Hvad kalder dine børn dig??

Sad lige og kom til at tænke på hvad jeres børn siger?
Endnu engang er jeg helt uventet blevet spurgt af en jeg talte med om mine børn kaldte mig Eva...øhh, ja, det kan du jo høre..."Nååhhhhh", siger folk så og ser helt mærkelige ud...og så kommer det så..."HVORFOR???" jamen det er vel fordi jeg hedder det måske...hmm...logik eller??
"Jamen, det er da mærkeligt?"....?? næ, er det....så må jeg citere min ældste søn da han som 5 årig begyndte at sige Eva og Rasmus istedet for mor og far..."jamen, I kalder jo heller ikke mig søn..." og nej, det gør vi ikke.
Det sidste folk så spørger om, er om jeg ikke er KED af at de ikke siger mor??  Øhh, ked....næ, hvorfor....kærligheden og vores tilhørsforhold er vel ikke hægtet fast på vores familiemæssige relation af navn, men er vel dybere begrundet eller?? Om de kaldte mig noget tredje, det har jo ingen betydning overhoved og det undrer mig at andre mennesker går så højt op i det.
Næste gang vil jeg sige at det er noget jeg har bedt dem om så jeg ikke virker så gammel og bedre kan score-griner
Nå, men min den store har nu i 7 år kaldt mig ved fornavn, den mellemste har sagt det et halvt år og den lille siger mor, endnu...men det stopper nok også præcis som med de andre og det synes jeg er super....det er deres valg og ikke mit...og så slipper jeg for at høre på unger der skriger på moooooaaaaarrrrr...-griner.

Hvad siger Jeres og har I tænkt over om de må sige det ene eller det andet...hvem bestemmer det??og hvad kaldte I jeres forældre?
Jeg kaldte mine mor og far og gør det stadig, så mine børn lyder en smule mere voksne på det område-griner- de kalder dog bedsterne ved titler og ikke navne..


Knus Eva.

Altså mine siger mor og far, og for den sags skyld papfar(Nadia-Kenneth). Det falder naturligt hos os, men de ved da godt hvad vi hedder. Men vi har faktisk for nyligt haft snakken, for nu er Kenneth jo ikke biologisk far og jeg har ikke villet trække noget ned over hovedet på ham. Men da han så fandt ud af at Danielle godt kunne udtale far, kom snakken at han gerne ville omtales sådan. Så begyndte jeg at sige gå hen til far i stedet for gå hen til Kenneth og så kom det naturligt. Så nu omtaler vi hinanden mor og far og ikke ved navn også gør børnene det også.

Men der er jo intet rigtigt eller forkert.

Sweet1978 skriver:

Altså mine siger mor og far, og for den sags skyld papfar(Nadia-Kenneth). Det falder naturligt hos os, men de ved da godt hvad vi hedder. Men vi har faktisk for nyligt haft snakken, for nu er Kenneth jo ikke biologisk far og jeg har ikke villet trække noget ned over hovedet på ham. Men da han så fandt ud af at Danielle godt kunne udtale far, kom snakken at han gerne ville omtales sådan. Så begyndte jeg at sige gå hen til far i stedet for gå hen til Kenneth og så kom det naturligt. Så nu omtaler vi hinanden mor og far og ikke ved navn også gør børnene det også.

Men der er jo intet rigtigt eller forkert.

Men vi gjorde jo det samme...altså gå til far eller mor osv...selvfølgelig kaldte jeg ikke far når jeg skulle tale med rasmus...men synes bare det er sjovt at han så er så skarp min store dreng at han mener at vi skal kaldes ved navne når han også bliver det-smiler- måske en spirrende start på at ligestille os..menneske mod menneske og ikke mor mod barn...
Men altså, de vælger det jo selv-smiler

- skriver:

Vores siger Mor og Far og ind i mellem Michelle og Mariusz, fordi de syntes de vil drille..

Til dem hedder vi mor og far.

Mine forældre hedder mor og far...

Og syntes det taber noget af sin tilknytning hvis mine børn hellere vil kalde mig Michelle.

Mor og datter/søn er det nærmeste vi kan komme hinanden...

