Navngivning, men hvordan siger jeg det til familien?

Hej alle sammen

Min mand og jeg er meget enige om, at vi IKKE skal have vores barn døbt, da vi mener, at det bør være barnets beslutning, hvis han/hun vil være kristen. Og det vil vi selvfølgelig støtte op omkring hvis barnet vælger, at være kristen. 

Ingen af os er troene overhovedet og ville lyve i kirken hvis vi svarede "Ja" til at vi vil opdrage barnet i den kristne tro. Vi vil hverken bede bøn ved bordet, aftenbøn eller tage barnet med i kirke om søndagen og vi vil heller ikke læse biblen højt for barnet. Det skal derfor være barnets beslutning hvilken tro det vil have, hvis der er noget som interesseret barnet.

Min mands familie, er dog alle sammen både døbt og konfirmeret, men ingen af dem er troede som sådan og ingen af dem er gift, heller ikke inden de fik børn.             De kender ikke ret meget til kristendommen når man spørg ind til det. Der ved jeg mere om kristendommen end nogle af dem, hvilket undre mig en smule. Nå, men hvor om alting er, så er der tradition at man skal døbes og konfirmeres i den familie, at sådan gør man bare og sådan har man altid gjort PUNKTUM.

Da vi for flere år siden, sagde at vi ikke ville have vores barn døbt, blev min mands mor meget forbavset og ked af det og ringede flere dage efter og sagde, at hun var meget skuffet over den beslutning. 

Nu er vi så gået hen og blevet gravide og venter vores første barn om nogle måneder. Vi er stadig rørende enige om, at barnet ikke skal døbes, men navngives. Hvordan søren får man serveret den melding pænt til familien. For når man taler om navne, så snakker de helt automatisk om barnedåb. Og jeg har bevidst ikke kommentert det, fordi jeg ikke vil ud i et skænderi eller skulle stå og forsvare vores beslutning.

Lader man være med, at sige noget og bare sende invitationer ud til navngivningsfest og så får de beskeden på den måde. Eller skal man tage tyren ved hornene?

Mit sidste spørgsmål er så.... hvordan gør man egentlig når der skal navngives? Går man til kommunen og skriver under på noget eller gør man det online eller noget helt andet?

 

Jeg ville personligt tage tyren ved hornene. Så har familien tid til at bløde op for ideen  

Man gør det på kirkekontoret i det sogn man bor i. Med mindre det er lavet om siden 2010

Men er det ikke bare at sige det næste gang de/I snakker navn og de så kommer ind på det dåb igen?!?
Det er jo fuldstændigt jeres beslutning!

Michelle93 skriver:

Jeg ville personligt tage tyren ved hornene. Så har familien tid til at bløde op for ideen  

Puha ja, du har nok ret. Hans mor bliver bare så skuffet og har det med at begynde at græde. Det er ikke helt nemt at gøre alle glade. Men det er selvfølgelig vores beslutning og det burde alle nu også acceptere. Tror nu også at de har på fornemmelsen, at det ikke kommet til at ske i kirken.

Du aflevere navne attesten inde for en hvis tid (kan ikke lige huske hvor længe) med navn på til kirke kontoret og så er barnet navngivet det er det  

jeg ville bare sige det næste gang de snakker dåb, at jeres barn ikke skal døbes og det ikke står til diskussion. Men at i holder en navne fest og glæder sig til at dem alle

LinLin skriver:

Man gør det på kirkekontoret i det sogn man bor i. Med mindre det er lavet om siden 2010

Men er det ikke bare at sige det næste gang de/I snakker navn og de så kommer ind på det dåb igen?!?
Det er jo fuldstændigt jeres beslutning!

Vi har valgt at beholde navnet for os selv indtil barnet kommer til verden og beslutningen er taget. Folk har det med at komme med så mange trælse kommentar uanset hvilket navn man kommer med. 

I kender sikkert alle den der: "Ej, mener I det? Det kan man da ikke... hvad med Ida?"  Så for at undgå, at skulle forsvare det navn vi vælger, så venter vi til beslutningen er taget og indtil da, hedder barnet som vi ikke kender kønnet på "Jytte" i stedet for "den" 

vi tænkte, at så kan de ikke blive overrasket uanset hvad navnet så bliver 

 

Cherrysangel skriver:

Vi har valgt at beholde navnet for os selv indtil barnet kommer til verden og beslutningen er taget. Folk har det med at komme med så mange trælse kommentar uanset hvilket navn man kommer med. 

