælpen de kan hjælpe med rådgivning ift. bolig, økonomi og mange andre ting.  https://moedrehjaelpen.dk/

De har afdelinger over hele landet, håber de har en i nærheden af dig.

 

Fra deres Facebookside, https://www.facebook.com/moedrehjaelpen/p>

 

"Har du eller én, du kender, brug for hjælp i forhold til f.eks. samværsproblematikker, sociale rettigheder eller skilsmisse? Så husk, at det er muligt at få rådgivning over telefonen. Familielinien er Mødrehjælpens telefonrådgivning til gravide og forældre - ring 7011 1212. Del gerne budskabet.

Se åbningstider her: https://moedrehjaelpen.dk/telefonradgivning/ "

Sujan skriver:

Åhh hvor jeg synes det er hårdt for tiden.
Har en datter på 2 år og er gravid i uge 24. Faren til begge valgte for 1,5 måned siden at flytte. Vi har været sammen i 9 år.
Jeg skal finde en lejlighed til mig og 2 børn. Knokler på jobbet og vores datter på 2 er virkelig påvirket af det hele og trives ikke særlig godt i øjeblikket.
Han bor hos sine forældre og henter vores datter hver dag, jeg henter hende så der og har hende om aftenen og afleverer om morgenen. Vi prøver at samarbejde godt omkring hende. Når hun er hos hendes far er hun glad og tilfreds. Sover med der samme og virker okay.
Når jeg så har hende er hun sur og ked, slår og sparker og jeg er flere timer om at putte hende.
I dagplejen er hun tydelig mærket af det hele og gør mig rigtig ked af det.
Han ser desuden også en anden som har påvirket vores forhold negativt de sidste år. Jeg bryder mig virkelig ikke om hende. De har ikke lavet noget mens vi var sammen, men ligesom været venner lidt i skjul. Jeg tror dog de ser en del til hinanden efter han er flyttet.
Så synes bare det hele er lorte hårdt og prøver virkelig at gøre det bedste jeg kan kan. Men ih hvor er det dog svært. Jeg ønsker virkelig ikke dette for vores børn og føler mig virkelig taber agtig at stå alene og gravid med et barn som er så påvirket af det hele.
Aner ikke rigtig hvad jeg skal stille op, hvordan jeg kommer videre og hvad der er bedst for vores børn..... Føler ikke det kan blive meget værre nu.

Så mange ting fylder. Skal han have vores datter mere når hun tydeligvis har det bedre ved ham? Skal han med til fødslen? Hvordan skal jeg dog klare begge børn alene. Hvad er bedst for os alle sammen.

Lang smøre. Tak fordi i læste med. Alle råd, historier m.m tages imod med kyshånd. Føler bare det hele sejler

Vil lige sende dig et stort kram

Jeg tænker lidt, at din datter er udsat for mange skift i løbet af en dag. Dagpleje, far og så mor. Er der ikke mulighed for at du kan hente hende og som de andre siger, så har du hende jo kun i de mere krævende situationer i løbet af dagen. I trænger måske til kvalitetstid og det er godt at du har taget ferie. 

Jeg henvendte mig til familierådgivningen da jeg gik fra min datters far, og en af anbefalingerne lød på så få skift som muligt for barnet. Så måske nogle faste dage hos dig og faste dage hos far? Bare en ide til dig. 

Jeg håber du får det bedre snart ��