Ok...ja, vores tilknytning er så ikke noget et navn kan ændre noget ved-smiler

Sad lige og kom til at tænke på hvad jeres børn siger?
Endnu engang er jeg helt uventet blevet spurgt af en jeg talte med om mine børn kaldte mig Eva...øhh, ja, det kan du jo høre..."Nååhhhhh", siger folk så og ser helt mærkelige ud...og så kommer det så..."HVORFOR???" jamen det er vel fordi jeg hedder det måske...hmm...logik eller??
"Jamen, det er da mærkeligt?"....?? næ, er det....så må jeg citere min ældste søn da han som 5 årig begyndte at sige Eva og Rasmus istedet for mor og far..."jamen, I kalder jo heller ikke mig søn..." og nej, det gør vi ikke.
Det sidste folk så spørger om, er om jeg ikke er KED af at de ikke siger mor??  Øhh, ked....næ, hvorfor....kærligheden og vores tilhørsforhold er vel ikke hægtet fast på vores familiemæssige relation af navn, men er vel dybere begrundet eller?? Om de kaldte mig noget tredje, det har jo ingen betydning overhoved og det undrer mig at andre mennesker går så højt op i det.
Næste gang vil jeg sige at det er noget jeg har bedt dem om så jeg ikke virker så gammel og bedre kan score-griner
Nå, men min den store har nu i 7 år kaldt mig ved fornavn, den mellemste har sagt det et halvt år og den lille siger mor, endnu...men det stopper nok også præcis som med de andre og det synes jeg er super....det er deres valg og ikke mit...og så slipper jeg for at høre på unger der skriger på moooooaaaaarrrrr...-griner.

Hvad siger Jeres og har I tænkt over om de må sige det ene eller det andet...hvem bestemmer det??og hvad kaldte I jeres forældre?
Jeg kaldte mine mor og far og gør det stadig, så mine børn lyder en smule mere voksne på det område-griner- de kalder dog bedsterne ved titler og ikke navne..


Knus Eva.

Liva kalder os for Muar og Baar

Vi kalder os selv mor og far når vi skal bruge det overfor Liva.
Mine forældre har jeg kaldt mor og far, min stedfar kaldte jeg ved navn.

Liva kalder mine forældre for mormor og bedde (bedstefar - som er min stedfar)

Jeg vil helst have at Liva kalder mig mor og ikke Tina, men har egentlig aldrig rigtig tænkt over hvorfor.

vores søn kalder os også for mor og far ville nok også finde det lidt mærkeligt hvis han kaldte mig gitte men det kommer jo måske også an på hvad man selv har gjort min mor hedder mor og min far hedder far og sådan har det altid været (var faktisk ret gammel før jeg fandt ud af min mor hed andet end mor)
hvis du har det godt med det så er det jo ikke mærkeligt...
knus

gitte&christopher skriver:

vores søn kalder os også for mor og far ville nok også finde det lidt mærkeligt hvis han kaldte mig gitte men det kommer jo måske også an på hvad man selv har gjort min mor hedder mor og min far hedder far og sådan har det altid været (var faktisk ret gammel før jeg fandt ud af min mor hed andet end mor)
hvis du har det godt med det så er det jo ikke mærkeligt...
knus

Altså...jeg har aldrig overvejet at de skulle sige andet end mor og far, men det er jo netop det fantastiske ved de små mennesker. De er jo ikke bare en forlængelse af os, men selvstændige væsner der selv har en mening og vilje...og det er det de har valgt.
Men jeg har altid kaldt mine for mor og far, min veninde kaldte ved fornavne til hendes forældre...men altså her var det bare et logisk valg fra min lille kloge unge, tror jeg..

Her hedder vi som regel mor og far.... Men synes de ikke lige vi svarer med det samme, fordi vi lige snakker eller ikke hører dem, kommer især Milas ind og kalder Tiiiiiinnnaaaaaa  Synes det er så sødt......

Har altid kaldt mine forældre mor og far (eller min mor for muddi)

Min moster har en søn fra et tidligere forhold og han har altid kaldt hendes mand Tage, så da de fik en datter sammen kaldte hun også sin far Tage og med tiden kaldte de begge min moster for Susanne..... Og gør det stadig. De er 25 og 20 år.

Eva skriver:



Men vi gjorde jo det samme...altså gå til far eller mor osv...selvfølgelig kaldte jeg ikke far når jeg skulle tale med rasmus...men synes bare det er sjovt at han så er så skarp min store dreng at han mener at vi skal kaldes ved navne når han også bliver det-smiler- måske en spirrende start på at ligestille os..menneske mod menneske og ikke mor mod barn...
Men altså, de vælger det jo selv-smiler

Nej så ved jeg da heller ikke hvorfor din søn fik den tanke, men som sagt det ene er jo ligeså godt som det andet, det ændrer jo ikke på kærligheden.

- skriver:

Vores siger Mor og Far og ind i mellem Michelle og Mariusz, fordi de syntes de vil drille..

Til dem hedder vi mor og far.

Mine forældre hedder mor og far...

Og syntes det taber noget af sin tilknytning hvis mine børn hellere vil kalde mig Michelle.

Mor og datter/søn er det nærmeste vi kan komme hinanden...

Jeg er meget enig...jeg ville blive meget ked af det, hvis mine børn kaldet mig for Lone.....syntes det er meget upersonligt og syntes mere det lyder som en stedmor i stedet for en biologisk mor!!!!

Jeg vil altid kaldes mor - jeg kalder stadig mine egne forældre for mor og far, samt bedsteforældre for mormor og morfar/farmor og farfar. Alt andet ville lyde mærkeligt i mine ører!

Lone