Hvad kalder dine børn dig??

mine børn skal helt sikkert også sige mor og far... som barn kaldte nabo børne også deres forældre ved navn, vi syntes det var dybt underligt a de sagde det.... jeg er ders mor, derfor vil jeg kaldes mor....det andet virker så upersonligt.....Det kun de små væsner der har retten til a kalde en mor, alle andre mennesker i verden kalder en ved ens navn...Altså natasja...ville blive meget ked af det vis de ville kalde mig ved navn...ja får de sku ik lov til.... det kan resten a befolkningen få lov til....

Her er det mor og far. Hvis det var andet ville jeg føle det var mærkeligt   - og blive lidt ked af det (tror jeg)

Jeg vil da håbe, at Emma vil kalde mig mor for evigt. For jeg er stolt over at være hendes mor, og vil gerne at hele verden ved at jeg er Emmas mor....

Men tror da ikke jeg vil bestemme, at hun   skal kalde mig mor.... 

Mine egne forældre kalder jeg osse mor og far....

MorpåSjælland skriver:

Jeg vil gerne have at mine børn kalder mig mor. Jeg føler at vi mister den forbindelse som man har hvis man kalder hinanden for navn

jeg er så vild med dit indlæg.
for det er lige netop sådan jeg har det.
mine børn kalder mig heldigvis mor og jeg ville blive meget trist hvis det stoppede.
at blive mor er for mig det største jeg har opnået og jeg elsker min "tittel" ligesom jeg også kalder mine forældre for mor og far. min mand bliver kaldt ved navn (af mine børn) og far af hans egne.
det hedder også morfar, bedstemor osv.... selv om navnene måske ville gøre det nemmere at finde ud af da vores familie er meget moderne

bondepigen skriver:

Jeg vil da håbe, at Emma vil kalde mig mor for evigt. For jeg er stolt over at være hendes mor, og vil gerne at hele verden ved at jeg er Emmas mor....

Men tror da ikke jeg vil bestemme, at hun   skal kalde mig mor.... 

Mine egne forældre kalder jeg osse mor og far....

Vi bliver kaldt mor og daddy - en gang imellem bliver far også brugt. Hun kan også godt finde på at kalde ved navn hvis jeg foreksempel har kaldt på min kæreste, så aber hun efter og bruger navn.

Jeg tager de tikke så tungt, hun må sige hvad hun vil.

Selv bruger jeg mor og far, mormor og morfar osv

Hvor er det sjovt at et "navn" som faktisk ppå ingen måde er personligt, men kaldes af alle børn og forældre...eller de fleste, har så stor en betydning-smiler- jeg kan simpelthen ikke se at det man kalder hinanden har betydning for hvem, hvad og hvordan man er for hinanden...men det er måske bare sådan tingene er i min verden.
Men nu er mine børn også mere mennesker for mig end MINE børn...altså forstået på den måde at jeg ikke forventer en masse af hvad de skal være og hvad de skal gøre...jeg har givet dem nogle rammer, men de udfylder dem ud fra hvem og hvordan de er...

Jer der bare ikke kunne have at blive kaldet andet end mor...Ville I så skælde ud, ikke lytte når barnet kaldte eller på anden måde sørge for at barnet aldrig sagde andet end mor, hvis de som mine børn selv valgte at ville kalde jer ved navn??

knus Eva...

Her bliver vi kaldt mor og far. Sebastian havde en periode, hvor han sagde Kaper (Kasper) til far, men det var jo, fordi han altid hørte mig sige det. Han holdt dog op igen. Jeg ville ikke rette ham, hvis han valgte at kalde os ved navn, men synes også der er noget følelsesmæssigt nært ved at blive kaldt mor. Undrer mig lidt over det, nu hvor jeg tænker over det

Signe og Nanna (2 år) kalder mig nogengange Linemor og hhv. Nannamor og Signemor

- Line 

Jeg er Mor og bliver kaldt mor - er stolt af at være mor og at folk ved jeg er deres mor... ville blive ked af det hvis de kaldte mig Pia... Pia kunne jo være hvem som helst og jeg kan gode lide at folk ved hvem jeg er... )

Men kan intet forkert se i andre børn og forældre kaldes ved navn - slet ikke...
Den snak har vi også haft før Eva, jeg syntes det er helt okay, men jeg var vist også en af dem der spurgte dig første gang jeg hørte Jeppe kalde dig Eva.

Knus Pia.

Eva skriver:

Hvor er det sjovt at et "navn" som faktisk ppå ingen måde er personligt, men kaldes af alle børn og forældre...eller de fleste, har så stor en betydning-smiler- jeg kan simpelthen ikke se at det man kalder hinanden har betydning for hvem, hvad og hvordan man er for hinanden...men det er måske bare sådan tingene er i min verden.
Men nu er mine børn også mere mennesker for mig end MINE børn...altså forstået på den måde at jeg ikke forventer en masse af hvad de skal være og hvad de skal gøre...jeg har givet dem nogle rammer, men de udfylder dem ud fra hvem og hvordan de er...

Jer der bare ikke kunne have at blive kaldet andet end mor...Ville I så skælde ud, ikke lytte når barnet kaldte eller på anden måde sørge for at barnet aldrig sagde andet end mor, hvis de som mine børn selv valgte at ville kalde jer ved navn??

knus Eva...

Jeg synes MOR er et dybt personligt navn. Min mor er fx. MIN mor og ingen andres (udover min brors naturligvis) tilgengæld er hun alle andres Nina.
Jeg synes det er det mest fantastiske i verden når et barn siger mor og jeg får nogen gange helt tåre i øjnene når mine veninders børn kalder dem for mor... det er en enestående title at få og jeg kan slet ikke vente til min egen begynder :-)

Jeg ville blive virkelig ked af hvis mit barn en dag vælger ikke at kalde mig for mor (selvfølgelig ville jeg ikke skælde ud eller noget af det andet du nævner...det tror jeg ikke at der er nogen der ville) Det ville bare være en kæmpe én at skulle sluge, fordi det at blive kaldt mor af sit barn er så fantastisk vidunderligt.

At børn er mere mennesker end DINE/MINE børn...etc, er da noget vrøvl at skrive i denne sammenhæng (sådan har de fleste det med deres børn, uanset navnevalg).
Jeg forstå godt at du er nødt til at tage stilling til dine børns navnevalg, fordi du jævnligt bliver konfronteret med det, men du nævner samtidig at du fra starten SELV valgte at de skulle kalde jer mor og far :-) så mon ikke at du engang har haft samme følelse til det at blive kaldt MOR ;-)