I kender sikkert alle den der: "Ej, mener I det? Det kan man da ikke... hvad med Ida?"  Så for at undgå, at skulle forsvare det navn vi vælger, så venter vi til beslutningen er taget og indtil da, hedder barnet som vi ikke kender kønnet på "Jytte" i stedet for "den" 

vi tænkte, at så kan de ikke blive overrasket uanset hvad navnet så bliver 

 

Ok... Du skrev bare "når man snakker navne" som om det var noget I gjorde...

Nej jeg har faktisk ikke oplevet nogen negative kommentarer til mine drenges navne

førstebarn21 skriver:

Du aflevere navne attesten inde for en hvis tid (kan ikke lige huske hvor længe) med navn på til kirke kontoret og så er barnet navngivet det er det  

jeg ville bare sige det næste gang de snakker dåb, at jeres barn ikke skal døbes og det ikke står til diskussion. Men at i holder en navne fest og glæder sig til at dem alle

Det er inden barnet er seks mdr

LinLin skriver:

Ok... Du skrev bare "når man snakker navne" som om det var noget I gjorde...

Nej jeg har faktisk ikke oplevet nogen negative kommentarer til mine drenges navne

Vi har snakket navne - men det har været for sjov navne som "jytte" overfor familien.

Det er overfor kollegaer og veninder at den kommentar kommer. Så vi har valgt helt at holde det for os selv

Cherrysangel skriver:

Hej alle sammen

Min mand og jeg er meget enige om, at vi IKKE skal have vores barn døbt, da vi mener, at det bør være barnets beslutning, hvis han/hun vil være kristen. Og det vil vi selvfølgelig støtte op omkring hvis barnet vælger, at være kristen. 

Ingen af os er troene overhovedet og ville lyve i kirken hvis vi svarede "Ja" til at vi vil opdrage barnet i den kristne tro. Vi vil hverken bede bøn ved bordet, aftenbøn eller tage barnet med i kirke om søndagen og vi vil heller ikke læse biblen højt for barnet. Det skal derfor være barnets beslutning hvilken tro det vil have, hvis der er noget som interesseret barnet.

Min mands familie, er dog alle sammen både døbt og konfirmeret, men ingen af dem er troede som sådan og ingen af dem er gift, heller ikke inden de fik børn.             De kender ikke ret meget til kristendommen når man spørg ind til det. Der ved jeg mere om kristendommen end nogle af dem, hvilket undre mig en smule. Nå, men hvor om alting er, så er der tradition at man skal døbes og konfirmeres i den familie, at sådan gør man bare og sådan har man altid gjort PUNKTUM.

Da vi for flere år siden, sagde at vi ikke ville have vores barn døbt, blev min mands mor meget forbavset og ked af det og ringede flere dage efter og sagde, at hun var meget skuffet over den beslutning. 

Nu er vi så gået hen og blevet gravide og venter vores første barn om nogle måneder. Vi er stadig rørende enige om, at barnet ikke skal døbes, men navngives. Hvordan søren får man serveret den melding pænt til familien. For når man taler om navne, så snakker de helt automatisk om barnedåb. Og jeg har bevidst ikke kommentert det, fordi jeg ikke vil ud i et skænderi eller skulle stå og forsvare vores beslutning.

Lader man være med, at sige noget og bare sende invitationer ud til navngivningsfest og så får de beskeden på den måde. Eller skal man tage tyren ved hornene?

Mit sidste spørgsmål er så.... hvordan gør man egentlig når der skal navngives? Går man til kommunen og skriver under på noget eller gør man det online eller noget helt andet?

 

Vi har heller ikke fået vores børn døbt af samme årsag som jeres og vores familier har heller ikke været alt for vilde med det. De havde svært ved at se hvorfor vi tænker så meget på om det er noget man tror på for det er tradition også er den ikke længere
længere. Min mor sagde at det bestemmer man jo selv og det er jo korrekt men det sagde hun jo ikke til min bror da deres barn skulle døbes?! Men de kommer over det, så man kan nok ligeså tage tyrene ved hornene. Man navngiver sit barn på borger.dk. Og der er der også en vejledning til hvordan man gør.