Mor og meget mere skriver:
Jeg ville ikke tage tyren ved hornene, med mindre emnet kommer op igen. I har ikke noget at forsvare, og der er ikke tale om et groft brud på nogen regler, så jeg synes da bare, I skal sende invitationen til navngivningsfesten, når den tid kommer. Måske er det optimistisk at håbe, der ikke bliver talt om dåb inden da, men jeg synes ikke, I behøver at tage emnet op.
Vi har nok allesammen nogle skarpe holdninger på nogle områder, og det gør nogle gange ondt at se, at ens børn, også de voksne af slagsen, bryder med værdier og traditioner, man selv sætter højt. Min erfaring er bare, at man ofte som forælder ikke blot lærer at leve med børnenes anderledes valg, men efter en tid ligefrem hører sig selv forsvare dem. Det er dog vigtigt, at du lader din mand tage denne "kamp" med din svigermor, så du ikke står som den fæle svigerdatter, der har trukket beslutningen ned over hovedet på hendes søn.
Om svigerfamilien er særligt vidende om kristendommen eller ej, synes jeg er irrelevant. Der er højt til loftet inden for kristendommen, som den praktiseres i folkekirken i DK, og man kan godt have stærke følelser omkring sin tro uden at være udpræget vidende om trosgrundlaget. Derfor ingen grund til at "jorde" svigerfamilien på det grundlag.
Mht. nonfirmation - frygteligt ord efter min mening - er det jo let for svigermor at være så skarp og skråsikker, så længe hun ikke står i situationen, hvor hun evt. skal skuffe et ungt menneske, hun holder af. Måske ser hun anderledes på det, når/hvis, det kommer tæt på.
Det var rigtig godt at læse det du har skrevet og du skriver tingene på en rigtig god måde.
Jeg syntes også at vi skal invitere til navngivning og så må de tænke sit. Og ja, bliver den nævnt så er det min mand der har lovet at tage den med dem. Der er både fordele og ulemper ved at sige det inden. Men vi må tage det som det kommer.
