Navngivning, men hvordan siger jeg det til familien?

Cherrysangel skriver:

Puha ja, du har nok ret. Hans mor bliver bare så skuffet og har det med at begynde at græde. Det er ikke helt nemt at gøre alle glade. Men det er selvfølgelig vores beslutning og det burde alle nu også acceptere. Tror nu også at de har på fornemmelsen, at det ikke kommet til at ske i kirken.

Gammel kone tricket til at få sin vilje!    Du skal ikke lade hendes tåre påvirke dig, og når du siger det, kan du jo tilføje at barnet selv skal have lov til at vælge om det nu vil være kristent eller ej, i kan jo ikke tvinge jeres barn til at opvokse i en tro I ikke engang selv tror på 

De skal da bare være glade for I overhovedet hilder navngivningsfest - har vi da ikke gjort. De gik navn og så var det lige som det 

Vil så sige vi heller ikke har familier omkring os hvor det var et problem, men har en del omkring os som ikke er familie som ikke forstår hvorfor vi ikke ville den tradition og festivitas.

vores begrundelse er helt den samme som jeres dog læser jeg gladeligt i børnebiblen og i en let udgave af koranen, lidt buddhistiske tekster og ikke mindst filosofi (og gerne politisk ) højt for dem helt på linie med grimms eventyr og alice i eventyrland.

Jeg har også sagt nej til at være gudmoder af samme årsag - jeg respekterer religion og de som tror og derfor skal jeg ikke stå og lyve i en kirke, en moske, et tempel eller andre steder.

Få det ud af verden inden Jytte er kommet og hop ikke med på noget drama med at græde eller være børnefornærmet. Smil, sig det er det rigtige i jeres lille familie og at beslutningen ikke står til diskussion. Så har de lidt tid til at vænne sig til tanken. 

Når vi får vores skal den bestemt heller ikke døbes.

Personligt synes jeg så også man ikke er gammel nok til at vælge ved konfirmation, jeg er selv døbt og konfirmeret. Fordi at det skulle man/ det gjorde andre. Og først da jeg var i 20erne gik det op for mig at man kunne melde sig ud af folkekirken. Jeg har aldrig troet på det, der (sorry) religions fis. Men troede bare at man blev automatisk medlem. Der var jo heller ikke nogen af mine klassekammerater der gad det der konfirmations forberedelse. Ingen tog det alvorligt, men poræsten var en rar mand og vi hyggede os.

Dog ville jeg nok stadig kalde festen for en barnedåb i mit hovede. Jeg synes bare navngivning lyder sært. Men døbt bliver den ikke. Det må den selv vælge senere.

Min familie ved det godt at jeg ikke tror, og det er fint, det er kun min mor og søster der løber i kirken til jul tid.

Cherrysangel skriver:

Vi har valgt at beholde navnet for os selv indtil barnet kommer til verden og beslutningen er taget. Folk har det med at komme med så mange trælse kommentar uanset hvilket navn man kommer med. 

I kender sikkert alle den der: "Ej, mener I det? Det kan man da ikke... hvad med Ida?"  Så for at undgå, at skulle forsvare det navn vi vælger, så venter vi til beslutningen er taget og indtil da, hedder barnet som vi ikke kender kønnet på "Jytte" i stedet for "den" 

vi tænkte, at så kan de ikke blive overrasket uanset hvad navnet så bliver 

 

Men selv om det er for sjov navne snak 

Kan du stadig godt sige at h'n ikke skal døbes

jlp90 skriver:

Vi har heller ikke fået vores børn døbt af samme årsag som jeres og vores familier har heller ikke været alt for vilde med det. De havde svært ved at se hvorfor vi tænker så meget på om det er noget man tror på for det er tradition også er den ikke længere
længere. Min mor sagde at det bestemmer man jo selv og det er jo korrekt men det sagde hun jo ikke til min bror da deres barn skulle døbes?! Men de kommer over det, så man kan nok ligeså tage tyrene ved hornene. Man navngiver sit barn på borger.dk. Og der er der også en vejledning til hvordan man gør.

Tusind mange mange tak

Det var rigtig dejlige lige at få din historie og høre at vi ikke er de enste.

