Ved godt det ikke er pænt at sige/tænke, men synes det det kan være lidt svært at sætte sig op til
det er min søster der skal giftes for 2. (Faktisk 4. Gang da begge bryllupper er med rådhus først, og stor fest derefter) og hver gang er det mig der står med polterabend, blomster, kurve, taler, osv.
Der er så meget "ih og åh" omkring det, og må indrømme jeg går lidt med en (helt sikkert misundelse, men dog uden at ville bytte) følelse af "for pokker, så slap dog af. Det er anden gang - I har begge lovet hele en gange før, men brød Jeres løfte". Jeg siger selvfølgelig intet, men har bare lidt svært ved at sætte mig op til det store ræs her til maj
Ved godt jeg bare burde glæde mig over hendes lykke, men synes det kan være lidt svært - måske jeg har lidt for travlt pt, så det er derfor ..... Kan nogen genkende den følelse? 
Anmeld