Min egen mor ville heller ikke have os døbt, men min farmor holdte hårdt på at det skulle vi, så det blev vi mod hendes vilje (hun var meget ung og turde ikke at sige dem imod den gang) og hun har fortrudt det lige siden. Det vil jeg bare ikke komme ud for. Så hellere holde fast i ens holdning og så må de acceptere det :-)

Jeg synes du/i skal få det afklaret med familien inden "Jytte" kommer - for når baby er her, bliver alles følelser helt anderledes!!
Jeg tror min familie ville acceptere vores valg, men min svigerfamilie ville helt sikkert ikke bryde sig om det!!
Dog skal tvillingerne døbes jeg synes det er en hyggelig tradition.
Pigernes navne er også hemmelige indtil fødslen - jeg/vi gider ikke andres meninger!!! Og så er der også den detalje at man kan ændre mening når baby pludselig ligger der og ikke ligner en "Jytte" men en "gertrud" :-)

et-ønske skriver:

Jeg synes du/i skal få det afklaret med familien inden "Jytte" kommer - for når baby er her, bliver alles følelser helt anderledes!!
Jeg tror min familie ville acceptere vores valg, men min svigerfamilie ville helt sikkert ikke bryde sig om det!!
Dog skal tvillingerne døbes jeg synes det er en hyggelig tradition.
Pigernes navne er også hemmelige indtil fødslen - jeg/vi gider ikke andres meninger!!! Og så er der også den detalje at man kan ændre mening når baby pludselig ligger der og ikke ligner en "Jytte" men en "gertrud" :-)

Tror også at vi siger det til dem helt pænt, næste gang emnet kommer op.

Min mand har det bare med at sige tingene så direkte og være en smule nedladende overfor hans familie og kristendommen fordi han ikke forstå, at de er kristne, men at de ikke ved noget som helst om troen. Det er bare hyggeligt.

Men når man mand er så direkte, så kan det også virke en smule provokerende når han servere vores beslutning for dem. Så jeg skal også have en snak med ham om hvordan det skal siges inden har siger det til dem. Tror at man kommer længst med en rigtig god kommunikation - så tror jeg heller ikke at hans mor sætter sig på tværs og bliver fornærmet

et-ønske skriver:

Jeg synes du/i skal få det afklaret med familien inden "Jytte" kommer - for når baby er her, bliver alles følelser helt anderledes!!
Jeg tror min familie ville acceptere vores valg, men min svigerfamilie ville helt sikkert ikke bryde sig om det!!
Dog skal tvillingerne døbes jeg synes det er en hyggelig tradition.
Pigernes navne er også hemmelige indtil fødslen - jeg/vi gider ikke andres meninger!!! Og så er der også den detalje at man kan ændre mening når baby pludselig ligger der og ikke ligner en "Jytte" men en "gertrud" :-)

forresten ja, så er det også en af grundene til at vi ikke siger navnene vi tænker på, for vi laver det om hele tiden hihi

mogms skriver:

Når vi får vores skal den bestemt heller ikke døbes.

Personligt synes jeg så også man ikke er gammel nok til at vælge ved konfirmation, jeg er selv døbt og konfirmeret. Fordi at det skulle man/ det gjorde andre. Og først da jeg var i 20erne gik det op for mig at man kunne melde sig ud af folkekirken. Jeg har aldrig troet på det, der (sorry) religions fis. Men troede bare at man blev automatisk medlem. Der var jo heller ikke nogen af mine klassekammerater der gad det der konfirmations forberedelse. Ingen tog det alvorligt, men poræsten var en rar mand og vi hyggede os.

Dog ville jeg nok stadig kalde festen for en barnedåb i mit hovede. Jeg synes bare navngivning lyder sært. Men døbt bliver den ikke. Det må den selv vælge senere.

Min familie ved det godt at jeg ikke tror, og det er fint, det er kun min mor og søster der løber i kirken til jul tid.

Jeg er også selv døbt og konfirmeret, og helt ærlig... og jeg skammer mig sådan ved at sige det, men så var det pga festen og gaverne at jeg blev konfirmeret. For jeg ville ikke få noget hvis jeg ikke blev det. Så valgte jeg selvfølgelig gaverne.

Derfor har vi valgt at sige til "jytte" når han/hun bliver stor at det hedder enten en fest med gaver eller en rejse for pengene. Uanset hvad han/hun vælger sådan at det ikke er pga. gaverne, men pga troen